Ny udbudsformand: Paragraffer gør udbud dyrere

FIK DU LÆST: Jura og paragraffer står i vejen for det gode købmandskab, når det offentlige konkurrenceudsætter. Det mener Mai Buch, der er ny formand for regeringens udbudsindsats. (Bragt første gang i april)
Kompliceret jura står i vejen for god købmandskab, når det offentlige sender opgaver i udbud, mener Mai Buch, der skal stå i spidsen for regeringens udbudsindsats de kommende tre år.
Kompliceret jura står i vejen for god købmandskab, når det offentlige sender opgaver i udbud, mener Mai Buch, der skal stå i spidsen for regeringens udbudsindsats de kommende tre år.Foto: Pressebillede/Henrik Stenberg
Lasse Lange
Hvis det offentlige skal have mere kvalitet for pengene, skal der skrues ned for juraen og op for købmandskabet, når der bliver sat opgaver i udbud. Det mener direktør Mai Buch, der netop er blevet udnævnt som formand for Rådet for Offentligt-Privat Samarbejde - afløseren for Udbudsrådet.

"Komplicerede regler betyder, at offentlige indkøbere bruger kræfter på paragraffer i stedet for købmandskab. Konsekvensen er, at skatteborgernes penge ikke bliver brugt lige så godt, som de kunne," siger Mai Buch til Altinget.dk.

Den nyudnævnte formand har selv prøvet at arbejde med udbud som indkøbsansvarlig i en offentlig institution og som direktør for en privat virksomhed og tilbudsgiver. Og hun mener, at man med fordel kan rydde op i udbudsreglerne.

"Nogle udbudsregler er unødigt komplekse for både institutioner og virksomheder. Det er en omvendt win-win-situation, der går ud over både private virksomheder og offentlige institutioner. Man kan sagtens gøre det enklere, og vi skal nu have undersøgt præcis hvordan," siger Mai Buch.

Besværlig jura betyder, at nogle private virksomheder undlader at byde på udbud. Andre virksomheder byder, men lægger de omkostninger, de komplicerede regler giver, oven i tilbudsprisen. Det vurderer Mai Buch. Ifølge hende betyder det, at de offentlige får mindre for pengene, end man kunne få.

Fakta
Mai Buch
  • Administrerende direktør i Competencehouse A/S, 2000-
  • Direktør i Videnskabsministeriet for IT- og Teleområdet, 1999-2000
  • Økonomidirektør, Det Kongelige Teater, 1992-98
  • Underdirektør, Det Kongelige Teater, 1989-91
  • Konsulent, Mercuri Urval, 1987-88
  • Kontorchef, Miljøministeriet, 1983-86
  • Civilingeniør, Miljøministeriet, 1978-82
  • Adjunkt, Danmarks Tekniske Universitet, 1975-77

Kilde: Kvinfo

Afløser Udbudsrådet
Som formand for Rådet for Offentligt-Privat Samarbejde skal Mai Buch stå i spidsen for regeringens indsats for at fremme offentligt-privat samarbejde og sikre de bedst mulige rammer for udbud om offentlige opgaver. På den måde ligger Rådets arbejde i umiddelbar forlængelse af det nu nedlagte Udbudsråd.

Mai Buch er til daglig administrerende direktør i it-virksomheden Competencehouse, der leverer værktøjer til medarbejderudvikling og kompetencemåling til både offentlige og private. Tidligere har hun arbejdet som kontorchef i Miljøministeriet og økonomidirektør på Det Kgl. Teater. Mai Buch har desuden en række tillidsposter i offentlige og private organisationer, herunder som medlem af Konkurrencerådet.

Nogle udbudsregler er unødigt komplekse for både institutioner og virksomheder. Det er en omvendt win-win-situation, der går ud over både private virksomheder og offentlige institutioner.

Mai Buch
Formand, Rådet for Offentligt-Privat Samarbejde

Vil være brobygger
Det er Mai Buchs erfaring fra begge sider af bordet i udbudssituationer, der fortæller hende, at reglerne nogle gange er for komplicerede. Erfaringen fortæller hende også, at området er vigtigt.

"Det offentlige køber ind for 290 milliarder kroner om året. Det er utroligt mange skatteborgerpenge. Derfor er skal vi bruge dem klogt, og erfaring viser, at hvis man bare indhenter to tilbud, bliver prisen igennemsnit 7 procent lavere end hvis man kun indhenter ét," siger Mai Buch med henvisning til tal fra Konkurrenceredegørelsen fra 2009.

Selv om hun har holdninger til udbud, ser Mai Buch det som sin opgave at være uafhængig.

"Rådet er ganske bredt sammensat. Og som formand er skal jeg favne og balancere de forskellige synspunkter."

Rådets hovedopgave bliver at skabe dialog og frembringe viden om området, siger Mai Buch.

"Vi skal skabe debat, dialog og viden om offentligt-privat samarbejde. Blandt andet om, hvilke områder det giver mening at samarbejde om. Og hvilke områder, det ikke gør. Jeg håber, at vi kan blive en slags brobygger mellem den viden, der kommer frem, og de praktikere, der har glæde af den."

Rådet for Offentligt-Privat Samarbejde mødes første gang i maj. Derefter vil rådet formentlig offentliggøre resultatet af en eller flere undersøgelser bestilt af Udbudsrådet. De første resultater af undersøgelser bestilt af det nye råd, kan forventes at ligge klar omkring slutningen af 2013 eller begyndelsen af 2014. Rådet vil sidde til og med 2015 og forventes at mødes tre-fire gange årligt.

Dokumentation
Kommissorium for Rådet for Offentligt-Privat Samarbejde

Rådets arbejdsopgaver
Den offentlige sektor skal forvalte skatteborgernes penge effektivt og sikre, at opgaverne løses bedst til prisen. Erfaringer viser, at der er et betydeligt potentiale for at opnå økonomiske og kvalitetsmæssige fordele, når offentlige myndigheder skaber konkurrence og samarbejder med private om opgaveløsningen.

Myndighederne har de seneste år haft stadigt større fokus på at skabe konkurrence og samarbejde med det private om løsningen af de offentlige opgaver. Høje omkostninger i forbindelse med at gennemføre udbud, usikkerhed om udbudsreglerne og begrænset kendskab til nye innovationsfremmende samarbejdsformer er imidlertid eksempler på barrierer, der betyder, at potentialet for effektivitet, kvalitetsudvikling og nytænkning stadig ikke bliver fuldt udnyttet.

Regeringen ønsker at reducere barriererne og understøtte myndighedernes arbejde med at skabe konkurrence og samarbejde med det private om opgaverne. Det er regeringens holdning, at det er mindre væsentligt, om det er offentlige eller private leverandører, der løser opgaven, så længe opgaveløsningen sker effektivt, innovativt og på et kvalitetsmæssigt niveau, der matcher det konkrete behov.

Rådet for Offentlig-Privat Samarbejde har derfor til opgave at understøtte konkurrencen om de offentlige opgaver og fremme samarbejdet mellem offentlige myndigheder og private virksomheder.

Rådet skal tilvejebringe ny viden, sikre målrettet formidling af denne viden og styrke dialogen mellem parterne på området. Rådet skal dermed bidrage til, at mulighederne for at skabe konkurrence og samarbejde om de offentlige opgaver styrkes og sker på et solidt videns- og erfaringsgrundlag.

Rådet for Offentlig-Privat samarbejde skal:

  • Analysere effekterne af konkurrenceudsættelse og andre former for offentlig-privat samarbejde i forhold til udvalgte parametre (fx effektivitet, kvalitet og innovation) på baggrund af nationale og internationale erfaringer.
  • Undersøge mulighederne for at nedbringe myndighedernes og virksomhedernes transaktionsomkostninger samt understøtte et større fokus på totalomkostninger, når der skabes konkurrence om offentlige opgaver.
  • Afdække drivkræfter og barrierer for offentlig-privat samarbejde på de forskellige markeder via dialog med statslige myndigheder, kommuner, regioner og virksomheder.
  • Belyse mulighederne for og erfaringerne med nye og innovationsfremmende former for offentlig-privat samarbejde, fx funktionsudbud og prækommercielle indkøb.
  • Informere og vejlede offentlige myndigheder og virksomheder om resultaterne af rådets arbejde for at sikre, at den nye viden på området hurtigt finder anvendelse i praksis, fx gennem udgivelse af konkrete vejledninger og anbefalinger til nye initiativer.
  • Formidle resultaterne af rådets arbejde bredt for at skabe opmærksomhed og debat om erfaringerne med offentlig-privat samarbejde med henblik på at forbedre den danske udbudskultur.
  • Rådet for Offentlig-Privat Samarbejde koordinerer sit arbejde med øvrige tiltag på området.

Rådet for Offentlig-Privat Samarbejde har en funktionsperiode indtil den 31. december 2015.

Sammensætningen af Rådet for Offentlig-Privat Samarbejde
Rådet består af en formand og 16 medlemmer. Rådet skal besidde et alsidigt kendskab til offentlig-privat samarbejde samt udbud og indkøb i den offentlige sektor. Medlemmerne af rådet skal endvidere udgøre aktive ambassadører og bidrage til at udbrede kendskabet til rådets arbejde.

Erhvervs- og vækstministeren udpeger formanden og ét medlem. De øvrige medlemmer udpeges af erhvervs- og vækstministeren efter indstilling fra følgende organisationer og ministerier:

  • Dansk Byggeri indstiller et medlem
  • Dansk Erhverv indstiller et medlem
  • Danske Regioner indstiller et medlem
  • DI indstiller et medlem
  • Foreningen af offentlige indkøbere, IKA indstiller et medlem
  • Håndværksrådet indstiller et medlem
  • KL indstiller to medlemmer
  • Landbrug & Fødevarer indstiller et medlem
  • Arbejderbevægelsens Erhvervsråd indstiller to medlemmer
  • Finansministeren indstiller et medlem
  • Social- og integrationsministeren indstiller et medlem
  • SKI - Statens og Kommunernes Indkøbs Service indstiller et medlem
  • Økonomi- og Indenrigsministeren indstiller et medlem
  • Det forventes, at rådet mødes 3-4 gange årligt.

Rådet sekretariatsbetjenes af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Mai Buch

Formand, Det Danske Pigekor, fhv. Teatercentrum, Symbion Fonden, fhv. formand, Rådet for Offentligt-Privat Samarbejde
cand.polyt. (DTH 1975)

0:000:00