Sådan ser partiernes sociale profiler ud

Af Søren Risbjerg Thomsen
Professor i statskundskab, Altingets valgekspert

Med et meget stort antal Gallup-interviews har Altinget fået mulighed for at studere udviklingen i stillingsgruppernes partivalg fra kvartal til kvartal siden folketingsvalget i september 2011. I denne artikel følges op på tidligere analyser af partiernes sociale profiler med tilføjelse af tal fra de to sidste kvartaler af 2014.

I de seneste kvartaler er det nu alle de moderate partier SF, S, R, K og V, som viser tilbagegang i forhold til valget i 2011, mens de mere yderligtgående partier EL, LA og DF viser fremgang. For de moderate partiers vedkommende er det især problemer med partilederne, som kan forklare tilbagegangen. Undtagelsen var her den radikale partileder Margrethe Vestager, men der kan nu spores skuffelse med den i august 2014 indskiftede R-leder, Morten Østergaard. Tilsvarende har den i september 2014 nyvalgte konservative Søren Pape Poulsen ikke kunnet indfri partiets forventninger til vælgerfremgang.

Når et politisk parti går frem eller tilbage i vælgertilslutning, er den normale tendens, at partiet har omtrent samme fremgang eller tilbagegang inden for alle stillingsgrupper. Dette skyldes, at partierne har stabile sociale profiler, som ikke påvirkes meget af øjeblikkelig med- eller modgang, der oftere kan forklares med partilederens præstationer end med ændret social balance i partiets politik.

I slutningen af perioden havde DF også pæn fremgang blandt højere funktionærer og studerende, hvilket signalerer en ny tendens til bredere social profil for DF.

Søren Risbjerg Thomsen
Valgforsker

Det er imidlertid et vigtigt signal om ændret social profil, hvis fremgangen eller tilbagegangen for et parti i bestemte stillingsgrupper er større eller mindre end den generelle tendens. Det er især et problem, hvis et parti taber stemmer blandt sine ellers loyale støtter. En sådan udvikling kan spores i tilslutningen til Socialdemokratiet og Socialistisk Folkeparti, som især har tabt støtte blandt arbejdere og lavere funktionærer. Disse stillingsgrupper giver nu stigende tilslutning til Dansk Folkeparti. En lignende udvikling kan spores for partiet Venstre, som ganske vist havde stærk fremgang i alle stillingsgrupper frem til sommeren 2013, men siden har V tabt støtte, især fra bedrestillede middelklassevælgere, dvs. højere funktionærer og selvstændige i byerhverv, som nu i stigende grad stemmer på DF.

Af særlig interesse er gruppen af studerende, hvis partivalg kan opfattes som en strømpil for den unge generation af vælgere. De studerende havde ved valget i 2011 relativ høj tilslutning til EL, SF, R og LA. Siden valget har de studerende især forladt SF, S og R, hvilket må tolkes som utilfredshed med regeringens uddannelsespolitik, specielt nedskæringerne i den økonomiske støtte til de studerende. Imens har de studerende dels fastholdt den relative høje tilslutning til EL og LA, og de har givet stærkt stigende tilslutning til både V og DF. Den stigende tilslutning fra de studerende til DF er især sket igennem 2014 samtidig med en tilsvarende tilbagegang i tilslutningen til V. Sammen med den føromtalte stigende støtte fra middelklassevælgere er dette en bemærkelsesværdig nyændring i tilslutningen til DF, som ellers har været partiet for ældre og lavere uddannede vælgere.

Omkring 200.000 Gallup-interviews, gennemført siden valget i september 2011 med oplysninger om stilling og partivalg, er blevet vejet, så de summer op til Altingets gennemsnit af meningsmålinger opgjort for hvert kvartal siden valget. Tabel 1 viser valgresultatet samt Altingets gennemsnit for hver af de 13 kvartaler.

Tabel 1: Altingets kvartalsvise gennemsnit siden valget.

Vejet gennemsnit af meningsmålinger fra Epinion/DR, Gallup/Berlingske, Greens/Børsen, Rambøll/Jyllands-Posten, Voxmeter/Ritzau og YouGov/metroXpress. Statistisk sikre ændringer siden valget er vist med fed skrift, mens statistisk sikre ændringer siden den forrige måling er vist med kursiv.