I dronens tegn

WASHINGTON DC - Onsdag i denne uge slog et amerikansk ubemandet fly, en såkaldt drone, til i det nordvestlige Pakistan, nærmere bestemt det nordlige og utilgængelige Waziristan, og mindst tre mennesker blev dræbt af missilerne.

Aktionen er næsten blevet rutine. Det samme finder sted med regelmæssige mellemrum i Yemen og dele af Nordafrika. I Yemen flyver dronerne angiveligt ud fra en hemmelig amerikansk base i Saudi Arabien; en base, hvis eksistens blev offentlig i denne uge, hvor det viste sig, at flere amerikanske medier, herunder de hæderkronede aviser New York Times og Washington Post, på regeringens opfordring havde undladt at rapportere om basens beliggenhed i to år.

Pakistans dobbeltspil
Aktionerne finder sted, også selv om Pakistans ambassadør i USA, Sherry Rehman, for nyligt har gentaget, at brugen af dronerne repræsenterer en klar krænkelse af Pakistans suverænitet og international ret, og selv om den folkelige reaktion i det på papiret amerikansk-allierede land har været rasende med ugentlige demonstrationer mod dronerne. Efterretningskilder fremhæver imidlertid over for Altinget.dk, at Pakistan ikke formelt på regeringsplan har anmodet USA om at stoppe angrebene, og at droneaktiviteten i Yemen finder sted med regeringens (meget stille) velsignelse.

I USA har ugen imidlertid også budt på en særdeles livlig debat om krigsførelse via droner, ikke så meget selve brugen af dem - der støttes af et komfortabelt flertal af Amerikas vælgere - men om regeringen har lovhjemmel til også at dræbe amerikanske statsborgere, hvis disse har meldt sig under al-Qaedas eller andre beslægtede terrororganisationers faner, og dermed - med regeringens øjne - er ulovlige kombattanter, der truer USA's nationale sikkerhed.

"Det var aldrig gået under Bush"
Et lækket memo, som NBC offentliggjorde først på ugen med den lange titel "Lawfulness of a Lethal Operation Directed Against a U.S. Citizen who is a Senior Operational Leader of Al Qa'ida or An Associated Force" viser, at Obama-regeringen mener, de har ryggen fri rent juridisk, men teksten fremprovokerede et ramaskrig fra mange uafhængige jurister, kommentatorer, menneskerettighedsorganisationer og dele af Kongressen, som forlangte politikken taget op til åben debat.

Dronebrugen har også ført til en politisk debat i Danmark, hvor Venstres udenrigsordfører Søren Pind og Enhedslisten har kritiseret USA for at begå "snigmord" inden for lande, supermagten ikke er i krig med.

Annegrethe Rasmussen
Udenrigskorrespondent

"Hvis denne praksis havde været igangsat under præsident George W. Bush, ville det være blevet stoppet øjeblikkeligt," lød en typisk kommentar fra studievært Joe Scarborough på MSNBC's morgennyheder.

Justitsministeriets memorandum, der i alt fylder 16 sider, skitserer Obama-regeringens juridiske rationale for at dræbe amerikanske statsborgere, der mistænkes for at hjælpe al-Qaeda med at forberede et terrorangreb på De Forenede Stater.

Kriterier for godkendte mord
Kritikerne påpeger, at dokumentet tildeler præsident Obama principielt ubegrænsede beføjelser til at henrette amerikanske statsborgere uden retssag. Og at den praksis dels giver anledning til et væld af etiske og forfatningsmæssige spørgsmål, dels rejser spørgsmål om, hvorvidt det er hensigtsmæssigt i højere og højere grad at forlade sig på dronernes missilangreb som den mest anvendte metode til at svække terrornetværk.

Hvis man går nærmere ned i dokumentet, kan man finde både kriterierne for og fremgangsmåden, som regeringen benytter sig af for at retfærdiggøre et angreb på et amerikansk medlem af al-Qaeda. For det første er det ifølge notatet et krav, at en "velinformeret embedsmand på højt niveau" i regeringen tager beslutningen.

For det andet skal den pågældende terrormistænkte person repræsentere "en overhængende trussel om et voldeligt angreb mod USA".

For det tredje skal det være praktisk "umuligt" at fange personen, eksempelvis fordi den terrormistænkte befinder sig på et territorium, hvor amerikanske agenter ikke lovligt kan opholde sig eller foretage arrestationer.

Endelig skal droneangrebet udføres i overensstemmelse med "krigens love." Det sidste, fordi den amerikanske regering opfatter USA som værende engageret i en "krig mod terror," hvor de enkelte terrorister udgør illegale kombattanter.

Regeringen: Selvforsvar er ikke mord
Hvidbogen diskuterer også, hvorfor sådanne målrettede drab ikke ville være en krigsforbrydelse eller overtræde den amerikanske forbud mod mord:

"Et lovligt drab i selvforsvar er ikke et snigmord," hedder det "det er vor opfattelse, at en dødelig operation mod en amerikansk statsborger, hvis adfærd udgør en overhængende fare for voldelige angreb mod USA, vil være en legitim handling i nationalt selvforsvar, som ikke ville krænke forbuddet mod mord. Ligeledes er brugen af dødelig vold i overensstemmelse med krigens love, når volden lovligt tages i brug over for en borger, der er et legitimt militær mål."

Problemet med sprogbrugen, som påpeget af utallige kritiske jurister i løbet af ugen, er, at den amerikanske regering ifølge memoet ikke er forpligtet til at "have klare beviser for, at en bestemt angreb på amerikanske personer vil finde sted i den nærmeste fremtid". Endvidere kan muligheden for tilfangetagelse afhænge af flere faktorer. Således er det tilstrækkeligt, at det simpelt hen er for farligt eller for risikabelt for amerikansk personel at gennemføre en operation, hvis hensigt er at tage den mistænkte til fange. Der er med andre ord alt for rigeligt manøvrerum, lyder kritikken.

Hvem er terrorister?
Endelig er det heller ikke klart defineret, hvad der konstituerer en potentiel terrorist. Den mistænkte kan godt være medlem af "en associeret kampstyrke med tilknytning til al-Qaeda," hvilket formentlig omfatter et bredt spektrum af terroristgrupper, der opererer i Yemen, Waziristan, Pakistan, Nordafrika, Syrien og andre lande.

Ifølge New York Times brugte regeringen imidlertid et andet, ikke offentliggjort memo for at retfærdiggøre mordet på Anwar al-Awlaki, en amerikansk statsborger, der var medlem af al-Qaeda, og som sidste år blev dræbt i Yemen. Dette memo er ikke frigivet, men hvis man følger argumentationen fra det lækkede dokument, er det nok ikke helt forkert at gætte på at USA's ret til selvforsvar, det internationale regelsæt for krigsførelse (Law on Armed Conflict, LOAC) samt Kongressens tidligere godkendelse af "anvendelse af alle nødvendige og passende militære magtmidler mod al-Qaeda" er brugt som fundament for deres retlige rammer.

ACLU: For megen magt til præsidenten
Kritikerne hæfter sig også ved, at præsidenten får al for megen magt med den praksis. "Dette er et dybt foruroligende dokument, og det er svært at fatte, at det er produceret i et demokrati, som bygger på et system af checks and balances," lød det eksempelvis fra den store amerikanske borgerrettighedsorganisation ACLU (American Civil Liberties Union) i en kommentar til det lækkede memo.

ACLU siger videre, at dokumentet "i kolde juridiske termer repræsenterer fantastisk magtfuldkommenhed fra den udøvende myndigheds side. Den påståede beføjelse til at erklære amerikanere for en trussel og dræbe dem langt væk fra nogen anerkendt slagmark og uden medvirken af ​en retsinstans hverken før eller efter aktionen viser denne kendsgerning."

En anden repræsentant for ACLU (der tidligere har lagt sag an mod regeringen for at få den til at udlevere de juridiske dokumenter), Jameel Jaffer, som er deputy legal director i organisationen siger, at "dokumentet fremkalder kuldegysninger hos mig, det anerkender visse begrænsninger på retten til at slå personer ihjel, men grænserne er både elastiske og vagt definerede, og det er nemt at se, hvordan de kan tilpasses og manipuleres med".

Ingen retsgaranti i nationale sikkerhedsspørgsmål
Regeringen selv har kun drypvis argumenteret for lovligheden af droner, fordi proceduren har været hemmelig. I 2010 gav State Departments nu afgående toprådgiver på spørgsmålet, juraprofessor Harold Koh, sin holdning til kende om "Amerikas brug af ubemandede, bevæbnede fly som en etableret del af kontra-terrorpolitikken, hvor USA mener at være i fuld overensstemmelse med de regelsæt, især LOAC, der styrer et lands brug af militær magt uden for krigstid; endvidere at USA handler i selvforsvar over for terror, der truer landet."

Obamas justitsminister Eric Holder var mere direkte sidste år, da han sagde, at brugen af droner var lovlig, og at forfatningens garanti for en retfærdig rettergang ikke nødvendigvis medfører en "retslig proces i situationer, hvor den nationale sikkerhed er på spil". Obamas kandidat til posten som ny direktør for CIA, John Brennan, der regnes for en af hovedarkitekterne bag dronekrigen, sagde sidste år, at dronerne "falder inden for en stats naturlige ret til selvforsvar".

Kongressen vil i den nærmeste fremtid diskutere hele problemstillingen, så det bliver næppe det sidste, amerikanerne får at høre om den sag.

Den danske debat - Pind vs. regeringen
Men dronebrugen har også ført til en politisk debat i Danmark, hvor Venstres udenrigsordfører Søren Pind og Enhedslisten har kritiseret USA for at begå "snigmord" inden for lande, supermagten ikke er i krig med (Waziristan, Pakistan, Somalia, Yemen).

Pinds anklager førte til en heftig debat i løbet af ugen, hvor Venstres top modstræbende bakkede op om den farverige politiker. Socialdemokraterne gik derimod i rette med den åbenmundede ordfører og tidligere minister, der af mange ses som Venstres bedste bud på ny udenrigsminister, hvis partiet igen kommer til regeringsmagten.

Socialdemokraternes medlem af Udenrigspolitisk Nævn, John Dyrby Paulsen, kaldte Pinds udtalelser for "amatøragtige", fordi de angriber Obama, der som bekendt er præsident for et land, Danmark er nær allieret med. Og statsminister Helle Thorning-Schmidt revsede Venstre
for partiets "populisme" og bemærkede, at hun som socialdemokrat aldrig ville benytte sig af sådan sprogbrug. Regeringen gik ikke ud med en mere juridisk eller substantiel vurdering af USA's brug af droner, så det vides ikke, om det danske Udenrigsministeriums juridiske afdeling har udarbejdet en sådan analyse, eller om det er i gang med det.

Annegrethe Rasmussen er udenrigskorrespondent i Washington DC.

Få en måneds gratis prøveabonnement på Altinget | USA. Klik her

Præcisering: Dele af denne artikel bygger på en artikel fra The Week. Altinget beklager, at dette ikke fremgik tydeligere, da artiklen blev udgivet. Læs mere om sagen her.