økologivarer
(Foto: colourbox)

Fødevareforskning får stor del af reservemillioner

Af |
9. oktober 2012 kl. 7:29
FINANSLOV: Altinget.dk erfarer, at regeringen vil afsætte 60 millioner kroner til at styrke fødevareforskningen i de kommende finanslovforhandlinger. SF's ordfører vil have fokus på økologi.
| Flere
Regeringen er klar til at tilføre fødevareforskningen 60 millioner kroner fra de reservemidler, som bliver en central del af forhandlingerne på forskningsområdet. Det erfarer Altinget.dk.

Som Altinget.dk tidligere har beskrevet, så har uddannelsesminister Morten Østergaard (R) fastholdt, at der ikke kan pilles ved de overordnede rammer i regeringens forslag til finanslov. Det betyder, at forhandlingerne primært kommer til at dreje sig om de 770 millioner kroner, der er afsat til reservemidler.

Og når forhandlingerne begynder på onsdag, vil der altså blive fremlagt et forslag om at tilføre 60 millioner kroner til fødevareforskning. De 60 millioner er godt en fjerdedel af de 240 millioner kroner, som er sat til side til det, regeringen kalder "strategiske indsatser".

SF vil fokusere økologisk
Netop fødevareforskning er et af de områder, flere partier vil fokusere på. Hos regeringspartiet SF er der en klar forventning om, at fødevaremillionerne i en kommende aftale også kommer til at gavne forskningen i økologi.

SF vil ifølge forskningsordfører Jonas Dahl vil i hvert fald gå til forhandlingerne om de 770 millioner kroner med en klar hensigt om, at økologiforskningen prioriteres.

"Det afgørende er, at vi kan være med til at understøtte den økologiske forskning. Økologien har bevist sin levedygtighed, og de økologiske producenter har klaret sig, selv under krisen," siger Jonas Dahl.

Han mener, at der er god grund til at støtte økologiforskningen, både for at skåne miljøet, men i lige så høj grad, fordi den økologiske produktion har klaret sig relativt godt igennem krisen. Derfor er det ifølge Jonas Dahl vigtigt at få økologiforskningen på forhandlingsbordet.

"Det er klart, at noget af det vil vi sikre. Det er jo midler, forskerne skal søge om, men det vil være afgørende, at vi kan sikre en vis form for økologisk forskning," siger Jonas Dahl.

Forhandlingerne om finansloven begynder onsdag, og om eftermiddagen bliver der taget hul på forhandlingerne om forskningsmidlerne.

Dokumentaion

 Forslag til udmøntning af forskningsreserven på finanslovsforslaget

Mio. kr., 2013-priser 2013
Forskningsreserve til udmøntning770
Strategiske investeringer i forskning (herunder miljø, sundhed, fødevarer og fremtidens produktionssystemer)240
Forskningsinfrastruktur30
Innovation og entreprenørskab (herunder GTS, ErhvervsPhD., innovationsmiljøer, Fonden for Entreprenørskab, innovationsprojekter og -netværk samt Global Entrepreneurship Week)307
Styrket europæisk og international forskningssamarbejde50
Karriereudvikling for unge forskere og forskningsformidling mv.140
Terrorforskning3

 

 
Altinget | Fødevarer

NAVNENYT:
Jon Kiellberg 18. maj
Lotte Hansen / BT 17. maj
Sort pil Læs mere
BT Jyllands-Posten
Jyllands-Posten 18. maj
Berlingske
Berlingske 17. maj
Sort pil Læs mere
Morten Dreyer (DF) 18. maj
Karsten Lauritzen (V) 17. maj
Sort pil Læs mere
MODTAG ET DAGLIGT NYHEDSBREV FRA ALTINGET.DK
Dagens mest læste politikerblogs