Forskere: Konservativ EU-gruppe går svær tid i møde

FIK DU LÆST: Den konservative udbrydergruppe ECR, som lige har inkluderet DF i sine rækker, kan ende med at blive EU-Parlamentets tredjestørste gruppe. Det bliver dog ikke nemt for dem at finde deres ben i det nye Parlament, vurderer forskere. (Bragt første gang i juni)

Gruppemøde i ECR med deltagelse af formand for Det Europæiske Råd Herman Van Rompuy (i midten). I fremtiden kan gruppemøderne i ECR blive noget mere farverige.
Gruppemøde i ECR med deltagelse af formand for Det Europæiske Råd Herman Van Rompuy (i midten). I fremtiden kan gruppemøderne i ECR blive noget mere farverige.Foto: Europa-Parlamentet
Rikke Albrechtsen

BRUXELLES: Torsdag stemmer den konservative ECR-gruppe om, hvorvidt det kontroversielle tyske euroskeptiske parti Alternative für Deutschlands syv nyvalgte medlemmer af Europa-Parlamentet skal have lov til at sidde med hos dem.

Stemmer Dansk Folkepartis nye gruppefæller for AfD, sender det ECR på direkte kollisionskurs med den tyske kansler Angela Merkel, der i den hjemlige tyske kontekst kontant har afvist at have noget at gøre med det tyske protestparti.

Samtidig fyrer det yderligere op under kontroverserne omkring gruppen, der særligt i Storbritannien er blevet anklaget for at have fundet sig lidt for mange spændende nye sengepartnere.

Tories ville ud
ECR, de Europæiske Konservative og Reformister, blev dannet, da den britiske statsminister David Cameron efter mange års trusler hev sit Konservative Parti ud af den store kristendemokratiske EPP-gruppe efter valget til Europa-Parlamentet i 2009.

Fakta
ECR-gruppen:
Gruppen af Europæiske Konservative og Reformister (ECR) blev dannet efter valget til Europa-Parlamentet i 2009.

Det skete, efter den britiske premierminister David Cameron flere år forinden havde annonceret, at han ikke længere ville have sine Tories siddende i Parlamentets store kristendemokratiske EPP-gruppe, som i partiets øjne lagde en alt for føderalistisk linje for dagen.

Sammen med de britiske Konservative gik blandt andre også det tjekkiske ODS og det polske Lov og retfærdigheds-parti (PiS) med i den nystiftede gruppe.

Danske Anna Rosbach har siddet i gruppen som løsgænger, efter hun brød med Dansk Folkeparti i 2011.

Dansk Folkeparti, De Sande Finner, det tyske Familieparti er blandt de partier, som er blevet budt velkommen i klubben efter valget. Også det EU-skeptiske Alternative für Deutschland ligger i forhandlinger om optagelse, men må vente lidt endnu med at få sin skæbne afklaret.

ECR står nu til at få 55 ud af Parlamentets 751 medlemmer. Der kan dog stadig ske omrokeringer frem til gruppernes endelige konstituering d. 24. juni.

I stedet slog han pjalterne sammen med blandt andet en række polske, tjekkiske og baltiske partier for at danne de Europæiske Konservative og Reformister, ECR.

Efter parlamentsvalget i slutningen af maj har ECR valgt at udvide skaren med en række overraskende partier, spændende fra Dansk Folkeparti og Finlands De Sande Finner til en række mere eller mindre EU-kritiske partier, der deler gruppens vision om et slankere, mindre føderalt sindet EU.

Uvist hvad de vil
Hos den EU-kritiske tænketank Open Europe i London vækker dette til eftertanke om, hvad det er for en gruppe, der kan stå til at blive Parlamentets tredjestørste, hvis AfD slutter sig til dem.

"Der vil komme en massiv kamp i ECR om, hvorvidt man vil være en solid magtfaktor for EU-reform og frihandel, eller en allehånde skeptisk blok med en forkærlighed for populisme, protektionisme og uliberal økonomi," lyder det i en analyse publiceret onsdag.

Doru Frantescu, der er medstifter af VoteWatch, der analyserer stemmemønstre i EU-institutionerne, mener, at især alliancen med Dansk Folkeparti og De Sande Finner, som deler en indvandringskritisk linje, kan sætte gruppen under pres.

"Det vil med sikkerhed blive sværere at imødekomme de nye partiers interesser. De kommer fra nogle helt andre traditioner, noget længere ud mod højre i det politiske spektrum og med mere radikalt anti-europæiske holdninger end resten af gruppen," siger han.

Skal til at rette ind
Doru Frantescu ser samtidig en udfordring for særligt Dansk Folkeparti og De Sande Finner i at skulle finde sig til rette i en gruppe, hvor der er en forventning om en hvis grad af stemmedisciplin.

Det var nemlig ikke noget, der prægede den EU-skeptiske EFD-gruppe, hvor begge partier var repræsenteret frem til valget.

"I modsætningen til EFD fungerer ECR som en rigtig gruppe. De forsøger at nå frem til en partilinje, og de forventer partidisciplin, især fordi ECR nu prøver på at få lov til at spille en større rolle end i det sidste Parlament. De forsøger at portrættere sig som en pålidelig part, der kan indgå i forhandlinger med andre grupper," siger han og peger på, at det bliver endnu vigtigere, hvis ECR ender med at opnår at blive den tredjestørste gruppe og overhaler den liberale ALDE-gruppe.

Ih hvor vi gungrer
Simon Usherwood, der er seniorlektor ved Surrey Universitet, påpeger dog, at det hidtil har været tyndt med indflydelsen i Parlamentet for ECR.

De har været med på det vindende hold på områder som økonomi og international handel, hvor ECR-gruppen har kunnet lægge stemmer til et blåt flertal i Parlamentet.

Der, hvor ECR har kunnet sætte fingeraftryk, har efter hans bedømmelse således været på politikker, som allerede havde opbakning fra den store kristendemokratiske gruppe, EPP, som Cameron vendte ryggen i 2009.

"De har ikke spillet nogen afgørende rolle i Parlamentet hidtil. De har ikke været særligt indflydelsesrige. Der, hvor de har opnået noget, er på de områder, hvor EPP har haft cirka samme holdning som dem, så det har været mere takket være dem," siger Simon Usherwood.

Interne stridigheder
Gruppen har allerede tidligere været hæmmet af, at der har været tydelige skillelinjer på nogle emner i gruppen mellem for eksempel de meget markedsorienterede briter og mere protektionistiske østeuropæere på områder som landbrugsstøtte og indre markedsspørgsmål.

Der har også været en tydelig splittelse mellem øst og vest i spørgsmål om støtte til EU's fattige regioner.

Til den cocktail vil nu tilføres DF-mærkesager som at holde Tyrkiet ude af EU, håndteringen af vandrende EU-arbejdstagere og indvandringsspørgsmål, der potentielt kan bringe Dansk Folkeparti på kant med i nogle tilfælde briterne og i andre tilfælde østlandene.

Men ifølge Simon Usherwood spiller det ikke den store rolle, at gruppen får en svagere sammenhængskraft.

"Jeg tror, det vil være som hidtil, at der er nogle ting, som de vil være enige. Men i en række sager vil parlamentarikere stemme, som de selv vil. De behøver ikke at være en samstemmende blok. Det er ikke det, de baserer sig på," siger Simon Usherwood.

 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Morten Messerschmidt

Partiformand (DF), MF
cand.jur. (Københavns Uni. 2009)

0:000:00