Eksperter: Dansk OECD-praksis er politisk bekvem

FIK DU LÆST: To professorer i sundhedsøkonomi peger på, at centraladministrationen og skiftende regeringer kan have interesse i at fremstille sundhedsvæsnet så dyrt som muligt i OECD's opgørelse af landenes sundhedsudgifter. (Bragt første i marts)

Foto: Colourbox
Ole Nikolaj Møbjerg Toft

Det er misvisende, når Danmark ifølge OECD er blandt de medlemslande, der bruger den største procentdel af BNP på sundhed.

Det siger professor i sundhedsøkonomi Jes Søgaard i et interview i Altinget.dk.

LÆS: Søgaard: Danske sundhedsudgifter blæses kunstigt op

Han understreger, at Danmark efter hans vurdering ikke bryder med OECD's opgørelsesregler.

Men det kan politisk være bekvemt, at Danmark ligger højt (7. plads) blandt alle 34 OECD-lande i udgifterne til sundhed målt i procent af BNP, vurderer professor i sundhedsøkonomi på SDU Mickael Bech og Jes Søgaard.

En siddende regering vil jo ofte have en interesse i at ville bruge den opgørelse, der viser, at Danmark ligger højt. Danske Regioner har omvendt en interesse i, at udgifterne til sundhed opgøres, så sundhedsvæsnet fremstår så billigt som muligt.

Mickael Bech
Centerleder, professor i sundhedsøkonomi, SDU

Søgaard har fornyligt i en rapport for Danske Regioner groft sagt renset OECD-tallene for plejeudgifter. Og dermed falder Danmark i Jes Søgaards rapport ned fra en 7. plads til en 19. plads i forhold til de andre lande i opgørelsen over landenes udgifter til sundhed i procent af BNP.

"I det danske sundhedsvæsen kan det ikke udelukkes, at centraladministrationen kan have en interesse i, at sundhedsudgifterne ser så dyre ud som muligt. Så kan man ikke så let komme til finansministeren og bede om flere knappe skattekroner, fordi svaret så kan være: Jamen I har rigtigt mange i forvejen - sammenlignet med nabolandene," siger Jes Søgaard.

Han mener, at man aldrig har fået et klart svar fra skiftende regeringer eller centraladministrationen på, hvorfor Danmark vælger at opgøre udgifterne på den nuværende måde.

Sammenligninger bruges politisk 
Mickael Bech betegner det som en meget valid hypotese, at centraladministrationen og skiftende regeringer kan have en interesse i, at sundhedsvæsenet fremstår så dyrt som muligt.

Han vurderer, at de internationale sammenligninger har "reel politisk betydning". 

Han peger blandt andet på omkring år 2000, hvor Danmark ændrede opgørelsesmetoden til OECD, så de danske sundhedsudgifter udgjorde en større del af BNP.

"Danmark kom til at ligge på et højere niveau. Og det var med til at dæmpe debatten om, at sundhedsvæsenet var udsultet. Ikke forstået sådan, at debatten om sundhedsvæsenets problemer forsvandt, men der kom også et fokus på, at man blandt andet via OECD-sammenligningerne nu kunne se, at man investerede meget i sundhedsvæsenet," siger Mickael Bech. 

Han peger på, at Danmark ganske vist også skruede op for sundhedsudgifterne i nullerne, men det samme gjorde de fleste vestlige lande i perioden.

Den ændrede opgørelsesmetode var derfor afgørende for, at Danmark kravlede op blandt de OECD-lande, der brugte mest til sundhed i procent af BNP, vurderer han ligesom Jes Søgaard.

Og ikke kun på Christiansborg
Mickael Bech peger også på, at andre aktører end ministerier og regeringer bruger internationale opgørelser, så det passer ind i netop deres agenda.

"En siddende regering vil jo ofte have en interesse i at ville bruge den opgørelse, der viser, at Danmark ligger højt. Danske Regioner har omvendt en interesse i, at udgifterne til sundhed opgøres, så sundhedsvæsenet fremstår så billigt som muligt," siger Mickael Bech.

Han ser dog også fordele ved, at man vælger den brede danske definition, hvor mange plejeudgifter medtages.

Det stemmer nemlig ifølge ham godt overens med, at man i Danmark og mange andre lande lige nu arbejder på at få det kommunale sundhedsvæsen til at spille bedre sammen med det specialiserede sundhedsvæsen på sygehusene.

"På den led kan man godt argumentere for, at det giver god mening, at man ser på de samlede udgifter. Men hvis man vil bruge opgørelsen til at sammenligne udgifter til egentlig behandling, er det mindre oplagt," siger Mickael Bech.

Sundhedsministeriet afviser 
I Sundhedsministeriet understreger man, at Danmark holder sig inden for OECD's opgørelsesregler. Men på grund af forskellene skal man også passe på med at sammenligne landene i opgørelserne, lyder det fra chefkonsulent Mads Hansen fra Sundhedsministeriets kontor for sundhedsøkonomi.

"Danmark indberetter udgifterne for det danske sundhedsvæsen i overensstemmelse med de afgræsninger og metoder, som OECD foreskriver. Landenes muligheder og valg for at indberette efter de afgræsninger og metoder er til en vis grad forskellige, og derfor skal man altid være varsom med at sammenligne landene," skriver han i et skriftligt svar til Altinget.dk 

Her skriver han også, at Danmark givet vis ville få en anden placering på OECD's liste, hvis Danmark opgjorde udgifterne på samme måde som svenskerne.

"Det er dog ikke det samme som at sige, at de danske indberettede udgifter ikke er korrekte. Det er blot en konstatering af, at i arbejdet med at afgrænse sundhedsvæsenet har landene forskellige muligheder helt i overensstemmelse med OECD's forskrifter," skriver Mads Hansen.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Jes Søgaard

Professor, Syddansk Uni.
cand.rer.soc. (Syddansk Uni. 1980)

0:000:00