Udviklingsbistanden vokser igen på verdensplan

Efter at have hamret bremserne hårdt i for udgifterne til den økonomiske støtte til verdens fattigste lande i 2011 og 2012 er udviklingen gået i stik modsat retning i 2013.

I 2011 og 2012, da finanskrisen for alvor fik en lang række af vestlige lande til at stramme den offentlige budget-livrem ind, faldt den samlede udviklingsbistand blandt OECD's udviklingskomite, DAC, samlet set med godt 34,4 mia. kr.

Men i 2013 voksede den samlede udviklingsbistand blandt 28 af de såkaldte DAC-lande med 6,1 procent til en samlet sum af 727,2 mia. kr. Og det er rekordmange penge til udviklingsarbejde og nødhjælp i et enkelt år.

"Det varmer at se, at regeringer øger deres budgetter for udviklingsbistand trods de stramme økonomiske vilkår, de står over for," sagde OECD's generalsekretær Angel Gurria i forbindelse med præsentationen af en spritny opgørelse over størrelsen af landenes udviklingsbistand.

Artiklen fortsætter under grafen 

Stigning fortsætter
Og stigningen ser ifølge en prognose fra OECD ud til at fortsætte i 2014 for derefter at flade ud. Stigningen i den samlede udviklingsbistand kommer som en overraskelse for seniorforsker Lars Engberg Pedersen fra DIIS. Han havde troet, bistanden ville fortsætte sit fald.

Nogle medlemslandes tiltag viser, at vi kan nå målet trods stramme budgetter - hvis den politiske vilje er til stede.

Andris Piebalgs
EU-kommissær for udviklingsbistand

"En række af lande fokuserer på deres egne interne forhold i en økonomisk krisetid. Men udviklingen viser, at det internationale engagement bliver fastholdt. Det er positivt, når verden bliver mere og mere præget af behov for internationale fællesbeslutninger om f.eks. klima og finansielle kriser," siger han.

Den økonomiske hjælp fra de rige lande steg konsekvent fra 1997, til den toppede i 2010. USA er fortsat den største enkeltstående donor med en samlet udviklingsbistand på ca. 171 mia. kr. i 2013.

Hvis man omvendt kigger på udviklingsbistandens andel af den samlede økonomi, er USA med 0,19 procent langt fra FN's mål om 0,7 procent.

Det mål lever kun fem lande op til. Danmark, Sverige, Luxembourg og Norge levede også op til kravene i 2012, mens hollandske bistandsbesparelser på 6,7 procent sendte dem under 0,7 procent.

Storbritannien stormer derimod frem med en samlet stigning på 27 procent i 2013 og hæver sig dermed op i det eksklusive selskab af lande, der bruger mere 0,7 procent af deres BNI på udviklingsbistand.

Danmark stigning fra 0,83 til 0,85 procent må især skyldes, at den samlede danske økonomi voksede mindre end forventet i 2013, eftersom man i forbindelse med finansloven for 2013 forventede status quo - dvs. en bistandsprocent på 0,83 for 2013.

Nye strømninger
Selvom den overordnede udvikling viser fremgang, er der stadig udfordringer med, hvordan bistanden bliver fordelt, påpeger flere aktører.

Angel Gurria fra OECD var blandt andet "stærkt bekymret" over, at "nogle af de lande med de største behov for hjælp" ikke ser ud til at få del i stigningen i udviklingsbistanden på verdensplan. F.eks. faldt den bilaterale hjælp til landene syd for Sahara med fire procent i 2013, mens hjælp til det afrikanske kontinent faldt med 5,6 procent til 156 mia. kr. Den tendens forudser OECD vil fortsætte.

"I det perspektiv kunne man forestille sig, at flere lande bruger bistanden til at fremme handel og investeringer i hjemlandet igennem øget støtte til mellemindkomstlande," siger Lars Engberg Pedersen.

Alligevel er billedet ikke entydigt. For i 2013 steg bistanden samtidig til de mindst udviklede lande med 12,3 procent til 162 mia. kr. - som dog især voksede på grund af stor gældslettelse til Myanmar.

I prognosen fra OECD fremgår det, at DAC-landene i de kommende år vil øge deres fokus på såkaldte mellemindkomstlande som Brasilien, Kina, Chile, Indien og Pakistan. Støtten vil højst sandsynligt komme i form af nye lån, som skal betales tilbage, lyder det i prognosen.

EU er langt fra målet
Selvom EU samlet set fortsat er verdens største donor, er EU's kommissær for udviklingsbistand, Andris Piebalgs, ikke tilfreds.

"EU har stadig langt igen, hvis vi skal nå vores samlede forpligtelser. Men nogle medlemslandes tiltag viser, at vi kan nå målet trods stramme budgetter - hvis den politiske vilje er til stede," siger han i en pressemeddelelse.

I 2005 gav medlemsstaterne i EU tilsagn om, at medlemsstaternes samlede bistand skulle nå 0,7 procent af landenes samlede økonomi inden 2015. Men der er langt igen. I 2013 udgjorde bistanden 0,43 procent - sammen andel som i 2012.

"Jeg opfordrer alle medlemslande til at øge indsatsen i den sidste sprint frem mod 2015," lyder det fra EU-kommissæren.

Det kan dog blive svært at nå det mål. F.eks. gav Danmark ifølge EU-kommissæren tilsagn om at nå den famøse en procent. Men skiftende udviklingsministre har på skift afvist, at det kommer til målet om en procent. Det må vente på væksten, har det lydt igen og igen fra regeringen.

Blandt EU-landene er det gået i vidt forskellige retninger. Mens 16 medlemslande har øget udviklingsbistanden, har 12 sænket den i 2013.

F.eks. sænkede Frankrig bistanden med 9,8 procent, og Portugal høvlede 20,4 procent af bistanden. Hvis EU skulle have nået målet i 2013, skulle landene have lagt omkring 313 mia. kr. oven i bistanden.

Det manglende fremskridt blandt EU-landene mødte hård kritik fra den internationale udviklingsorganisation Oxfam.

"Når lande som Frankrig, Portugal, og Belgien ikke formår at leve op til deres tilsagn til udviklingsbistanden, har deres handlinger reelle menneskelige omkostninger, som kort sagt handler om, at der bliver færre lærere og sygeplejersker i verdens fattigste lande," siger Natalia Alonso, leder af Oxfams EU-kontor, i en pressemeddelelse.

Hun peger blandt andet på, at den økonomiske støtte fra EU-kommissionen udgør en relativ stor andel i de offentlige budgetter i nogle af verden fattigste lande. F.eks. udgjorde den 23 procent i Sierra Leone og 19 procent i Burundi i 2012.

Bistand er indenrigspolitik
Mens de borgerlige partier i Danmark har varslet relativt store besparelser på bistanden, hvis de vinder magten ved næste valg, er den konservativt-ledede regering i Storbritannien gået i en helt anden retning.

Storbritannien hævede i 2013 sin udviklingsbistands andel af landets økonomi fra 0,56 til 0,72 procent - svarende til en stigning på næsten 21 mia. kr. Til sammenligning brugte Danmark 16,4 mia. kr. på udviklingsbistand i samme år.

Den relativt store stigning i Storbritannien er sket, samtidig med at landet har gennemført store besparelser i den offentlige velfærd på flere områder. Lars Engberg Pedersen fremhæver, at der findes to overordnede fortællinger for den prioritering.

For ene side ser Storbritannien det som et udenrigspolitisk instrument, der skal være med til at øge Storbritanniens indflydelse i verden, når landet ikke længere er en international stormagt - en form for styrket 'soft power'.

Nye regler på vej
Og på den anden side betragter blandt andet ngo-aktører i landet det som et forsøg på styrke de britiske konservatives sociale profil på den indenrigspolitiske scene, og at fokusset på øget bistand måske derfor ikke stikker så dybt.

"Udviklingsbistand er ofte indenrigspolitik," lyder det fra Lars Engberg Pedersen.

En analyse fra The Guardian fra februar viste desuden, at millioner af pund, der bliver brugt til f.eks. undervisning i globalt medborgerskab i skotske skoler samt militær- og sikkerhedstræning af afrikanske borgere, indgår i regnskabet for den samlede udviklingsbistand.

Derudover forlyder det, at flere britiske ministre bakker op om, at milliardudgifter til militæret kan tælle som udviklingsbistand fremover.

Hvad der kan og ikke kan tælle som udviklingsbistanden, er netop nu under forhandling i OECD-regi. Det forventes, at de nye retningslinjer er klar i løbet af 2015

DOKUMENTATION: