Støtten til københavnske teatre er en god forretning

Hvis det offentlige skal have noget for de 1,3 milliarder kroner, som årligt bliver postet i de statsstøttede teatre, så er det på papiret en god ide at støtte teatre som Nørrebro Teater, Folketeatret og de tre andre teatre under Det Københavnske Teatersamarbejde.

En ny opgørelse, som Kulturministeriet har udarbejdet, viser nemlig, at der i sæsonen 2012/2013 blev solgt 2.411 teaterbilletter for hver million kroner, de fem københavnske teatre fik i offentlig støtte.

De små storbyteatre, som blandt andet tæller Husets Teater, Svalegangen og Teater Momentum, var også en fin forretning sidste år. Her blev der solgt 1.657 billetter for hver million, staten og kommunerne støttede dem med.

Anderledes ser det ud for Det Kongelige Teater og projektteatrene, som dækker over mindre teatre samt teatre uden fast scene.

Det er vigtigt, at politikerne med jævne mellemrum gentænker teaterpolititikken og vurderer, om vi får nok for de penge, vi støtter teatrene med.

Stig Jarl
Teaterhistoriker og lektor på Institut for Kunst og Kulturvidenskab, KU

Det Kongelige Teater, som fik mere end en halv milliard kroner i offentlig støtte i den periode, solgte blot 845 billetter for hver støttemillion, mens projektteatrene solgte 573 billetter for hver million, de fik i støtte.

Egnsteatrene og landsdelsscenerne befinder sig i midten med henholdsvis 1.222 og 1.212 solgte billetter per million.

Antal solgte billetter på teatrene per mio. kr. i offentlig støtte i sæson 2012/13

Kilde: Kulturministeriet (Læs mere i dokumentationsafsnittet)

Flest tilskuere til projektteatrene
Ser man på antallet af tilskuere, som bliver trukket ind i teatermørket, tegner der sig dog et noget andet billede.

Her er det netop projektteatrene, som topper listen med 3.256 tilskuere for hver million, de fik i støtte.

De små storbyteatre og Det Københavnske Teatersamarbejde ligger nummer to og tre på listen med henholdsvis 2.717 og 2.711 tilskuere per million.

Det Kongelige Teater får endnu en bundplacering med blot 1.186 tilskuere per støttemillion.

Antal tilskuere på teatrene per mio. kr. i offentlig støtte i sæson 2012/13

Kilde: Kulturministeriet (Læs mere i dokumentationsafsnittet)

Der kan ifølge Kulturministeriet være flere grunde til, at forskellen mellem antallet af solgte billetter og antallet af publikummer er så stor for især projektteatrene, egnsteatrene og de små storbyteatre.

For det første medregner teatrene højst sandsynligt de tilskuere, som enten har fået fribilletter, eller som har set forestillingen som gratisforestilling. For det andet kan teatrene også have indberettet tilskuertal for forestillinger, hvor de ikke selv har stået for billesalget.

Derudover bygger talmaterialet fra Danmarks Statistik på frivillige indberetninger, og det er ikke alle projektteatre, som sender deres publikums- og salgstal ind til den nationale statistikbank.

Jarl: Vigtigt med teaterdiskussion
Ifølge opgørelsen blev der alt i alt solgt mere end 1,4 millioner billetter i sæson 2012/2013, og det samlede publikumstal lå på næsten 2,3 millioner.

Kilde: Kulturministeriet (Læs mere i dokumentationsafsnittet)

Spørger man Stig Jarl, lektor på Institut for Kunst og Kulturvidenskab ved Københavns Universitet og teaterhistoriker, skal man dog være varsom med at bruge tallene isoleret set.

Der er nemlig tale om et øjebliksbillede, som hverken siger noget om den kvantitative eller kvalitative udvikling på teatrene i de seneste år, eller om hvor meget teatrene får i offentlig støtte per publikum.

Derudover handler teaterpolitik om andet end tal, og derfor skal man ikke bruge beregningerne til eksempelvis at omfordele støtten, så de teatre, der klarer det salgs- og publikumsmæssigt godt, nu skal have tilført flere støttekroner, mener Stig Jarl.

Det betyder dog ikke, at man bare skal lade stå til, understreger han.

"Det er vigtigt, at politikerne med jævne mellemrum gentænker teaterpolititikken og vurderer, om vi får nok for de penge, vi støtter teatrene med. Både i forhold til, om pengene tilgodeser de områder, vi gerne vil støtte. Men også om udbuddet er varieret nok, og om det er af høj nok kvalitet. Men den diskussion skal baseres på andet end publikum- og salgstal," siger Stig Jarl.

Stof til eftertanke
Hos Danmarks Teaterforeninger, der er en paraplyorganisation for 67 frivillige teaterforeninger rundtom i landet, mener formand Lars Salling, at tallene giver stof til eftertanke.

Han er positivt overrasket over, at teatrene under Det Københavnske Teatersamarbejde klarer sig så godt i forhold til egnsteatrene og landsdelsscenerne. Han er dog også overrasket over, at de mindre teatre ikke klarer sig bedre.

"Jeg har personligt haft den opfattelse, at man fik meget teater for pengene på de mindre teater. Det er ikke rigtigt, og derfor er der plads til forbedring," siger Lars Salling og understreger, at der er brug for at at tage en bred politisk snak om, hvordan man fordeler støttemidlerne til landets teatre.

"Vi trænger vitterligt til at tage en debat, hvor vi lægger alle våbnene ned og taler det godt og grundigt igennem. Teater er en dyr forretning, og vi kan få meget mere teater for pengene, hvis vi får talt det igennem," siger han.

V: Udviklingsarbejde i gang
Det er Venstres kulturordfører, Michael Aastrup Jensen, der har bedt Kulturministeriet om at regne på sammenhængen mellem den offentlige støtte og antallet af solgte billetter og publikumstallet.

Han mener også, at tallene giver stof til eftertanke.

"Vi er i gang med et udviklingsarbejde, hvor vi ser på, hvordan vi kan bruge støttemidlerne på en bedre måde, så flest muligt skal få gavn af dem. Derfor vil vi ikke bare holde fast i den nuværende fordeling, fordi man rent historisk har gjort det på den måde," siger Michael Aastrup Jensen.

Han hæfter sig især ved, at Det Københavnske Teatersamarbejde klarer sig godt, mens Det Kongelige Teater har sværere ved at trække folk i teatret.

"Det Kongelige Teater har længe været en problemstilling, som vi fra politisk side har haft svært ved at håndtere. Vi anerkender, at vi har Det Kongelige Teater, men vi må også erkende, at de har ekstremt svært ved at få folk ind i huset. Derfor må vi gøre noget, for tallene skriger jo til himlen," siger han.

Den umiddelbare indskydelse kunne være, at man skulle tage pengene fra Det Kongelige Teater og give dem til Det Københavnske Teatersamarbejde. Er det planen?

"Jeg vil sige det sådan, at alt er på bordet. Men det er nok lige aggressivt nok at gøre det på den måde, for det er to forskellige enheder. Men man kan roligt sige, at Det Kongelige Teater burde lære noget af Det Københavnske Teatersamarbejde," siger Michael Aastrup Jensen og understreger, at teatrene i højere grad skal begynde udveksle erfaringer med hinanden.

Derudover mener han også, at de teatre, som formår at trække tilskuere ind i mørket, får en belønning for det. Hvordan den belønning skal se ud, har Michael Aastrup Jensen ikke lagt sig fast på.

Du siger, at tallene skal bruges i det udviklingsarbejde, i er i gang med. Hvornår kommer der et reelt udspil? Før eller efter næste folketingsvalg?

"Vi kigger løbende på fordelingen af støttemidlerne, og det var også en af grundene til, at vi for et par dage siden meldte ud i forhold til at ændre statsstøtten til museerne. Det følger vi nu op på, og derfor skal man ikke blive alt for overrasket, hvis vi snart melder noget ud i forhold til teatrene."