ID-kort giver fagbevægelsen nyt våben mod social dumping

Regeringen har således lavet en aftale med Enhedslisten og SF om at indføre obligatoriske id-kort til alle medarbejdere på danske byggepladser.

ID-kortene har længe været efterspurgt af fagbevægelsen, og Enhedslisten har ad flere gange forsøgt at få dem indført. Det bliver de nu. Men regeringen insisterer på at kalde dem for sikkerhedskort og et arbejdsmiljø-tiltag.

"Nu rydder vi op på de danske byggepladser. Vi skal sætte ind mod, at der kravler håndværkere rundt på stilladserne, der ikke kender deres rettigheder, eller undlader at anmelde en arbejdsskade af frygt for repressalier. Arbejdsmiljøet skal være i orden på byggepladserne, uanset hvilket land, der står på passet. Det vil det obligatoriske sikkerhedskort bidrage til," siger finansminister Bjarne Corydon (S).

Reelt handler aftalen dog mest om, at fagbevægelsen får bedre muligheder for at kontrollere den uorganiserede arbejdskraft - og dermed forsøge at få dem organiseret eller melde eventuelle lovovertrædelser som eksempelvis manglende tilmelding til RUT-registeret til myndighederne.

Giver bedre mulighed for kontrol
Det erkender fagbevægelsen delvist selv, og samme vurdering har arbejdsmarkedsforsker Jens Arnholtz fra Københavns Universitet, som har specialiseret sig i den øgede tilgang af østeuropæisk arbejdskraft i Danmark.

"Det fagbevægelsen har presset på for, handler i høj grad om at kunne kontrollere, hvem der arbejder på byggepladserne, og hvem de er ansat af. Men det er også en stor fordel for skattemyndighederne og arbejdstilsynet, at de ikke længere risikerer, at nogle stikker dem et fiktivt navn," siger Jens Arnholtz.

Det er dejligt, når regeringen vil indgå aftaler, som viser, at den står på lønmodtagernes side. Og som viser, at der er forskel på rød og blå i danske politik.

Johanne Schmidt-Nielsen (EL)
Politisk ordfører

Han peger på, at i dag er det både svært og langsommeligt for fagbevægelsen at få helt banale praktiske informationer på plads, når de kommer ud på byggepladser med uorganiseret arbejdskraft. Især hvis der tilmed er en sprogbarriere.

"Når de oplysninger står sort på hvidt på et id-kort, så kan man lynhurtigt tjekke den pågældende virksomhed. Kender vi den i forvejen, har den overenskomst, eksisterer den reelt, er den tilmeldt RUT-registeret - og hvis ikke kan man hurtigt ringe og anmelde dem til myndighederne," siger Jens Arnholtz.

Aftalen vækker begejstring hos både fagbevægelsen og regeringens støtteparti Enhedslisten.

"Det er dejligt, når regeringen vil indgå aftaler, som viser, at den står på lønmodtagernes side. Og som viser, at der er forskel på rød og blå i danske politik," siger politisk ordfører Johanne Schmidt-Nielsen (EL).

BAT: Sikkerhedskursus mangler
Hos BAT-kartellet, der er en sammenslutning af samtlige fagforeninger i byggesektoren, er sekretariatschef Gunde Odgaard godt tilfreds. Han ser dog en enkelt, men klar mangel i aftalen.

"Enhedslisten skal have ros for at være vedholdende, og regeringen skal have ros for endelig at være lydhør. Det gør det meget nemmere for os og for myndighederne, når vi kommer ud på byggepladserne. Det eneste malurt i bægeret er, at man ikke skal have en sikkerhedsuddannelse. Vi havde gerne set, at man skulle have mindst en dags sikkerhedskursus, før man kunne få det kort," siger Gunde Odgaard.

Handler det her ikke mere om, at fagbevægelsen skal have bedre mulighed for at kontrollere og organisere østeuropæisk arbejdskraft, end det handler om at undgå arbejdsulykker?

"Et eller andet sted gør det nok. Det handler det helt sikkert også om. Det er både et led i bekæmpelsen af social dumping, men der er også et arbejdsmiljøelement i det, når der kommer mere hånd i hanke med, hvem folk er, og hvem de arbejder for," siger Gunde Odgaard.

"Det her er en stor fordel for de udenlandske arbejdstagere, der er udstationeret, og som hidtil ikke har haft orden i papirerne. De har ikke været berettiget til hjælp ved arbejdsulykker, og det har vi desværre set en del eksempler på," siger Gunde Odgaard.

EU-regler kommer måske i vejen
Når regeringen insisterer på at kalde det for sikkerhedskort og ikke id-kort, så skyldes det formentlig et forsøg på at undgå at komme i karambolage med EU-reglerne.

Ifølge EU-reglerne kan man kun indføre sådan et krav, hvis man kan påvise, at det løser almene hensyn, som er tvingende nødvendige at afhjælpe.

Netop EU-retten i dette spørgsmål er arbejdsgiverne i Dansk Byggeri meget optaget af. Derfor erklærer organisationen sig kun behersket positiv over for den nye aftale, som "angiveligt" handler om at sikre færre arbejdsulykker.

"Målet helliger midlet, og hvis vi kan forbedre sikkerheden med et ID-kort, så er vi positive. Forslaget er ikke groet i vores have, og vores forventninger er indtil videre beherskede. Nu må vi se den konkrete udmøntning," siger direktør Peter Stenholm fra Dansk Byggeri.

Han peger på, at det er afgørende, at ordningen nu bliver udmøntet på en administrerbar og ubureaukratisk måde.

"Vi har ikke brug for at pålægge virksomhederne nye byrder. Og for det andet, så skal det ikke være nogen dyr ordning - og helt afgørende, så skal ordningen ikke støde på problemer i forhold til EU-retten," siger Peter Stenholm.

En tværministeriel arbejdsgruppe skal nu se på en model for, hvordan id-kortet præcist skal indføres. Her ventes det, at arbejdsmarkedets parter vil blive inddraget.