Verdensbanken kårer Danmark som førende på grøn energi

Danmark har de bedste rammebetingelser i verden, når det handler om adgang til energi, energieffektivitet og vedvarende energi. Det konkluderer Verdensbanken i ny rapport. På en score fra 1-100 får Danmark 100 i ”adgang til energi”, 86 i ”energieffektivitet” og 94 i ”vedvarende energi”. Det rækker til en førsteplads med 94 point – efterfulgt af Canada og USA med hver tre points færre. Det gør mig meget stolt, at Danmark endnu en gang kan iføre sig den globale grønne førertrøje som det land i verden med de bedste rammevilkår for et bæredygtigt energisystem. I efteråret kårede World Energy Council vores energisystem som verdens bedste, og det bliver igen bekræftet i denne store analyse fra Verdensbanken. Så Danmark står rigtig stærkt, og det arbejder regeringen selvfølgelig på at holde fast i, siger energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt. Regeringen vil fastholde grøn førerposition Danmark har siden energikriserne i 1970’erne foretaget massive investeringer i vedvarende energi med afsæt i brede politiske aftaler om øget energieffektivitet og omstilling til vedvarende energi. Regeringen vil fortsætte den ambitiøse grønne omstilling og kommer i løbet af 2017 med række en initiativer. Regeringen vil i løbet af i år komme med en række udspil, der vil fastholde Danmark helt i front på den grønne omstilling: inden for kort tid præsenterer vi en eksportstrategi for energiteknologi, så vi kan booste eksporten af dansk energiteknologi til lande som USA, UK og Tyskland. Om få måneder kommer regeringens energikommission med sine anbefalinger til energipolitikken fra 2020 og frem, og det vil vi bruge til at lave et udspil til et nyt, ambitiøst energiforlig, som vi præsenterer i efteråret, siger energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt. Ambitiøse mål for 2030 og 2050 Regeringen har sat […]

The post Verdensbanken kårer Danmark som førende på grøn energi appeared first on Danske Byggecentre.


Dette indhold er leveret automatisk via RSS uden ansvar for Altinget