Falsk melodi i Tobin-slagsmål

Den højspændte politiske kamp om en skat på finansielle transaktioner har fået nyt liv efter valget af Francois Hollande som fransk præsident. Hollande er kendt som en varm tilhænger af finansskatten, der populært kaldes en Tobin-skat.

Herhjemme har Radikale Venstre hidtil med held modsat sig, at den danske regering bakker op om en finansskat i EU, men en nærmere gennemgang af beregningerne fra EU-Kommissionen sætter et alvorligt spørgsmålstegn ved partiets argumentation. Der er således ikke det mindste belæg for at påstå, at en finansskat kan koste hundredtusindvis af job under den aktuelle krise.

Ikke desto mindre er det præcis, hvad den radikale skatteordfører Nadeem Farooq har påstået, endda i debatanlæg han selv han tilsendt flere dagblade. Således skrev Farooq 13. januar 2012 i Information, at det "i en periode med lav vækst i hele Europa er svaret ikke at indføre en skat, der kan koste os næsten en halv million job."

Få dage senere fik den radikale ordfører bragt et indlæg om samme emne i Politiken, hvor det blandt andet hed:

"EU-Kommissionens egne beregninger viser nemlig, at Europa vil miste knap 500.000 arbejdspladser, hvis EU indfører en skat på finansielle transaktioner." 

Altså både en sammenkædning af tabet af arbejdspladser med den nuværende krise og en påstand om, at det store jobtab fremgår af Kommissionens "egne beregninger".

Hvad sagde Vestager?
Ifølge Altinget.dks kilder har den radikale leder, økonomiminister Margrethe Vestager, brugt samme argumentation internt i regeringen. En oplysning, hun ikke ønsker at kommentere (se spørgsmål og svar fra Vestager nedenfor).

Derfor bliver den radikale leders udtalelser til dagbladet Børsen 10. januar 2012 interessante. Børsen skrev, at "væksttabet fra en ny finansskat vil æde mere end hele den skønnede vækst i økonomien næste år på omkring 0,5 pct". Hertil sagde Vestager: 

"Så må man sige 'synk lige engang', før man er klar til helt at ofre den begrænsede vækst, vi har i Europa for at få en skat på finansielle transaktioner. Opgaven er at skabe vækst og arbejdspladser, og derfor vil vi ikke være med til at trække den modsatte vej."

Ser man nærmere på "Kommissionens egne tal", er der imidlertid slet ikke basis for at sammenkæde risikoen for et betragteligt væksttab med den aktuelle krise. 

2053
Påstanden om de mange tabte job baserer sig på en fremskrivning af beregninger fra Kommissionen. Her opererer det allermest negative scenarie med et jobtab på 0,2 procent på langt sigt. Her er vel at mærke ikke modregnet nogle af de positive effekter, en finansskat kan give. 

Pointen er imidlertid, at dette skrækscenarie er en akkumuleret virkning 40 år efter indførslen af en finansskat. Man kommer altså først gradvist op på de 0,2 procent, og den samlede effekt nås først i år 2053, hvis der indføres en finansskat næste år.

Absolut worst case
Worst case-regnestykket går ud fra, at væksten i BNP vil stige 1,76 procent mindre på 40 års sigt med en finansskat end uden en finansskat. Kommissionens supplerende analyser af skatte-forslaget opererer i stedet med et væksttab på 0,28 procent, hvilket må antages at nedsætte det potentielle jobtab på 0,2 betragteligt.

Tilmed kan indtægten fra en finansskat ifølge EU-Kommissionen bruges til vækstfremmende initiativer, så nettoregnestykket går i plus. Man kalkulerer med en indtægt fra en finansskat på op mod 400 mia. kr.

Minimal effekt
At Kommissionens egne tal skal ses i et 40-årigt perspektiv bekræftes af Folketingets egen økonomiske konsulent Niels Hoffmeyer. Han har tidligere lagt afstand til påstanden om, at en finansskat ville koste dyrt i vækst og arbejdspladser:

"Effekten er nærmest minimal, og de nye analyser fra Kommissionen bekræfter dermed det, som vi tidligere har lavet fra Folketinget," siger Niels Hoffmeyer.

Genbrug fra England
Hos centrum-venstre tænketanken Cevea, hvor man har fulgt debatten om en finansskat i EU helt tæt, kalder man brugen af de 440.000 tabte job for "opportunt" og "unuanceret". Ceveas direktør Kristian Weise fortæller, at de meget høje tal først er blevet anvendt i den engelske debat af den konservative finansminister George Osborne og siden har nået den danske debat blandt andet ved hjælp af Radikale.

"Det har ikke været særlig sagligt, men det har helt sikkert været stærk politisk kommunikation at bruge det meget høje tal, når man har villet overbevise vælgerne om, at det er en dårlig idé, Europa går forrest med sådan en skat," siger Kristian Weise. 

R: Intet odiøst i jobtal
Kommissionen konkluderer i sin seneste analyse, at det samlede regnestykke for en finansskat giver en positiv vækst, når man også indregner de indtægter, medlemslandene vil opnå ved en sådan skat. 

Det får dog ikke Radikales Nadeem Farooq til at ændre mening om finansskatten, ligesom han ikke beklager sine tidligere udtalelser:

"Jeg står stadig ved, at hvis man forsøgte at anskueliggøre Kommissionens tal og oversætte det til jobtab, så er det berettiget at tale om, at Europa vil miste op imod 450.000 job, og i danske forhold er der tale om et jobtab på 5000 personer," siger Nadeem Farooq og fortsætter:

"Så ja, med de oplysninger jeg havde dengang og givet, at jeg forsøgte at anskueliggøre jobtabene, så mener jeg ikke, der er noget forkert eller odiøst i det," siger Nadeem Farooq.

Altinget.dk holder sommerferie, men hver dag bringer vi udvalgte historier fra folketingsåret, der er gået.

Disse spørgsmål sendte Altinget.dk til økonomiminister Margrethe Vestager: 

Baggrund
Den radikale skatteordfører skrev i januar således til Information:
"Europa risikerer at miste 440.000 arbejdspladser, hvis EU indfører en skat på finansielle transaktioner... Det bringer ikke ny vækst til Europa; alene i Danmark risikerer vi at miste 5.000 arbejdspladser på grund af lavere vækst."

Og til Politiken få dage senere:
"EU-Kommissionens egne beregninger viser nemlig, at Europa vil miste knap 500.000 arbejdspladser, hvis EU indfører en skat på finansielle transaktioner"

Konkrete spørgsmål
1) Ifølge vores oplysninger svarer det præcis til, hvad du har sagt internt i regeringen. Er det korrekt eller ukorrekt?

2) Er du enig eller uenig i udtalelserne fra din egen skatteordfører?

3) Ifølge Kommissionens papirer relaterer de 440.000 tabte arbejdspladser - som i forvejen er worst case uden indregning af positive effekter - sig til en akkumuleret virkning efter 40 år. Er det ikke korrekt, at "Kommissionens egne tal" kun viser et meget begrænset jobtab ved indførelse af FTT i de nærmest følgende år? 

4) Havde det ikke været rimeligt at gøre opmærksom på, at skrækscenariet med de 440.000 tabte jobs er baseret på en udregning, der går 40 år frem i tiden? 

Dette svar på de fire spørgsmål kom tilbage pr. mail fra Margrethe Vestagers særlige rådgiver Henrik Kjerrumgaard:

»Kommissionen har fremlagt et forslag, og til det forslag fremlagt nogle beregninger. Det er de beregninger, som vi har forholdt os til. Det er Kommissionen, som må stå på mål for dem.«
(Citatet er et genbrug af et citat bragt i Information 27.1. 2012)