Lurpak-krig blusser op

Lurpak, et traditionsrigt varemærke, der kan måle sig med Carlsberg, H.C. Andersen og dynamitholdet fra ‘86, er på vej i hænderne på mejerimastodonten Arla. Smør-mærkets historie går helt tilbage til begyndelsen af 1900-tallet, men efter mere end 100 år i skiftevis statens eje og de danske mejeriers fælleseje kan det altså nu blive Arlas alene.

18. december, 6 dage inden jul, har de danske mejeriers sammenslutning, Mejeriforeningen, indkaldt til en ekstraordinær generalforsamling med et enkelt punkt på dagsordenen: Skal foreningen overdrage Lurmærket til Arla?

Det mener René Christensen, formand for Folketingets Fødevareudvalg og fødevareordfører for Dansk Folkeparti, ikke. Han er bange for, at Arla vil udvande Lurmærket.

"Jeg er nervøs for, at Arla vil bruge det traditionsrige danske Lurmærke til at markedsføre alle mulige lavkvalitetsprodukter med udenlandske råvarer," siger René Christensen til Altinget.dk.

På højde med 86-holdet
For at forstå de følelser, Lurmærket vækker, må man gå mere end 100 år tilbage til mærkets indstiftelse. I slutningen af 1800-tallet spillede eksporten af smør en større og større rolle. Særligt på det britiske marked opnåede dansk smør en vis anseelse. Men det danske smørs gode rygte blev snart truet af fabrikanter fra andre lande, der begyndte at kalde deres margarine, blandingsprodukter og smør af inferiør kvalitet for Danish Butter.

Lurmærket blev altså startet som et forsvar mod udenlandske smørforfalskninger, og med mærkets strikse kvalitetskontroller og udførlige regler for salt- og vandindhold, pasteurisering og emballering udviklede det sig hurtigt til et anerkendt symbol for smør af høj kvalitet fra Danmark.

Vil man lige pludselig se lurmærket russisk smør eller i det hele taget produkter af ringere kvalitet? Det ville være katastrofalt.

René Christensen
Fødevareordfører, Dansk Folkeparti

"Det er et af de stærkeste varemærker, vi har i Danmark. Det står for kvalitet og er kendt over det meste af verden. Da jeg for nyligt mødte en købmand i Cypern, blev han henrykt over at møde en dansker. For han elskede VM-holdet fra VM i Mexico i 1986. Og Lurpak," fortæller René Christensen fra Dansk Folkeparti.

Lurmærket var statens ejendom fra 1906 og indtil 1990'erne. EF-kommissionen brød sig ikke om konstruktionen med et statslig kvalitetsstempel, som kun kunne gives til danske produkter, så i 1991 forærede staten Lurmærket til Mejeriforeningen.

Og i dag er tiden kommet til endnu en overdragelse, mener Arla.

"Vi har investeret næsten en mia. kr. i markedsføringen af Lurpak de seneste fem år, og i de kommende år vil vi investere endnu mere, især på nye markeder som Rusland. Derfor er vigtigt for os at have sikkerhed for vores investeringer," forklarer Arlas kommunikationsdirektør Astrid Gade Nielsen.

Fødevareministeren skal sige ok
En arbejdsgruppe i Mejeriforeningen har siden sommeren tygget på Arlas forslag. Arla sidder selv på 92 procent af stemmerne i foreningen, så giganten kan uden videre stemme sit eget forslag igennem. En eventuel overdragelse af Lurmærket kræver dog fødevareministerens accept. Og det vurderes, at ministerens godkendelse kun vil komme i hus, hvis beslutningen nyder bred opbakning blandt foreningens medlemmer.

Hos Arla er man fortrøstningsfuld.

"Vi har en klar forventning om, at der vil være opbakning til forslaget," siger Astrid Gade Nielsen, der forsikrer, at Arla udelukkende vil lurmærke dansk smør og smørbare produkter, og at Mejeriforeningens øvrige medlemmer fremover vil kunne producere lurmærkede produkter på licens, hvis Arlas forslag bliver vedtaget.

At forslaget bliver vedtaget, er netop, hvad Dansk Folkeparti frygter.

"Vil man lige pludselig se lurmærket russisk smør eller i det hele taget produkter af ringere kvalitet? Det vil udvande et godt dansk varemærke, og det ville være katastrofalt," siger René Christensen.

"Der er et stort fokus på, at vi skal brande os på kvalitet i disse år. Derfor er det vigtigt, at vi vedligeholder de brands, vi allerede har opbygget," fortsætter René Christensen. 

Margarinekrig
René Christensen frygter ikke kun kvalitetstab og udenlandske råvarer. Han frygter også, at Arla vil benytte Lurmærket til at markedsføre produkter, der ikke er smør.

"Bare se på Lurpak Smørbar, der kan sammenlignes med Kærgården. Det er ikke smør, men et blandingsprodukt med margarine af vegetabilsk olie i. Jeg er bange for, at en privat virksomhed i jagten på profit vil blande endnu mere billig vegetabilsk olie i smøret. Ja, måske kan vi endda ende med en ren Lurpak Rapsolie. Det ville virkeligt udvande mærket," siger René Christensen.

Mejeriforeningen har tidligere været i slagsmål om lurmærkede blandingsprodukter. Historisk er det blevet betragtet som en billig fidus at blande vegetabilsk fedt i mejeriprodukter, da vegetabilsk fedt er markant billigere end smør. Da Lurmærket i 1991 blev overdraget til mejerierne, var det da også på betingelse af, at kun rene mejeriprodukter måtte lurmærkes. Den betingelse blev ophævet i 1997, så da Arla samme år lancerede Kærgården i Storbritannien kunne de gøre det under navnet Lurpak Spreadable, der blev en stor succes.

"Da Lurpak Spreadable kom på det britiske marked, overtog det fuldstændigt markedet for gule fedtprodukter (smør, margarine og blandingsprodukter, red.)," siger Arla-dirketør Astrid Gade Nielsen.

Vildledning af forbrugerne
Margarineforeningen, der repræsenterer de danske margarineproducenter, har fra begyndelsen af været fortørnede over, at Mejeriforeningen fik Lurmærket foræret uden beregning. Og da Arla i 2006 lancerede blandingsproduktet Lurpak Smørbar, gik Margarineforeningen til myndighederne. Margarineproducenter mente, at mejerierne solgte billig margarine forklædt som dyrt smør.

"At sælge et blandingsprodukt under navnet Lurpak er vildledning af forbrugerne. Både i forhold til de almindelige regler om god markedsføringsskik og i forhold til EU-forordningen om beskyttelse af benævnelserne på mælk og mejeriprodukter fra 1987, der siger, at sammensatte produkter ikke må angive, lade forstå eller antyde, at der er tale om mejeriprodukter," siger Margarineforeningens generalsekretær, advokat Frederik Madsen.

Fødevaremyndighederne gav i første omgang klagerne, der ud over Margarineforeningen talte Forbrugerrådet, ret i, at Lurpak Smørbar var vildledende, og Lurpak Smørbar blev forbudt. Men afgørelsen blev omgjort ved en højere indstans, og Margarineforeningen kæmper nu for sin sag ved domstolene.

Margarinekrige har tidligere hærget Danmark, mens det for øjeblikket er et smørslag, der er over landet. Næste stik bliver afgort, når Mejeriforeningen 18. december tager stilling til Arlas tilbud om at overtage Lurmærket.

Gjerskov: Min magt er begrænset
Bliver Arlas tilbud godkendt, skal overdragelsen som sagt blåstemples af fødevareminister Mette Gjerskov. Men fødevareministeren vil ikke på forhånd afgøre, om hun vil godkende overdragelsen til Arla, der producerer over 90 procent af det lurmærkede smør. Resten bliver kærnet på mejerierne Nørup, Bornholms og Thise.

"Hvis der kommer en konkret henvendelse, så vil juristerne i Fødevareministeriet og i Erhvervs- og Vækstministeriet og hos Kammeradvokaten se på det, og så vil vi træffe en beslutning på den baggrund. Men det er forholdsvis begrænset, hvilken magt jeg har. Jeg skal give den endelige godkendelse, men det er ikke ensbetydende med, at jeg kan sige nej, hvis det passer mig, for det her er Mejeriforeningens brand," siger Mette Gjerskov.

Fødevareministeren er dog optaget af, at Lurmærket forbliver dansk.

"Lurpak er for danske mejeriprodukter. Og det er vigtigt, at den beslutning, vi tager, kommer de danske producenter til gode, samtidig med at der tages hensyn til de små mejerier, så de ikke bliver snydt," siger Mette Gjerskov.

Hvad er Lurpak?

"Lurpak er lig med dansk smør, et meget stærkt dansk brand."