Den nye konservative videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen vil ikke arbejde videre med Helge Sanders planer om at give mulighed for private universiteter med brugerbetaling i Danmark.

Dermed trodser hun opfordringen fra Helge Sander, der i sin afskedstale i Videnskabsministeriet bad den nye minister om at arbejde videre med det idékatalog om private universiteter, som Sander havde bebudet ville blive til et lovforslag allerede i næste folketingsår.

Sahl-Madsen: Vigtigt med skarpt fokus
"Jeg forstår godt baggrunden for, at Helge Sander har formuleret tanken, men jeg har lavet en klar prioritering, hvor jeg hellere vil bruge min energi på regeringsprogrammets spændende muligheder og evalueringen af universitetsloven. Det er vigtigt, at vi fokuserer skarpt på de ting og ikke begynder at have parallelle projekter som private universiteter," siger Charlotte Sahl-Madsen til Altinget.dk.

Hun har gjort sin stilling klar i et svar til Enhedslistens Johanne Schmidt-Nielsen, hvor videnskabsministeren skriver:

"For nærværende agter jeg ikke at arbejde videre med spørgsmålet om private universiteter."

Fortsat dør på klem
Samtidig holder Sahl-Madsen dog en dør på klem.

"Jeg er parat til at se på spørgsmålet igen, hvis f.eks. et udenlandsk universitet skulle ønske at etablere sig i Danmark, og så må spørgsmålet om eventuel brugerbetaling på bachelor- og kandidatuddannelser afklares i den forbindelse."

Sådan en forespørgsel fra et udenlandsk universitet fik forhenværende videnskabsminister Helge Sander faktisk for et par år siden, oplyser han til Altinget.dk.

Hvordan vil du forholde dig til sådan en forespørgsel?

"Jeg har ikke fået nogen henvendelse. Hvis der kommer en henvendelse, må jeg forholde mig til den, men det er hypotetisk på nuværende tidspunkt," siger Charlotte Sahl-Madsen.

Sander: Klog beslutning
Helge Sander er dog ikke skuffet over den nye videnskabsministers beslutning.

"Nej, det har jeg fuld forståelse for. Det er en klog beslutning af en ny minister at udsætte planerne. Det er en sag, som vil koste mange kræfter, og som ny minister er der mange andre ting, hun bør prioritere. Hun skal have mulighed for at sætte sig godt ind i hele sit nye ministerområde, samtidig med at der her i foråret skal forhandles om evalueringen af universitetsloven," siger Helge Sander, som dog tilføjer:

"Jeg håber bare ikke, at nogle af de aktiviteter, der foregår i øjeblikket, som eksempelvis Legos planer, bliver bremset af denne her udsættelse."

Mens Helge Sander altså blot betragter planerne som udsat, så jubler den samlede venstrefløj over det, som man der betragter som en klar sejr.

Venstrefløjen jubler
"Det er et klart nederlag for Helge Sander. Men det er en rigtig god nyhed for det danske uddannelsessystem, at hun skrotter hans ubrugelige idékatalog. Det bedste ville selvfølgelig være, hvis hun kom med en principiel afvisning i stedet for at holde en dør åben. Men det er stadig en sejr for os, og det viser, at det nytter noget at lægge pres på ministeren og ministeriet," siger Johanne Schmidt-Nielsen.

Også Socialdemokraternes forskningsordfører mener, at den nye videnskabsministers udmelding er meget markant.

"Noget kunne tyde på, at det kun har været planer, som Helge Sander selv har puslet med uden at have haft den store opbakning i Statsministeriet. Idékataloget var også usædvanligt uigennemtænkt, så det vil kræve meget arbejde at få det gennemført," siger Kirsten Brosbøl.

Universiteter: Rigtig prioritering
Hos Danske Universiteter er man også begejstrede over de skrinlagte planer.

"Det hilser vi meget velkommen. Vi synes, vi har så mange andre muligheder for at arbejde med at styrke relationen mellem erhvervslivet og universiteterne, og vi synes, at det er den helt rigtige prioritering af både ministerens og vores tid," siger rektor Jens Oddershede fra SDU, som er talsmand for Danske Universiteter.

De offentlige universiteter har desuden været skeptiske over for planerne om private universiteter, fordi de frygter en ulige konkurrencesituation, da de ikke selv har udsigt til at kunne opkræve brugerbetaling.

Spørgsmål S 1397
Mener ministeren, at eventuelle private universiteter i Danmark skal have lov til
at opkræve brugerbetaling på bachelor- og kandidatuddannelser samtidigt med, at
de modtager taxametertilskud?

Svar
Der har på det seneste været debat om private universiteter.
Regeringen har præsenteret sit nye arbejdsprogram, som blandt andet indeholder
en klar vision for fremtidens universitets- og forskningslandskab. Der er initiativer
nok at tage fat på.

Jeg har forstået, at udgangspunktet for debatten om private universiteter har været
ønsket om at skabe bedre og nye rammer af samarbejdet mellem offentlige
forskningsmiljøer og private virksomheder - og i en anden form bedre muligheder
for, at udenlandske universiteter kan etablere i Danmark.

Debatten har været interessant og afklarende. Min konklusion er, at der ikke er
fremkommet eksempler på udfordringer, som ikke kan håndteres indenfor de
formelle rammer, vi har i dag.

De hidtidige erfaringer viser, at samspillet mellem private virksomheder og universiteter kan gennemføres ved en række af forskellige organisationsformer - for
eksempel forskningscentre - og at det ikke forudsætter etableringen af et egentligt
privat universitet.

Jeg er parat til at se på spørgsmålet igen, hvis f.eks. et udenlandsk universitet
skulle ønske at etablere sig i Danmark, og så må spørgsmålet om eventuel brugerbetaling på bachelor- og kandidatuddannelser afklares i den forbindelse. Det
vil i så fald kræve lovhjemmel.

Men for nærværende agter jeg ikke at arbejde videre med spørgsmålet om private
universiteter.