Høring af forslag om kaliumpolyaspartat i vin

I henhold til forordning 1333/2008 om tilsætningsstoffer og forordning 1331/2008 om en fælles godkendelsesprocedure, er der stillet forslag om anvendelse af kaliumpolyaspartat i vin. Dette sker ved en ændring af bilag II i forordning 1333/2008 om tilsætningsstoffer samt ændring af forordning 231/2012 om specifikationer.


Forslaget drejer sig om anvendelse af kaliumpolyaspartat (E 456) som stabilisator i vin. Da det drejer sig om et nyt tilsætningsstof, er det også nødvendigt at ændre forordningen om specifikationer.

Forslaget forventes at komme til afstemning i den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder (SCoPAFF) den 27. marts 2017.

Vedhæftet er Kommissionens forslag.

Fødevarestyrelsen skal bede om eventuelle bemærkninger og kommentarer til forslaget senest den 15. marts 2017 kl. 12.00 pr. e-mail til [email protected].

Myndighed: Fødevarestyrelsen
Type: EU-Dokumenter
Høringsfrist: 15-03-2017
Status: Igang


Dette indhold er leveret automatisk via RSS uden ansvar for Altinget