Høring vedrørende ændringsforslag til L 132 Forslag til Lov om ændring af lov om luftfart (Regulering af mindre droner, justering af arbejdsmiljøregler samt afgifter og gebyrer)

Hermed sendes ændringsforslag til L 132 Forslag til Lov om ændring af lov om luftfart i høring.

I vedlagte ændringsforslag forslås det, at flyvning med mindre droner uden for bymæssigt område vil kræve, at dronen kan identificeres og er registreret hos Trafik- og Byggestyrelsen, medmindre flyvningen foregår fra en godkendt modelflyveplads og i det dertil knyttede luftrum. Ændringen skal ses som udtryk for et ønske om lettere adgang til at håndhæve reglerne for flyvning med mindre droner, ligesom dronens ejer kan identificeres ved eventuelle havarier.

Ændringsforslaget indeholder tillige lovtekniske ændringer og sproglige præciseringer.


Myndighed: Transport- og Bygningsministeriet
Type: Lovforslag
Høringsfrist: 02-05-2016
Status: Igang


Dette indhold er leveret automatisk via RSS uden ansvar for Altinget