Bondam: Kulturen skal være vækstmotor i Danmark

Det er et stort problem, mener Klaus Bondam, institutleder for Det Danske Kulturinstitut i Bruxelles og forhenværende radikal borgmester i København.

Kunst og kultur er nemlig essentielt for skabelsen af vækst, beskæftigelse og innovation, siger han, og det skal man fra politisk side tage mere seriøst.

"Der findes videnskabelige undersøgelser, der viser, at virksomheder der benytter sig dobbelt så meget af kunstnere eller kreative elementer i deres produktskabelse, har omkring 25 procent større chance for at klare sig på markedet. Derudover har kulturbranchen i de seneste år vist sig som en vækstbranche, der ikke er blevet så påvirket af krisen som andre brancher. Det er interessant midt i den krise, som Europa oplever i disse år," siger Klaus Bondam, der til daglig beskæftiger sig med kulturel udveksling mellem Danmark og Benelux-landene.

Finansministeriet mangler kulturelt fokus
Kunsten har ifølge Klaus Bondam værdi i sig selv, fordi det er den, der binder samfundet sammen. Men den skal også reflektere samfundsudviklingen og dermed bidrage til at finde løsninger på de massive problemer, Europa tumler med i disse år.

I både Danmark og EU udgør de kulturelle og kreative sektorer en betydelig andel af omsætningen og beskæftigelsen. Ifølge regeringens egen handlingsplan for det kulturelle område fra foråret udgør de kreative erhverv således 6-7 procent af den samlede omsætning og beskæftigelse i dansk erhvervsliv.

Alligevel hører man sjældent statsministeren, erhvervs- og vækstministeren eller finansministeren tale om kulturens potentiale som motor i vækst- og beskæftigelsespolitikken.

Generelt er kulturpolitikken ikke særlig synlig i dansk politik, og jeg kan godt savne en diskussion af kunst og kultur i andre ministerier, og her burde Finansministeriet tage kulturen mere alvorligt.

Klaus Bondam
Institutleder for Det Danske Kulturinstitut i Bruxelles

Burde koblingen mellem kunst/kultur og vækst og beskæftigelse fylde mere hos regeringens andre ministerier?

"Ja, bestemt. Generelt er kulturpolitikken ikke særlig synlig i dansk politik, og jeg kan godt savne en diskussion af kunst og kultur i andre ministerier, og her burde Finansministeriet tage kulturen mere alvorligt," siger Klaus Bondam.

"Uffe Elbæk tog fat på nogle interessante diskussioner, som måske endda var lidt for interessante til, at the establishment - både det politiske og det forvaltningsmæssige og måske endda det kunstneriske - rent faktisk kunne håndtere det," siger han.

Interessant med markant EU-fokus
Klaus Bondam påpeger, at man på EU-niveau er længere fremme end Danmark, i erkendelsen af at kunst og kultur har en positivt afsmittende effekt på samfundet.

I 2014 træder EU's nye kulturprogram "Creative Europe" i kraft, og her vil man blandt andet lette adgangen til finansiering for små og mellemstore virksomheder i de kulturelle og kreative sektorer.

"Det er interessant, at det nye kulturprogram hæfter sig så markant op på EU's 2020-målsætninger, som blandt andet handler om at øge beskæftigelsen, få flere til at gennemføre en grunduddannelse, få sænket CO2-udledningen og skabe innovation," siger han og understreger, at José Manuel Barroso har været meget aktiv i diskussionen om, hvilken rolle kunst og kultur spiller i fortællingen om Europa.

"Her erindrer jeg ikke at have set den danske statsminister forholde sig til kunsten på samme måde," siger han.

Kulturpolitikken bør derfor fylde mere i dansk politik og fungere som motor i vækst- og beskæftigelsespolitikken.

"Hvis ikke alle i et samfund og i et demokrati bidrager til at løse problemerne med arbejdsløshed og økonomisk afmatning, så er det ikke i orden," siger han.

Og her er kunst- og kulturlivet muligvis stadig ikke deres ansvar bevidst.

"Diskussionen om kunsten og kulturens ansvar i forhold til at bidrage til løsningen af de samfundsmæssige problemer, herunder beskæftigelse og vækst, bør være til stede i de kulturelle miljøer, og det er jeg bestemt i tvivl om, hvorvidt den er. Ja, det tvivler jeg faktisk på, den er."

I Danmark er vi endnu ikke gode nok
Danmark halter derudover også bagefter, når det gælder evnen til at tænke strategisk og få det optimale udbytte af vores kultursucceser i udlandet, siger Klaus Bondam.

"Tv-serier som Borgen, Forbrydelsen og Broen har kæmpe succes i udlandet og får massiv presseomtale, men det benytter Danmark ikke særlig strategisk," siger han.

Han mener, at vi i Danmark har en happy-go-lucky-attitude over for vores kulturelle eksportsucceser. Derfor bør der lægges en mere koncentreret indsats i en strategisk markedsføring og promovering af danske kulturprodukter.

"Når nu succesen er der, er det for dumt, Danmark ikke udnytter den mere strategisk," siger han.

Han mener, at vi i Danmark efterhånden har fået udryddet den værste rindalisme, men at vi endnu mangler at gøre os klart, hvilke positive effekter kunsten og kulturen har for samfundet.

"Vi mangler at gøre os klart, hvilken effekt børn og unge kan have af mødet med kunst og kultur. Derfor er det positivt med nogle af de initiativer, Marianne Jelved har været på banen med i forhold til blandt andet læsning," siger han.

Er regeringen ambitiøs nok, når det kommer til at prioritere kulturen på den politiske dagsorden?

"Der er en meget dansk indstilling til kulturpolitikken om, at det jo nok skal gå. Der er en tilbøjelighed til at tage tingene for givet i dansk kulturliv."

Men er det kulturlivet, der er for forkælet, siden Danmark ikke har været gode nok til at koble kunst/kultur med vækst og beskæftigelse?

"Dansk kulturliv er meget velstøttet, og vi skal ikke længere væk end England for at opleve et kulturliv, der har været udsat for et regulært blodbad. Derfor ville det engang imellem være sundt for dansk kulturliv at få trukket det økonomiske tæppe en anelse væk under sig. Det kan skabe nye idéer og muligheder," siger han.

Vi elsker fortællingen om os selv
Problemet med for alvor at få åbnet det danske kulturmarked op for udlandet, bunder ifølge Klaus Bondam i, at vi i Danmark er svært glade for fortællingen om os selv og vores succeser.

"Vi elsker fortællingen om, hvor gode vi selv er i Danmark. Vi har en tilbøjelighed til at sige, at det er os, der skal have vores kultur ud, så de andre kan se, hvor gode vi er. Det med at lade sig inspirere af andre kulturer er vi ikke særlig gode til i Danmark," siger han.

Ifølge Klaus Bondam står Danmark i disse år over for at skulle møde nogle helt nye vækstmarkeder i Kina, Rusland, Brasilien og Sydafrika. Vækstmarkeder, der er meget anderledes end dem, vi kender fra Europa.

"Derfor er det afgørende, at vi bliver bedre til at forstå hinanden kulturelt internt i Europa. Der er i forvejen stor diversitet i Europa, fordi vi lever i en flersproget virkelighed. Det kan være en fordel for Danmark, fordi vi er vant til at operere på et marked med mange forskellige traditioner og vaner, hvis vi altså forstår at udnytte det," siger han.

"Kulturlivet er meget indstillet på den virkelighed, at alt kan digitaliseres og lægges på internettet i løbet af få minutter og distribueres uden om kommercielle hensyn. Men det er vores system ikke indrettet på. Vi har nogle meget sektorielle og søjletænkende systemer i Danmark."

En af grundene til, at kunst og kultur er så fraværende i den danske politiske debat, er ifølge Klaus Bondam, at kunsten opfattes som et ekstra gode og ikke som en nødvendighed for samfundet.

"Her rammer vi noget meget dansk. Vi er et ekstremt selvkontrollerende land. Vi kontrollerer hinanden og skal have systemer og strukturer for det hele. Men der er jo ingen garantier for, at kunsten og kulturen giver noget direkte afkast, og derfor er vi alt for tilbageholdende med at satse på den. Man kan ikke altid lave et regnestykke, der går op. Hvis ikke vi i Danmark investerer i den kulturelle sektor og i det kulturelle vækstlag, og hvis vi ikke har en iværksætterpolitik, så bliver kulturen tomme kalorier."