Forslag til lov om sikkerhed ved gasanlæg, gasinstallationer og gasmateriel (gassikkerhedsloven)

Med lovforslaget skabes rammen for en forenkling og modernisering af den eksisterende regulering på området. Med hjemmel i lovforslaget udarbejdes et nyt teknisk regelsæt i form af bekendtgørelser, der afløser det eksisterende gasreglement. Det er hensigten, at den i dag meget detaljerede regulering skal gøres mere fleksibelt og funktionsbaseret, hvilket vil gøre det lettere for virksomheder at indføre nye teknikker og produkter.

Lovforslaget sikrer også en digitaliseringsparat regulering, der giver mulighed for at foretage registersamkøring i kontroløjemed og for at udvikle og anvende digitale løsninger, der skal lette sagsbehandlingen og kommunikationen med Sikkerhedsstyrelsen.

Endelig indeholder lovforslaget bestemmelser, der gør det muligt at tilpasse området til en ny gasapparatforordning (Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2016/426 af 9. marts 2016 om apparater, der forbrænder gasformigt brændstof og om ophævelse af direktiv 2009/142/EF), som finder endelig anvendelse den 21. april 2018.

Myndighed: Sikkerhedsstyrelsen
Type: Lovforslag
Høringsfrist: 06-10-2017
Status: Igang


Dette indhold er leveret automatisk via RSS uden ansvar for Altinget