Den daværende Aars og nuværende Vesthimmerland Kommune var lidt for smart, da den fik den ide at finansiere sin lovpligtige støtte til alment boligbyggeri, den såkaldte grundkapital, ved at lade boligforeningen betale overpris for byggegrunden.

Den fremgangsmåde er ulovlig fastslog Statsforvaltningen Nordjylland allerede før nytår. Men statsforvaltningen agtede efter omstændighederne ikke at foretage sig yderligere i sagen.

Men nu lægger indenrigs- og socialminister Karen Ellemann (V) pres på statsforvaltningen.

Ministeriet har fået udarbejdet et svar fra kammeradvokaten, der klart og tydeligt ridser konsekvenserne op.

Vesthimmerland Kommune risikerer at skulle betale en milliongevinst tilbage til boligforeningen, så lejerne kan få nedsat deres husleje. Om nødvendigt kan Statsforvaltningen pålægge de ansvarlige byrådspolitikere tvangsbøder indtil forholdene er lovliggjort.

Ellemann presser på
Karen Ellemann vil nu bede statsforvaltningen om at genoverveje sanktionsmulighederne over for kommunen. Det kom frem i onsdags på et åbent samråd om sagen i Folketingets Boligudvalg.

"Jeg vil gøre Statsforvaltningen Nordjylland bekendt med kammeradvokatens responsum om retslige konsekvenser i sager, hvor det kan konstateres, at en kommune har handlet ulovligt. Statsforvaltningen får dermed lejlighed til at tage stilling til følgerne af, at der i den konkrete sag er handlet ulovligt, og dermed spørgsmålet om mulige sanktioner," sagde Karen Ellemann.

Sagen har den tidligere konservative boligordfører Knud Kristensen i en hovedrolle. Som tidligere borgmester i den daværende Aars Kommune, tidligere byrådsmedlem og nu ny borgmester i Vesthimmerland Kommune har han været med til at udtænke den omstridte finansieringsmodel.

Samtidig var han fra 2007 og frem til udgangen af 2009 boligordfører for de Konservative i Folketinget, hvor han var med til at vedtage de finansieringsregler, som hans egen kommune altså har overtrådt.

Desuden er Knud Kristensen ejer af det entreprenørfirma, som opførte de 134 lejligheder i Himmerlandsparken i Aars.

S: Godt ministeren griber ind
Socialdemokraternes nordjyske folketingsmedlem Bjarne Laustsen har forfulgt sagen og havde kaldt ministeren i samråd. Han er godt tilfreds med, at Karen Ellemann nu har meldt klart ud.

"Jeg havde frygtet, at ministeren ville lukke sagen. Så det er positivt, at hun nu skrider ind. Men det sker formentlig også af politiske årsager. For hun ønsker næppe at fremstå som en minister, der holder hånden over en borgerlig kommune med en tidligere konservativ boligordfører som borgmester, der selv har været med til at vedtage lovgivningen i Folketinget," siger Bjarne Laustsen.

Hvorfor er det så vigtigt for dig at få fulgt denne sag helt til dørs. Knud Kristensen har jo efter statsforvaltningens udtalelse sagt, at de ikke vil bruge samme model igen?

"Det er vigtigt, at lovgivningen overholdes, og når nogen bryder den, skal det have en konsekvens. Ellers kunne alle kommuner gøre som Aars. De snyder på vægten og vælter udgiften over på lejerne. Det er vigtigt at sikre, at lejerne ikke betaler for meget i husleje," siger Bjarne Laustsen.

Indenrigs- og socialminister Karen Ellemann slog dog fast på samrådet, at intet tyder på, at den såkaldte Aars-model er udbredt i andre kommuner.

Uforstående borgmester
Borgmester i Vesthimmerland Knud Kristensen (K) er uforstående over for ministerens og Folketingets indblanding. Han mener, at den nuværende lovgivning om, at kommunerne skal betale 7 procent af grundkapitalen, bremser det almene boligbyggeri.

Desuden minder han han om, at alle parter i Aars er godt tilfredse med modellen, og at alle lejligheder er blevet lejet ud, selv om huslejen altså blev højere, end den ville være blevet, hvis man havde fulgt reglerne til punkt og prikke.

"Man er på vej til at sætte det almene boligbygeri i stå, hvis man ikke kan bruge de for hånden værende muligheder i kommunerne. Alle her i kommunen har haft interesse i denne model. Jeg er glad for, at jeg har fem private investorer, som gerne vil opføre private lejeboliger. Så ender det med at være den vej, vi går, selv om alle hyler og skriger på flere almene boliger," siger Knud Kristensen.

Men du har jo selv været med til at stemme denne lovgivning igennem i Folketinget. Den skal I vel også overholde i Vesthimmerland Kommune?

"Jamen grundkapitalen er jo også fremskaffet via de investeringer i byggemodning, som kommunen har haft. Men selvfølgelig sidder der nogen i Folketinget, som ikke forstår, hvordan det her er blevet etableret. Det må vi have respekt for. Men når Statsforvaltningen netop afgør, at de ikke vil foretage sig mere i sagen, så er det netop fordi, loven måske kan tolkes sådan, at den modydelse, som sker i form af byggemodning, den svarer til grundkapitalen," siger Knud Kristensen.

Ellemann afviser lovændring
Han så meget gerne, at kravet om kommunernes støtte til alment boligbygeri i form af grundkapital blev sløjfet, og man udelukkende ser på, om den totale byggepris holder sig inden for maksimumbeløbet.

Det vil være en stor fordel for især de yderkommuner, hvor grundpriser og byggepriser er meget lave.

Men indenrigs- og socialminister Karen Ellemann afviste på samrådet enhver tanke om at sænke eller afskaffe kravet om, at kommunerne skal støtte med 7 procent i grundkapital.

"Kravet om grundkapital skal netop sikre, at kommunerne holder igen, så byggerierne og dermed huslejerne ikke bliver for dyre," sagde Karen Ellemann.

I sommeren 2009 blev kravet om kommunernes bidrag i form af grundkapital ellers sænket fra 14 til 7 procent netop for at sætte skub i det almene boligbyggeri.