udskriftsbanner
Astrid Krag
Integrationsordfører Astrid Krag og HB-medlem Serdal Benli er blandt de SF'ere, der nu slår hårdt tilbage mod den radikale politiker Manu Sareen. (Foto: SF)
Print UdskrivKommentar (0)
| Flere
Skærpet skolestrid mellem R og SF
5. februar 2010 kl. 12:55
SKOLESTRID: Den radikale Manu Sareen får kontant igen for sit angreb på SF-leder Villy Søvndal i striden om de kønsopdelte møder på Holbergskolen.

Manu Sareen støtter en skole, der "pleaser nogle få reaktionære mænd", og han "giver køb på grundlæggende værdier". Således lyder flere SF'eres kritik af den radikale folketingskandidat og kommunalpolitiker Manu Sareen, der har forsvaret det omstridte kønsopdelte forældremøde på Holbergskolen.

Kulturrelativistisk sump
Sareen angreb torsdag SF-formand Villy Søvndals kritik af Holbergskolen, og det får nu SF's integrationsordfører Astrid Krag til at skyde tilbage:
"Manu gør de kvinder, der bliver undertrykt, en bjørnetjeneste, når han på den måde hænger fast i den kulturrelativistiske sump," siger Astrid Krag og tilføjer:

"Skolen bøjer sig for nogle forstokkede fædres argumentation om, at deres koner ikke må gå til møder, hvor der deltager både kvinder og mænd. Den slags må alle tage skarpt afstand fra."

"Manu har givet udtryk for, at man godt kan holde forældremøder, hvor kun det ene køn er inviteret. Det er jeg rygende uenig i," siger SF's Kamal Qureshi og tilføjer:
"Jeg har ikke noget imod mødrecafeer og den slags, men når det får karakter af et forældremøde, er det helt afgørende at få begge køn med. Man får ikke styr på drengene uden at involvere indvandrerfædrene." 

Sareen våser
Serdal Benli, der sidder i SF's hovedbestyrelse og er formand for beskæftigelses- og integrationsudvalget i Gladsaxe, går direkte i clinch med Sareen, som han beskylder for at "bukke under for reaktionære tanker":

"Det er utroligt, at Sareen støtter en udvikling, hvor offentlige institutioner bøjer af for et mandschauvinistisk mindretal. Det er tværtimod disse mænds verdenssyn, der skal bekæmpes," siger Serdal Benli.

Manu Sareen beskyldte torsdag Søvndal for "ikke at kende sin egen historie", fordi "idéen til kvindemøder er både god og gammel og brugt på ø-lejre og i basisgrupper".

"Men det er jo det rene vås," siger Serdal Benli og fortsætter:

"Der var dengang tale om kvindegrupper lavet af kvinder, for kvinder, til kvinders frigørelse. Det er det stik modsatte, der er tale om på Holbergskolen."

"Han ved ikke, hvad han taler om"
Manu Sareen anerkender problemet: "Jeg er enig i, at det er et fuldstændig sindssygt kvindesyn."

Men samtidig afviser han kritikken:

"Serdal Benli ved ikke, hvad han taler om. Vi kan vælge to ting. Enten kan vi sætte os ned på vores flade røv og vente på, at de her mænd bliver ligesom os. Det tager en generation eller to. Eller også kan vi gå foran og prøve at finde nogle løsninger."

Ifølge Manu Sareen er det på høje tid, der bliver taget den slags initiativer:

"Vi mister børnene med et brag i øjeblikket. Og jeg har ikke hørt Villy Søvndal eller Serdal Benli komme med et eneste brugbart alternativ. Derfor skal de klappe i deres små hænder over, at der er nogle mennesker rundtomkring, der prøver at finde nogle løsninger," siger Manu Sareen.

 
Altinget | Uddannelse

Læs og skriv kommentar (0)

2. september 2010:
2. september 2010 kl. 8:00:
3. september 2010 kl. 16:00:
5. september 2010 kl. 12:00:
6. september 2010 kl. 11:00:
Sort pil Se flere
Fødselsdage
Valgforsker og lektor ved Institut for økonomi, politik og forvaltning, Aalborg Universitet
Johannes Andersen
60 år den 4. september (født Midskov)
Uddannelse: Cand.mag. i samfundsfag og Nordisk sprog og litteratur
Hjemmeside
 Læs Altingets artikler med Johannes Andersen
Folketingsmedlem (SF)
Hanne Agersnap
50 år den 5. september (født København)
Uddannelse: Cand.scient. i kulturgeografi (Kbh. Uni. 1990)
 Læs Altingets artikler med Hanne Agersnap
Dagens citat: Venstres Ungdom raser over skatteminister
Troels Lund Poulsen skal huske på, at han er skatteminister i en borgerlig regering og ikke i en socialdemokratisk. Jeg er sikker på, at Troels Lund Poulsen vågner op fra sit politiske "black out" og indser, at skatten selvfølgelig skal være lavere.

Jakob Engel-Schmidt
Folketingskandidat i Lyngby (V) landsformand for Venstres Ungdom
PilBT
Analyser fra Altinget.dk
Altinget | Christiansborg Låst
af Erik Holstein
ANALYSE: Lene Espersen vil få en chance for at rette den konservative skude en smule op, før Løkke trykker på valgknappen. Thornings skattesag er en joker, men den kan næppe fremprovokere et lynvalg.
Altinget | Christiansborg Låst
af Erik Holstein
ANALYSE: Den alvorlige virkning af Thornings skattesag skærper kravene til SF, der skal fastholde frafaldne S-vælgere på venstre side af midten. Derfor er vreden over sidste weekends interne kritik af SF-ledelsen større end normalt.
Altinget | Christiansborg Låst
af Rasmus Jønsson
ANALYSE: Krisepotentialet for danske politikere har ændret sig markant, og Lene Espersen og Helle Thornings krisehåndtering viser, at politikere ikke arbejder seriøst med disciplinen krisekommunikation.
Nyt fra partierne
2. september - Socialdemokraterne
Hykleriske smagsdommere
2. september - Konservative
Skatten skal ned
2. september - Socialdemokraterne
Rejsehold for drikkevand
Nyt fra ministerierne
2. september - Forsvarsministeriet
Ny fungerende direktør i Beredskabsstyrelsen
2. september - Statsministeriet
Pressemøde den 31. august 2010
2. september - Skatteministeriet
Forslag til lov om ændring af skattekontrolloven
2. september - Undervisningsministeriet
Mange har en leder i maven
Nyt fra ungdomspartierne
Følg Altinget.dk på
Altinget.dk på Facebook Altinget.dk på Twitter Altinget.dk RSS feed Altinget.dk iGoogle Altinget.dks nyhedsbreve
TV fra Folketinget & Europa-Parlamentet
Du skal have installeret Flash for at se denne video.
Programoversigt

Her kan du se programrækken "Europas Udfordringer", der sætter fokus på aktuelle EU-temaer

EU stafet
Dagbog fra EU: Kirsten Holm Svendsen
DAGBOG: Dansk landbrug og fødevarer kæmper dagligt med at få danske synspunkter til at præge lovgivningen i EU. Erhvervspolitisk chef for Agridan, Kirsten Holm Svendsen, skriver det tredje indlæg i Altinget | EUs dagbog.
2. september - Jarl Cordua:
2. september - Peter Mogensen:
1. september - Niels Krause-Kjær:
1. september - Peter Mogensen:
1. september - Jarl Cordua:
Sort pil Se flere
Boganmeldelser
Thomas Thurah: ANKER JØRGENSEN - MIN VERDEN FORTALT I BILLEDER
Anker Jørgensen fortæller alt for sporadiske glimt fra sin historie i ord og billeder i ny erindringsbog. Den vil både være personlig og politisk, men bliver ingen af delene.
Karen Jespersen & Ralf Pittelkow: ISLAMS MAGT
Stærk bog fra Jespersen og Pittelkow om de europæiske landes opsplitning i parallelsamfund. Bogen udmærker sig især med snesevis af konkrete eksempler på konsekvenserne.
Erik Albæk, m.fl.: KUNSTEN AT HOLDE BALANCEN
Tre akademikeres forsøg på at afvise bias i politisk journalistik på DR og TV 2 hører hjemme i teoriernes verden. Bogen omhandler kun et lille afsnit af sendefladen og tager ikke højde for de nye politiske modsætninger.
2. september - Ekstra Bladet:
2. september - B.T.:
2. september - Jyllands-Posten:
2. september - Politiken:
2. september - Berlingske Tidende:
Sort pil Se flere
2. september - Poul Høi:
2. september - Peter Nedergaard:
2. september - Mikael Jalving:
2. september - Klimadebat:
2. september - Morten Garly Andersen:
Sort pil Se flere
2. september - Morten Dreyer (DF):
2. september - Ellen Trane Nørby (V):
2. september - Karen Ellemann (V):
2. september - Benny Engelbrecht (S):
2. september - Flemming Damgaard Larsen (V):
Sort pil Se flere
Altinget.dk - Mest om politik Altinget | Arbejdsmarked Altinget | Byg & Bo Altinget | Christiansborg Altinget | Energi & Klima Altinget | EU Altinget | Forskning & Innovation
Altinget | Fødevarer Altinget | Miljø Altinget | Skat Altinget | Social & Integration Altinget | Sundhed Altinget | Transport Altinget | Uddannelse
Redaktionen: Altinget.dk, Christiansborg, 1240 København K, tlf. 33 37 58 80, red@altinget.dk
Abonnement: Altinget.dk, Frederiksholmskanal 20, 1. sal, 1220 København K, tlf. 33 34 35 40, adm@altinget.dk


Altinget.dk supporterer ikke længere IE 6.

For at få den bedst mulige oplevelse med at bruge websider, anbefales det at du opgraderer til nyeste version af Internet Explorer. Alternativt kan du installere en alternativ browser, fx Mozilla Firefox. Hvis du bruger en arbejds-pc, bør du kontakte den it-ansvarlige.

Læs mere om hvorfor det er en dårlig idé at bruge Internet Explorer 6

Luk