Bekendtgørelse om kompensation for rabatter til bestemte passagergrupper i fjernbustrafikken

Siden 2009 har det været muligt for fjernbusvognmændene at få kompensation for at yde rabat til bestemte passagergrupper (studerende, pensionister og børn).

Bekendtgørelsen præciserer på anmodning fra Rigsrevisionen de krav til at yde rabatter samt vilkår for at opnå kompensation, der allerede stilles til fjernbusvognmændene i dag i de kontrakter, der er indgået mellem vognmanden og Trafik- og Byggestyrelsen. Der er således ikke tale om nye krav, men der indgår skærpede frister for aflevering af opgørelser til brug for beregning af kompensationen til Trafik- og Byggestyrelsen.

Ligeledes fastsætter bekendtgørelsen, hvilke rabatsatser der skal ydes, og hvilken kompensation vognmanden kan modtage. Disse satser er uændrede i forhold til kravene i de kontrakter, som vognmændene har indgået med Trafik- og Byggestyrelsen.

Det vurderes på baggrund af dialog med Rigsrevisionen, at det er nødvendigt, at bekendtgørelsen får gyldighed fra 1. juli 2016, hvorfor der er kort høringsfrist.

Myndighed: Trafik- og Byggestyrelsen
Type: Bekendtgørelser
Høringsfrist: 02-06-2016
Status: Igang


Dette indhold er leveret automatisk via RSS uden ansvar for Altinget