Topembedsmand: Særinteresser presser EU's miljøpolitik

Fra oven strømmer lyset ned gennem store glasruder, mens der fra huller i gulvet vokser træer og planter op om ørerne på EU's miljø-embedsværk.

For enden af en snørklet gang ligger Peter Gammeltofts kontor. Han har arbejdet med EU's miljøpolitik i 23 år.

De seneste otte som kontorchef for vandområdet, hvor han har siddet i spidsen for arbejdet med de i Danmark så kontroversielle vandplaner.

I dag er kontoret fyldt med flyttekasser. Det er den mangeårige embedsmands sidste dag på jobbet.

De ti sidste år på miljøområdet har været betydeligt mere vanskelige end de forudgående 13 år. Det er betydeligt sværere at få ting igennem.

Peter Gammeltoft
Tidl. kontorchef i EU-Kommissionen

Kamp for ren luft
Ud over arbejdet med vand sad Peter Gammeltoft også en årrække som chef for EU-Kommissionens kontor for luftforurening og transport.

Her var han med til at forhandle de fælles regler for luftforening fra biler og fra de gamle kraftværker med Europa-Parlamentet og medlemslandene.

"Vi fik lavet et program, der medførte betydelige stramninger for kraftværker og både bil- og olieindustrien. Til gengæld opnåede vi væsentlige reduktioner af luftforurening, og en stor del af forbedringen af luft i Europa i dag kommer fra det program," siger Peter Gammeltoft, der fremhæver netop dette som et politisk stykke arbejde, han med en vis stolthed vil huske tilbage på.

Vanskeligere at få ting igennem
Så sent som i december kom EU-Kommissionen med nye mål for rent luft, der bygger videre på dele af det arbejde, som Peter Gammeltoft forhandlede i 90'erne.

Målene tæller også en indsats mod ammoniakforurening, og det har fået dansk landbrug op i det røde felt. Her mener man, at de nye krav er alt for stramme og vil skade erhvervet.

Det er langtfra en sjældenhed, at EU's miljøpolitik udfordres af de berørte industrier, men ifølge Peter Gammeltoft er tendensen blevet forstærket i løbet af hans tid i Bruxelles.

"De ti sidste år på miljøområdet har været betydeligt mere vanskelige end de forudgående 13 år. Det er betydeligt sværere at få ting igennem. Der kræves forklaringer om alt, særligt i forhold til de økonomiske virkninger," siger han.

Allerede før den økonomiske krise satte ind i 2008, mener Peter Gammeltoft at kunne spore en generel bekymring for tab af konkurrenceevne blandt medlemslandene og i erhvervslivet. En bekymring, der er taget til frem til i dag.

Ubalance
I sig selv er et øget fokus på de økonomiske omkostninger ved miljøpolitikken dog ikke noget problem, påpeger den nu afgående kontorchef.

"Problemet opstår, hvis der er en ubalance. Hvis det er særinteresser, der afgør, om man gør noget eller ej," siger Peter Gammeltoft.

Hvad mener du med særinteresser?

"Lad os antage, at der er en industri, der er hovedkilde til en forurening. Vil man gribe ind over for det, vil den pågældende industri sige, at det forringer deres konkurrenceevne, men hvis virksomheden fortsætter med at forurene, rammer det også konkurrenceevnen helt generelt," siger han.

Som eksempel nævner Peter Gammeltoft på, at forringet folkesundhed som følge af miljøproblemer fører til flere sygedage blandt den generelle befolkning. Det rammer også økonomien - bare i en bredere forstand, påpeger han.

Brudlinjen mellem industrien og ønsket fra EU om grønne forbedringer ser man også på klimaområdet, hvor den danske kommissær Connie Hedegaard har sit hyr med at få sine grønne ambitioner indfriet.

Det er blevet dyrere
I det helt store perspektiv mener Peter Gammeltoft dog, at det er gået markant fremad på hans felt. Som han ser det, har man i dag elementerne til en "næsten komplet lovgivning på miljøområdet".

Er der en sammenhæng mellem en mere udviklet miljøpolitik og den stigende modstand mod selvsamme?

"Det er klart, at der var en række lavthængende frugter i begyndelsen. Det er blevet dyrere at gribe ind. Men spørgsmålet er stadig, om det ikke er dyrere at lade være. Det handler om de skjulte omkostninger for samfundet, og så handler det selvfølgelig om at bevare vores naturlige kapital," siger Peter Gammeltoft.

Mere fokus på økonomi
Et eksempel på et tiltag, hvor implementeringen har mødt stor modstand i medlemslandene, især fra landbruget, er implementeringen af EU's vandrammedirektiv. De nationale vandplaner har været svære at få igennem, og i Danmark er arbejdet flere år forsinket.

En runde to er dog allerede undervejs, og her lægger EU-Kommissionen op til at stramme kravene til en bedre implementering af direktivets krav.

Det kræver gode forklaringer over for de berørte sektorer, erkender Peter Gammeltoft.

"Derfor må vi også blive bedre til at forklare, hvorfor vi gør det. I den indsats ligger også et øget fokus på at forklare den økonomiske side af sagen," siger han.

Dansk på menuen
Den kamp er der dog andre end Peter Gammeltoft, der skal tage for EU-Kommissionen.

Han er en af mange danske embedsmænd, der i disse år fratræder deres stillinger i Bruxelles. Samtidig kommer kun få danske embedsmænd til EU's politiske centrum, og det er ifølge Peter Gammeltoft bekymrende.

"Jeg mener, at Danmark har en legitim interesse i at sikre, at danske løsninger bliver overvejet på linje med andre løsninger, når man sætter menuen af forslag sammen hernede," siger han.

Jerntæppet gik ned
Konkret mener Peter Gammeltoft, at det mest effektive middel for at lokke flere danske embedsmænd til EU vil være at kigge på den løn, man giver de nyansatte.

Ofte vil det være svært at opretholde den samme indtægt for en familie, der flytter herned, da det i udgangspunktet kun er den ene, der er sikret et job fra begyndelsen. Derfor må man styrke den økonomiske gulerod, lyder hans ræsonnement.

Derudover bør det danske embedsværk også blive bedre til at pleje kontakten med danskerne i EU-systemet.

"Da jeg selv ankom, var det, som om at jerntæppet gik ned fra første dag. Den danske administration tog næsten aldrig kontakt til mig om noget som helst," husker han.

Det er der ellers god grund til, for danske embedsmænd kan bidrage til at øge den danske forståelse af, hvordan man kan få indflydelse på EU's beslutninger på konkrete sager.

"Det handler om at vide, hvordan klaveret spiller, og hvilke tangenter man skal trykke på for at få rejst en problemstilling," siger Peter Gammeltoft, der understreger, at særligt den danske repræsentation er blevet bedre til at opsøge den viden, de danske embedsmænd sidder med.

Men det forudsætter, at der er nogle danske embedsmænd at tage kontakt til, tilføjer han.

Fortsætter med vandpolitik
Den viden har han selv brugt mere end 20 år på at tilegne sig. Og selvom han i dag siger farvel til arbejdet i EU's embedsværk, er det ikke nødvendigvis et farvel til arbejdet med miljøpolitik.

På sigt vil den snart pensionerede embedsmand gerne fortsætte med at beskæftige sig med vandmiljø, måske på organisationsniveau.

Men først skal Peter Gammeltoft "trække vejret dybt", nyde, at der ikke ligger en bunke arbejdsopgaver og venter på skrivebordet, og bruge tid med familien, der også bor i Bruxelles.

Inden da skal flyttekasserne dog pakkes.

I øvrigt de samme kasser, som blev brugt til at flytte hans ting fra København til Bruxelles for 23 år siden.