Dommere i offensiven mod kritik af bijob

De danske dommere er fuldt ud i stand til både at passe deres daglige embede og samtidig indkassere millioner af kroner i biindtægter fra engagement i voldgiftssager og diverse råd og nævn.

Det er i hvert fald hovedbudskabet i et brev, Dommerforeningen har sendt til både Folketingets Retsudvalg og justitsminister Karen Hækkerup (S) som reaktion på, at flere retsordførere i sidste uge udtalte stor skepsis ved dommernes stigende indtægter fra bijob.

Afsættet var en artikel i Berlingske, hvor det fremgik, at indtægterne fra dommernes bibeskæftigelse i 2013 nåede op på ”rekordhøje” 56 millioner kroner. Og det i en tid, hvor stadig flere sager hober sig op i landsretterne.

I brevet afviser Dommerforeningens formand Mikael Sjöberg, at der er nogen sammenhæng mellem dommernes stigende indtægter på bijob og de voksende sagsbunker. Han peger på, at ophobningen af sager i landsretterne primært skyldes, at byretterne de seneste år har produceret ekstraordinært mange sager, og tager i det hele taget afstand fra billedet af bijob som en kilde til millionindtægter for landets dommerstand.

”Det er rigtigt, at nogle højesteretsdommere og enkelte landsdommere har meget høje biindtægter, men det tegner slet ikke et billede af virkeligheden blandt dommerne, og det må ikke være på baggrund af sådanne sensationstal, at man drager sine konklusioner,” skriver Mikael Sjöberg.

Habilitet er i dommernes DNA
Han henviser til, at mens godt en fjerdedel af landets højesterets dommere nok tjener 1,1 million kroner om året eller derover på sine bijob, så har halvdelen af byretsdommerne ingen bijob, og de, der har, tjener i gennemsnit kun 100.000 kroner på det om året.

I Advokatsamfundet har vi ikke nogen advarselslamper, der har blinket de seneste seks-syv år.

Jørgen Holst
Formand for Advokatsamfundets procesretsudvalg

Samtidig afviser Mikael Sjöberg, at bijobberiet skulle være et problem for dommernes habilitet. Han er i hvert fald aldrig selv blevet præsenteret for et eneste konkret eksempel på, at det skulle være en udfordring i praksis.

”Det ligger dybt i enhver dommer, at ingen skal kunne sætte en finger på hans eller hendes habilitet. Det er vel nærmest en dommers DNA. Dommeren skal efter loven påse sin habilitet i hver enkelt sag, og jeg kan forsikre, at en part nok skal påberåbe sig inhabilitet, hvis der er den mindste mistanke om noget sådant ,” skriver Mikael Sjöberg.

Rammerne for dommeres bibeskæftigelse blev fastlagt ved en lovændring i 2006 med opbakning fra alle partier i Folketinget. Lovændringen lagde begrænsninger på, hvor store indtægter en dommer kan få af denne kanal, nemlig 50 procent af årslønnen.

Samtidig blev Bibeskæftigelsesnævnet oprettet. Det er her dommerne skal anmode om tilladelse til deres konkrete engagementer, og nævnet skal samtidig sikre et overblik over bijobberiets omfang.

Svag stigning
Ser man på Bibeskæftigelsesnævnets opgørelser over omfanget af dommeres indtægter fra bijob, er der umiddelbart sket en stigning fra 42,3 millioner kroner i 2007 til over 56 millioner kroner i 2013.

Men korrigeres udviklingen for den mellemliggende inflation, er der tale om en mere begrænset stigning med væsentlige udsving i perioden. (Se tabellen herunder).

Kilde: Bibeskæftigelsesnævnet og egne beregninger. Alle indtægter er opgjort i 2013-priser. 

En del af udsvingene mellem årene kan hænge sammen med forskelle i indtægter fra voldgiftssager. Og netop voldgiftssager er et ømtåeligt punkt, fordi dommeren her risikerer at blive blandet ind i private aktørers økonomiske interesser.

Men selv om advokater vil kunne løse disse opgaver uden inddragelse af dommere, er det ofte et ønske fra advokaterne selv, at der kommer en dommer med, fortæller Jørgen Holst, der er formand for Advokatsamfundets procesretsudvalg.

Han har heller ikke noget at udsætte på dommernes bierhverv, selv om det tidligere har kunnet give anledning til problemer i forhold til enkelte dommere.

”Før man fik de gældende regler om kontrol med biindtægter, var der blandt advokater nok en vis kritik af nogle få procent af dommernes prioriteringer. Men i dag mener jeg ikke, at der er noget at klage over,” siger Jørgen Holst.

Dobbeltmoralske politikere
Han peger på, at en meget stor del af dommernes bijobberi først og fremmest handler om at varetage hverv som formænd i en række råd og nævn, hvor lovgivningen rejser krav om, at dommere skal stå for opgaven. Ifølge Dommerforeningen kan det alene forklare knap trefjerdedele af dommernes biindtægter.

”Det er lidt dobbeltmoralsk, når man har sådanne regler, at man så angriber dommerne. Selvfølgelig skal man holde øje med, at det fungerer, men i Advokatsamfundet har vi ikke nogen advarselslamper, der har blinket de seneste seks-syv år,” siger Jørgen Holst, der også sidder i Domstolsstyrelsens bestyrelse.

Også han afviser, at der er nogen som helst sammenhæng mellem de voksende sagsbunker ved domstolen og dommernes bijob. I det samlede billede vurderer han derimod, at en dommers deltagelse i råd og nævn er med til at styrke retssikkerheden i samfundet.

Frygt for 'fnidder-fnadder'
SF's retsordfører, Karina Lorentzen, er blandt de politikere, der forholder sig skeptisk til dommernes biindtægter. Særligt fordi nogle dommere tjener store beløb. Derfor holder hun fast på, at man skal overveje yderligere opstramninger.

”Jeg synes, at når man får en million eller derover, så taler man om ret store summer. Det kan rejse tvivl fra borgerne om, hvad det er, dommerne render rundt og laver. Og der må aldrig opstå en situation, hvor en dommer kan beklikkes for at have andre interesser end de faglige,” siger Karina Lorentzen.

Hun erkender, at der ikke nødvendigvis er nogen grund til at antage, at det er et problem på nuværende tidspunkt. Men alene det, at man diskuterer dommernes troværdighed på grund af de høje indtægter fra bibeskæftigelse, kan være et principielt problem, også selv om alle regler bliver overholdt.

”Vi skal være opmærksomme på, at det ikke skaber et skred, hvor den udfordring kan opstå. Grundlæggende mener jeg, at vi har et upartisk og neutralt system. Men vi kan godt risikere at komme ud i sager, hvor der kan opstå noget 'fnidder-fnadder', og det vil være en rigtig ærgerlig debat,” siger Karina Lorentzen.

DF vil overbevises
Hos Dansk Folkeparti venter retsordfører Peter Skaarup nu på, at justitsministeren svarer på spørgsmål fra udvalget om, hvorvidt dommernes bijob kan have betydning for, at der har været voksende sagsbunker ved domstolene. Han føler sig ikke overbevist af Dommerforeningens afvsining af, at de to ting hænger sammen.

”Jeg vil meget gerne overbevises om, at alting er, som det skal være, og at det bijobberi, der er hos domstolene, ikke smitter af, sådan at sagsbehandlingstiderne bliver for lange. Hvis det viser sig, at de overholder aftalen, så er det jo godt. Men man kan stille spørgsmål ved, om aftalen er stærk nok til, at vi dæmmer op for det problem, der kan være med bijobberi,” siger Peter Skaarup

Han kan godt forstå, at nogen synes, at politikere kan virke dobbeltmoralske, når de på den ene side beder dommere om at løse en masse opgaver, der ligger uden for deres embede, og derefter kritiserer dem for at bijobbe for meget.

”Det kan måske være rigtig nok. Nu har vi jo også lige haft en skattesagskommission, som har taget meget tid. Så der skal politikere selv måske være bedre til ikke at sætte så mange kommissioner og råd og nævn i søen. Måske kan man også nogle gange bruge folk, der ikke nødvendigvis arbejder som dommere,” siger Peter Skaarup.

Justitsminister Karen Hækkerup (S) har ikke ønsket at udtale sig, inden hun har svaret på spørgsmålet om dommernes bibeskæftigelse fra Folketingets Retsudvalg.

Altinget har åbnet en ny justits-portal. Tegn gratis prøveabonnement på Altinget : justits her.