Regeringen kræver mere arbejde fra offentligt ansatte

FIK DU LÆST: Der er trange tider i vente for de offentligt ansatte. Med regeringens 2020-plan er der udsigt til fyringer, øget arbejdstid og benhårde effektiviseringer. De offentligt ansatte vågner op til en helt ny virkelighed, siger forsker. (Bragt første gang i maj).
Regeringen vil øge arbejdstiden for offentligt ansatte som eksempelvis pædagoger, skolelærere og politibetjente.
Regeringen vil øge arbejdstiden for offentligt ansatte som eksempelvis pædagoger, skolelærere og politibetjente.Foto: Altinget.dk
Jørgen Skadhede
De offentligt ansatte må indstille sig på hårde tider. Der er udsigt til fyringer, øget arbejdstid og benhårde effektiviseringer. Det står klart, efter regeringen tirsdag fremlagde sin økonomiske plan frem mod 2020.

Regeringen vil spare 5 milliarder kr. i den offentlige sektor for at få råd til nye tiltag i selvsamme sektor. Besparelserne skal til dels ske ved hjælp af ny teknologi og effektiviseringer, men også gennem en "modernisering" af de offentligt ansattes arbejdstid og ansættelsesforhold.

"Der er mere utryghed i ansættelsen og større arbejdspres i vente for kernetropperne i den offentlige sektor som lærere og pædagoger. Det, man lægger op til, er jo, at nogle skal arbejde mere, så andre kan fyres. Ellers er det ikke effektiviseringer. Så koster det bare flere penge," siger arbejdsmarkedsforsker og professor Flemming Ibsen fra Aalborg Universitet.

Vågner op til ny virkelighed
"De offentligt ansatte og deres fagforeninger er vågnet op til en helt ny virkelighed med denne regering. Hvis man havde forestillet sig, at man som offentligt ansat stod ved et helle, hvor man havde jobgaranti, så tog man grueligt fejl. Og det svækker fagbevægelsens forhandlingsposition, når der er fyringer i luften," siger Flemming Ibsen.

Han vurderer, at de offentligt ansatte og deres fagforbund kan blive presset til at godkende overenskomster, der dikterer øget arbejdstid.

Fakta
Det vil regeringen

I sin 2020-plan skriver regeringen, at den vil modernisere arbejdstidsregler og ansættelsesforhold for offentligt ansatte. Det skal ske gennem:

Trepartsforhandlinger i foråret 2012.

Overenskomster og aftaler, herunder fornyelsen af de offentlige overenskomster i foråret 2013.

Lovændringer, herunder blandt andet tjenestemandsloven og øvrige områder, som påvirker den offentlige arbejdstid og arbejdstilrettelæggelse.

Fremme lokalt ledelsesfokus på effektiv brug af ressourcer på offentlige arbejdspladser.

"Det bliver svært at få folk til at stemme for. Men hvis alternativet er, at de offentligt ansatte står over for massive fyringsrunder, så kan man måske gå med til at øge arbejdstiden for at undgå nogle af fyringerne," siger Flemming Ibsen.

Barsk konfrontation i vente
Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Bente Sorgenfrey, der er formand for de offentligt ansattes hovedorganisation, FTF. Men i sin 1. maj-tale afviste hun øget arbejdstid for sine medlemmer, så længe det er lig med fyringer.

De offentligt ansatte og deres fagforeninger er vågnet op til en helt ny virkelighed med denne regering.

Flemming Ibsen
Arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet

"Vi øger ikke arbejdstiden her og nu. Det fører bare til fyringer af kolleger. Det går vi ikke med til. Og hvis de tror, at vi går med til at øge arbejdstiden uden at få noget for det, så må de tro om," sagde Bente Sorgenfrey i Fælledparken 1. maj.

Dermed er der lagt op til en barsk konfrontation med regeringen, som snart ventes at indkalde til trepartsforhandlinger med arbejdsmarkedets parter. Lykkes det ikke her for regeringen at øge arbejdstiden, så er der lagt op til et nyt slagsmål, når der skal forhandles nye overenskomster i den offentlige sektor i foråret 2013.

Gunstige vilkår for tjenestemænd kan stå for fald
Dertil kommer, at regeringen ved lov kan gennemtvinge nye forhold for tjenestemændene, der primært er ansat i politiet og i forsvaret.

"Der er meget gunstige pensionsregler i forsvaret og politiet, hvor man indtil for nylig kunne gå som 60-årig. Man begyndte at hæve pensionsalderen for dem ved sidste overenskomst, og det spor vil man givetvis fortsætte ud af. Desuden er det meget dyrt at fyre tjenestemænd, og det vil regeringen også forsøge at lave om på," siger Flemming Ibsen.

V: Pengene bør gå til skattelettelser
Hos både erhvervslivets organisation DI og Venstre tager man godt imod regeringens udspil om effektiviseringer og øget arbejdstid i den offentlige sektor. Men Venstre mener i modsætning til regeringen, at besparelsen skal bruges på skattelettelser.

"Hvis regeringen har nogle forslag til, hvordan man kan drive den offentlige sektor fem milliarder kroner billigere og få det samme ud af det, så kunne man spørge, om det ikke var danskerne, der skulle have de fem milliarder, frem for at de bare skal geninvesteres i den offentlige sektor," siger Venstres formand, Lars Løkke Rasmussen, til TV 2 News.

Altinget.dk holder sommerferie, men hver dag bringer vi udvalgte historier fra folketingsåret, der er gået.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00