Brexit 2017/2018


Som en konsekvens af briternes farvel til EU har Altinget valgt at oprette et Brexit-netværk. Formålet med netværket er at holde deltagerne ajour med Brexit-forhandlingerne og i samarbejde med virksomhederne identificere konkrete udfordringer og svar på disse. Netværket vil de næste 12 måneder mødes i alt fem gange for at drøfte og analysere de politiske, økonomiske og juridiske konsekvenser og muligheder, der relaterer sig til Brexit-processen. Som deltager vil du få en kombination af makro-politiske overblik samt muligheden for at dele operationel indsigt, som vil styrke dit beslutningsgrundlag.

Ud over rækken af ordinære netværksmøder, der holdes i Børsbygningen med tilhørende morgenmad, mødes vi i september 2018 til et særligt netværks-topmøde i ekstra behagelige omgivelser på Altingets politiske hotel, Grønbechs, i Allinge på Bornholm. Transport, forplejning og overnatning i den forbindelse er naturligvis inkluderet.

Møderne bliver faciliteret af Thomas Lauritzen, Altingets journalist i Bruxelles.


EU’s fremtid efter Brexit


Rebecca Adler Nissen, professor i international politik, diplomati og EU's udvikling, Københavns Universitet

Den britiske regering har travlt med interne kampe og forhandlingsresultater i forbindelse med Brexit-forhandlingerne. Imens vurderer resten af EU's 27 lande fremtiden. UK's udmelding kan nemlig gøre det lettere at reformere EU og træffe beslutninger i eurozonen, mener Rebecca Adler-Nissen. På netværkets første møde vil professoren komme nærmere ind på landenes tilstand.

Børsbygningen, tirsdag 12. december 2017 kl. 09.00-12.00

 

Workshop

- introduktion til workshop v. mødeleder
- workshop
- middag og vinsmagning 

I disse tre timer sætter Altinget fokus på gruppens medlemmer i uformelle rammer. Det gør vi ved hjælp af workshop udvalgt særligt til medlemmernes behov og afslutningsvis en hyggelig middag med mulighed for at sænke skuldrene med et glas vin i hånden. Arrangementet finder sted i idylliske omgivelser à la fransk landsted bagved Ubbes Vinhandel beliggende lige overfor Christiansborg.

Ubbes Vinbar, Ny Vestergade 1, KBH K, onsdag 7. februar 2018 kl. 15.00-18.00

 

Status på Brexit-forhandlingerne


Jeppe Tranholm-Mikkelsen, generalsekretær for Rådet, Det Europæiske Råd

Som generalsekretær i ministerrådet er Jeppe Tranholm den højest placerede dansker i EU-systemet. Med direkte reference til EU-præsident Donald Tusk er han med til at udforme og eksekvere EU-landenes fælles politiske dagsorden, og på den måde er han også en helt central spiller i Brexit-forhandlingerne. Jeppe Tranholm vil redegøre for, hvilke udfordringer vi ser lige nu samt hvilket EU vi vil se uden UK.

Mandag 7. maj 2018 kl. 09.00-12.00

 

Døgnmøde - 10. september 2018
Netværkets årlige topmøde finder sted på Grønbechs Hotel i Folkemødets hjemby, Allinge på Bornholm. Omringet af vand og natur får du gennem et døgn mulighed for at møde og diskutere med flere af landets vigtigste aktører. For at give de bedst mulige betingelser for at netværke med med- og modspillere suppleres det faglige program med en dejlig bornholmsk middag i hotellets spisestue og et besøg i hotelbaren, 'Øltinget'.

Program:
- Fly fra København til Bornholm og transport til Grønbechs Hotel, Allinge
- Velkomst og indlogering på hotellet
- Indlæg ved Simon Taylor
- Fælles frokost
- Indlæg ved Claus Grube
- Pause m. kaffe og kage
- Workshop
- Pause og bobler
- Fælles middag med bornholmske råvarer i hotellets egen 'Spisestuen' og 'Øltinget'
- Overnatning med efterfølgende veltillavet morgenmad og transport hjem

Fakta og erfaringer 


Simon Taylor, journalist, M-Lex

Dækker Brexit for det eksklusive erhvervsmedie M-Lex. Med mere end 20 års Bruxelles-erfaring er Simon Taylor en af de mest erfarne britiske EU-journalister. Han har tidligere skrevet for bl.a. Sunday Times, The Guardian og været nyhedsredaktør på EU-mediet European Voice og senere Politico. Han benyttes også som kommentator på bl.a. BBC. Simon Taylor vil dele ud af alle de mange sjove og ikke mindst interessante og vigtige fakta, som han har samlet sammen gennem årene.  

(Bornholm, Grønbechs Hotel, 10. september)

 Hvor står vi nu?


Claus Grube, ambassadør 

Hvor står vi nu? Hvilket EU ser vi efter udtræden af UK? Og hvilke udfordringer og muligheder udgør brexit for DK? Med ambassadørposter i både Bruxelles og London på sit CV er Claus Grube en af Danmarks mest erfarne EU-diplomater. Han var i en årrække Danmarks faste repræsentant ved EU, hvorefter han blev departementschef i Udenrigsministeriet. Senest har han frem til september 2017 været Danmarks ambassadør i London og dermed fulgt Brexit-forhandlingerne fra første række. Claus Grube har direkte kontakter til en række af de centrale aktører i Bruxelles såvel som i London.

(Bornholm, Grønbechs Hotel, 10. september)

 

Vil briterne fortryde Brexit, og kan valget gøres om?

Stephen Castle, journalist, New York Times

Vil Brexit nogensinde kunne gøres om? Og er det tænkteligt, at briterne vil fortryde udmeldingen? Med base i London skriver Stephen Castle om Europa i den amerikanske avis New York Times. Han er tidligere politisk redaktør for den britiske avis The Independent og var i en årrække også avisens europaredaktør med base i Bruxelles. Han har unik indsigt i britisk politik og har tidligere vundet en pris for undersøgende journalistik om misbrug af EU-midler. 

Tirsdag 23. oktober 2018 kl. 09.00-12.00 

 

  

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Navnenyt

Se flere »