Offentlige data skaber bedre sikring mod oversvømmelser

Stormflod og ekstremregn koster samfundet milliarder i oprydningsarbejde og ødelagte værdier. Men nye hydrologiske højdemodeller, som fortæller os hvor vandet løber hen, giver mulighed for at forudsige, hvor der skal sættes ind, når ulykken rammer. Energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt glæder sig over, at offentlige data hjælper med at løse et samfundsproblem. Gode og præcise data bliver vigtigere og vigtigere, når vi skal finde effektive og holdbare løsninger på større samfundsproblemer som klimaforandringer. Klimaforandringerne betyder, at vi oftere og oftere oplever stormflod, skybrud og langvarig regn, der skaber oversvømmelser og volder store og dyre skader på ejendomme og infrastruktur. For nyligt gav både stormen Urd og stormfloden i januar vidnesbyrd om, hvor vigtigt det er for både forebyggelse og beredskab, at vi kan forsyne samfundet med gode data. De nye modeller forbedrer muligheden for at identificere, hvor der er risiko for oversvømmelser. Myndigheder, virksomheder og borgere har dermed fået et bedre grundlag til at træffe beslutninger om tiltag, der skal minimere risikoen for skader ved oversvømmelse i forbindelse med stormflod og ekstremregn. ”Jeg er glad for, at vi med forbedrede data får mulighed for bedre at vurdere, hvor vandet strømmer hen og kan skabe oversvømmelser. Det betyder, at vi, ved hjælp af frie, offentlige data, kan være med til at afhjælpe et stort samfundsproblem – at offentlige myndigheder kan forvalte mere effektivt på klimatilpasningsområdet, og at private kan beskytte deres ejendom bedre”, siger energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V). Mange får glæde af den nye, hydrologiske højdemodel Beredskabet bruger de hydrologiske højdemodeller i deres arbejde med at forebygge oversvømmelser i forbindelse med ekstreme vejrsituationer. Andre myndigheder bruger modellerne til klimatilpasningstiltag i forbindelse med planlægning af anlægs- og byggeprojekter, eller til risikokortlægninger […]

The post Offentlige data skaber bedre sikring mod oversvømmelser appeared first on Danske Byggecentre.


Dette indhold er leveret automatisk via RSS uden ansvar for Altinget