6. juli 2013 kl. 09.30

Danskerne: Politikerne skal blande sig uden om vores madvaner

FIK DU LÆST: Godt hver anden dansker mener, at politikerne skal blande sig helt uden om befolkningens madvaner. LA’s Simon Emil Ammitzbøll jubler. S og R vil ikke afvise, at afgifterne kommer i spil, men ikke i krisetider. Dét ærgrer eksperter. (Bragt første gang i april)

Agnete Finnemann Scheel

Du kan næsten spise, hvad der passer dig, hvis du bare lader være med at ryge.
Morten Grønbæk
Professor Morten Grønbæk, Statens Institut for Folkesundhed

Boghandlen bugner med bøger om byg-selv-gourmet, og fjernsynet sender i et væk madprogrammer med eksperter, der prædiker sund kost samt et væld af konkurrencer udi kunsten af begå et anstændigt måltid.

Madvarer optager en betydelig del af vores hverdag, men er også et problem. Generelt spiser danskerne ikke sundt nok, lyder det fra eksperterne. Og skulle man så komme til at drage den konklusion, at danskerne også mener, det er et politisk anliggende, så tager man fejl.

48 procent af danskerne mener nemlig, at når det kommer til mad og sundhed, skal politikerne blande sig helt uden om.

Det viser en meningsmåling, som A&B Analyse har foretaget for Altinget.dk.

39,5 procent mener, at politikerne skal påvirke os via oplysningskampagner, mens kun 12,2 procent mener, at afgifter og forbud er vejen frem.

Større opbakning for få år siden
Tallene overrasker professor ved RUC Mette Wier, der i 2008 og 2009 sad som formand for den daværende regerings forbyggelseskommission.

Mette Wier peger på, at hvis vil man have danskerne til at spise sundere, er det mest effektive netop at skrue på priserne og kontrollere, hvor tilgængelige de forskellige fødevarer er.

"Det er dem, der er størst evidens for, og det er dem, der virker på hele befolkningen," siger Mette Wier.

Da forebyggelseskommissionen udarbejdede sine anbefalinger, var den folkelige opbakning, til at politikerne kunne justere på afgifterne, langt større. Det viste en række undersøgelser dengang. Derfor oplever Mette Wier skiftet i danskernes holdning som meget markant, og hun har også et bud på, hvor den holdningsændring er født: Liberal Alliance.

Big Mother har slået igennem
”Det er meget interessant, at det er så markant,” siger Simon Emil Ammitzbøll, politisk ordfører i Liberal Alliance.

Det er netop ham, Mette Wier henviser til, for i forebyggelseskommissionens tid gik han som lidt af en politisk enegænger med sin kamp mod "Big Mother-staten". Politikerne skal ikke regulere vores fødevarer, lød det, og det møder nu opbakning i befolkningen.

”Målingen viser, at der er hold i den fornemmelse, vi har om, at der ligger et ulmende oprør mod den her bigmother-stat, som vil bestemme over os. Men nu ulmer det bare ikke længere, det begynder at komme i brand,” siger Simon Emil Ammitzbøll.

Kun 19,3 procent af danskerne mener, at politikerne bør hjælpe befolkningen med at spise sundere ved at regulere afgifterne eller anvende forbud. Og det er som fløde i kaffen for det liberale parti, hvor et slagkraftigt motto er, at man har ret til at danse, ryge, elske og drikke sig ihjel.

Man skal have råd til afgifter på mad
Også Socialdemokratiet og De Radikale støtter, at fødevareafgifterne ikke skal reguleres - lige nu. Men sådan har det ikke altid været.

I april 2009, dagen før forebyggelseskommissionen fremlagde sine anbefalinger, præsenterede De Radikale et udspil, som blandt andet indeholdt markante afgiftsforhøjelser på usunde fødevarer. Det udspil er nu arkiveret og glemt i 2013.

”Når vi sidder i regeringen, så foreslår vi kun ting, der er finansierede. Og jeg tror ikke, at differentieret moms på fødevarer er det vigtigste lige nu,” siger Lotte Rod, fødevareordfører for De Radikale. Hun afviser ikke, at en regulering af afgifter på fødevarer kan blive taget i brug senere.

Også SF og S havde i 2009 ambitioner om højere afgifter på blandt andet sodavand, usund mad og tobak og lavere priser på grøntsager og fisk.

Men den politik er med krisen blevet sat på køl.

”Der er jo lige nøjagtigt sket det, at vores situation i landet fra 2008 og frem er markant forandret. Og den markante forandring betyder, at vi er blevet væsentlig fattigere,” siger Flemming Møller Mortensen, sundhedsordfører for Socialdemokraterne.

Derfor bliver vækst og beskæftigelse prioriteret over tidligere politikker på fødevareområdet, men den er ikke glemt, siger Flemming Møller Mortensen.

”Vi vil gøre brug af de her instrumenter, fordi vi ved, de adfærdsregulerer. Men vi har først og fremmest fået et økonomisk ansvar for at skaffe folk i arbejde,” siger Flemming Møller Mortensen, som personligt ærgrer sig over, at partierne bag vækstpakken, herunder Socialdemokraterne, netop har afskaffet sodavandsafgiften.

Ekspert: Spis hvad du vil
Også Morten Grønbæk, der er læge og professor ved Statens Institut for Folkesundhed er ærgerlig over, at det netop er den afgift, politikerne med vækstplanen har valgt at sætte ned. For netop sodavand er beviseligt usundt, men ellers er der ifølge forskeren ikke meget, der entydigt kan bevise, at det, vi spiser, er det, der giver det helt store sundhedsmæsige udsving.

”Evidensen for, at det er særlig sundt at spise mange gulerødder, er ikke særlig klar. Man skal spise alsidigt. Det er selvfølgelig også et råd, men det er jo ikke noget, man kan skrive en særlig god kogebog af,” Morten Grønbæk.

Så det har måske ikke den store betydning, at politikerne de sidste par år har pensioneret afgiftsredskabet

”Du kan næsten spise, hvad der passer dig, hvis du bare lader være med at ryge,” Morten Grønbæk, som også sad med i forebyggelseskommissionen.

Meningsmålingen er foretaget, før regeringen og de borgerlige partier som en del af vækstpakken vedtog at afskaffe sodavandsafgiften.

- - -

Altinget.dk holder sommerferie, men hver dag bringer vi udvalgte historier fra folketingsåret, der er gået.

Politik har aldrig været vigtigere