Ny opgave til Slotsholmen

ANALYSE: De hårdt plagede embedsmænd skal som noget nyt følge reformer helt til dørs og sørge for, at de virker ude i virkeligheden, skriver Hegelund og Mose. Tre ministerier danner fortrop og har oprettet 'implementeringskontorer' for at sikre de store flagskibsreformers udmøntning.

Beskeden fra Corydon til embedsmændene er klar: Der skal langt mere fokus på implementering af de politiske reformer. 
Beskeden fra Corydon til embedsmændene er klar: Der skal langt mere fokus på implementering af de politiske reformer. Foto: Stig Stasig

Af Susanne Hegelund og Peter Mose
Forfattere og rådgivere

Finansminister Bjarne Corydon har ved flere lejligheder holdt pep talks for djøf’erne i centraladministrationen – både departementscheferne og medarbejderne. Regeringens mange reformer må ikke blive de rene slag i luften. Den slags er forvaltningslitteraturen spækket med eksempler på: Fra centralt hold laver man om. Så går der nogle år, og så laver man om igen – for trods alt at signalere handlekraft.

Da Corydon fik foretræde på et af departementschefkredsens halvårlige, normalt ministerfri møder – fjernt fra Slotsholmens hverdag – sagde han det umisforståeligt: I skal fokusere langt mere på implementering. Eller – efter britisk forbillede – delivery, for Corydon er fascineret af, hvordan den britiske premierminister Tony Blair lagde pres på Sir Humphrey-typerne i London.

Embedsværkets arbejde er nemlig ikke færdigt, når regering og folketing efter lange og seje processer har bokset en reform på plads – for eksempel flagskibsreformerne inden for beskæftigelses- og undervisningsområdet. Det er for tidligt at lade champagnepropperne springe ved den lejlighed, for det er først nu, arbejdet begynder, lyder den nye parole.

Da Corydon fik foretræde på et af departementschefkredsens halvårlige, normalt ministerfri møder – fjernt fra Slotsholmens hverdag – sagde han det umisforståeligt: I skal fokusere langt mere på implementering.

Hegelund og Mose
Forfattere og rådgivere

Skræmmebilledet er VK-regeringens politireform, hvor danskerne i en periode måtte leve med, at telefonen ikke blev taget, når der var brug for en betjent. Man havde i det komplicerede reformarbejde ikke taget højde for dagligdagen, når reformen rullede ud over de nye politikredse.

Embedsværk 2.0
Corydon fulgte sin departementschef-peptalk op ved et djøf-arrangement i missionshuset Bethesda i det indre København før sommerferien. Arrangørernes tema var opstarten af det såkaldte Bo Smith-udvalg, der skal kigge på, hvordan de rolleforvirrede embedsmænd i fremtiden undgår at rode sig ind i alt for mange skandalesager. Fra ministeren var der dog ikke megen trøst at hente. Han kom med flere opgaver i tasken, ikke færre.

Et embedsværk i den moderne konkurrencestat skal mestre alt det, det altid har skullet kunne, var budskabet: Embedsmændene skal levere god rådgivning – fagligt, juridisk, politisk. De må også lære at leve med turbopresset fra den nye medievirkelighed – næsten ligesom politikerne. Men vigtigst af alt: Embedsværk 2.0 skal i fremtiden mestre endnu en facet: delivery.

Konkret har det nye ledelses- og styringsparadigme ført til, at en fortrop på foreløbig tre ministerier har oprettet ”implementeringskontorer”. De skal fokusere på at følge store reformer til dørs, så danskerne reelt får de lovede forandringer.

Det kan være starten på en implementerings- og eksekveringsbølge på Slotsholmen, hvor fagministerierne inden for en årrække skal oprette sådan et kontor; en ny ledelsesopgave, som departementschefer i fagministerierne allerede grubler over, hvordan de skal håndtere – den dag, der måtte komme en befaling fra oven.

Fortropperne i tre ministerier
I Beskæftigelsesministeriet sidder et hold på en halv snes medarbejdere og koordinerer ministeriets opfølgning på ikke færre end fem store reformer inden for beskæftigelsessystemet, kontanthjælp, førtidspension og fleksjob. Kontoret blev oprettet i foråret. Socialministeriet har ligeledes etableret et implementeringskontor, 2020-sekretariatet, der skal sikre, at de sociale 2020 mål overholdes til glæde for de hjemløse, voldsramte og narkomisbrugerne.

Den mest pligtopfyldende dreng i klassen er nok Undervisningsministeriet, hvor implementeringskontoret er blevet placeret, så det refererer direkte til departementschefen. Det er bragt helt til tops i hierarkiet som signal om – måske også over for Danmarks Lærerforening – at foden ikke slippes fra speederen.

Regeringen er i gang med at bryde intentionerne bag folkeskolereformen ned til konkrete performance-mål, som man vil holde folkeskolerne op på de næste mange år: Svage elever skal blive dygtigere; de dygtige skal blive endnu dygtigere. Trivslen skal i vejret. Og den sociale arv skal brydes. Der bliver meget for Undervisningsministeriet at holde øje med – og måle på.

Finansministeren har selv – med ministerkollega Christine Antorinis mellemkomst – været forbi Undervisningsministeriet for at holde pep talk for embedsmændene, der også står for udrulningen af reformen på erhvervsskoleområdet – og inden for overskuelig fremtid – en ny gymnasiereform.

Mindre NPM?
Spørgsmålet er, om det nye paradigme vil føre til, at ledere og medarbejdere i kommunerne og hos andre lokale instanser slipper for det omstridte New Public Management-jerngreb. Eller om det hele bare bliver værre set med lokale øjne.

NPM har overskredet sin udløbsdato og trænger til en modernisering, mener en del lokalpolitikere, kommunale embedsmænd og fagforeningsfolk: Det offentlige kan ikke løbe meget længere på literen, hvis staten bliver ved med at blande sig i alskens detaljer – ved at komme med aktivitets-, proces- og indrapporteringsmål for dette og hint.

Derfor handler det om at finde den rette balance mellem statslig performance-målstyring og lokal metodefrihed: Nok sidder der implementeringshajer i Undervisningsministeriets nye kontor. Men kontoret har samtidig knyttet et blødt hold på cirka 60 såkaldte ”læringskonsulenter” til sig – undervisningsfolk og pædagoger fra miljøet. Indsigtsfulde folk, der kan følge og forstå åndedrættet på skolerne.

Kernen er, at folkeskolereformen reelt giver større lokalt frirum på visse områder. Men den enkelte skoleleder forventes at træde i karakter over for lærerværelset – og få sikret albuerum til det af sin kommune, hvad ikke er nogen selvfølge: Også den lokale forvaltning må holde styringstrangen i ave og ikke blot snuppe det ledige kontrolhul, staten efterlader med sit nye fokus på performance.

Ikke bare Slotsholmen, men også kommunerne er nemlig bemandet med djøf’ere. Og for disse såkaldte ”kolde hænder” kan det næsten være angstprovokerende at lade selv den mindste, nye lækre kontrolmulighed forblive urørt og ubrugt.

 

Rådgiver- og forfatterparret Susanne Hegelund og Peter Mose er partnere i HEGELUND & MOSE, der rådgiver om strategisk kommunikation og indflydelse. De er forfattere til bøgerne ”Håndbog for Statsministre, ”Javel, hr. minister” og ”Lobbyistens Lommebog”. Se www.hegelundmose.dk.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00