Forslag til lov om ændring af lov om hold af dyr – bemyndigelse til fastsættelse af regler om obligatorisk hygiejnekursus for visse personer der håndterer svin

Fødevarestyrelsen sender hermed udkast til forslag til lov om ændring af lov om hold af dyr i høring. Med lovforslaget foreslås det, at miljø- og fødevareministeren bemyndiges til at fastsætte regler om obligatorisk hygiejnekursus for visse personer, der håndterer svin, herunder om formen og indholdet af kurset.

Forslaget fremsættes på baggrund af punkt 2.3 i aftale om ”Handlingsplan for husdyr-MRSA (Methicillin Resistent Staphylococcus Aureus, MRSA CC398)” af 16. april 2015, som blev indgået mellem Venstre, Enhedslisten, SF, Konservative, Dansk Folkeparti og den daværende regering bestående af Socialdemokraterne og Det Radikale Venstre.  

Det foreslås at ændringen træder i kraft 1. juli 2017.

Fødevarestyrelsen skal venligst bede om at modtage høringssvar senest den 23.01.2017 kl. 12.00.

Der henvises i øvrigt til høringsbrevet samt til lovforslaget med bemærkninger.

Myndighed: Fødevarestyrelsen
Type: Lovforslag
Høringsfrist: 23-01-2017
Status: Igang


Dette indhold er leveret automatisk via RSS uden ansvar for Altinget