Kontanthjælpsloft giver kun råd til lille skattelettelse

Hvis Venstre efter et valg får gennemført partiets forslag om at indføre et loft over de sociale ydelser til kontanthjælpsmodtagere, skal hver en krone sparet bruges på skattelettelser til de laveste arbejdsindkomster.

”Det kan f.eks. være ved at give et større jobfradrag,” står der i partiets finanslovsudspil for 2015.

Beregninger fra Beskæftigelsesministeriet og den liberale tænketank CEPOS viser dog, at gives lettelsen som en forhøjelse af netop beskæftigelsesfradraget, bliver gevinsten for en gennemsnitlig lavtlønsarbejder beskeden.

Genindføres det gamle kontanthjælpsloft eksempelvis, vil det forbedre den offentlige økonomi med 80 millioner, viser et svar fra Beskæftigelsesministeriet til Folketinget. Omsat til et forhøjet beskæftigelsesfradrag svarer det til en gevinst på cirka tre kroner om måneden for en kasseassistent på mindsteløn. Skaffer Venstres 600 millioner gennem et kontanthjælpsloft, vil gevinsten blive cirka 25 kroner om måneden.

Det er bluff at bilde danskerne ind, at man ved et snuptag og et kontanthjælpsloft kan frigøre en masse midler til at give skattelettelser til de lavtlønnede.

Jesper Petersen (S)
Finansordfører

”Jeg synes, det er rigtig godt, at Venstre vil anvende budgetforbedringen fra kontanthjælpsloftet til at lette skatter og afgifter. Men jeg er kritisk over for jobfradraget, for det er et meget ineffektivt instrument til at øge arbejdsudbuddet,” siger Mads Lundby Hansen, der er cheføkonom og vicedirektør i den liberale tænketank CEPOS.

Venstre har indtil videre ikke villet konkretisere, hvordan partiets foreslåede kontanthjælpsloft skal se ud. Men selv hvis et nyt loft over sociale ydelser bliver konstrueret, så de berørte kontanthjælpsmodtagere kun akkurat har et rådighedsbeløb, der ligger lidt over regeringens fattigdomsgrænse, vil gevinsten for en ansat på overenskomstmæssig mindsteløn være blot 50 kroner om måneden.

Det skønner tænketanken CEPOS, der i sit nye reformudspil foreslår netop et sådant kontanthjælpsloft.

Ineffektivt
Mads Lundby Hansen kalder beskæftigelsesfradraget for et ”meget ineffektivt instrument til at rykke folk over i beskæftigelse”. Derfor bør provenuet fra et nyt kontanthjælpsloft investeres i andre skatte-tiltag, som eksempelvis en lempelse af topskatten, mener han. 

I CEPOS' version af et nyt kontanthjælpsloft vil cirka 64.000 kontanthjælpsmodtagere miste cirka 1.700 kroner i rådighedsbeløb om måneden i gennemsnit. De grupper, der mister mest, vil i særlig grad være forsørgere, da det er dem CEPOS mener, har den mindste tilskyndelse til at arbejde i dag. Forslaget vil ifølge tænketanken bidrage med cirka 1,4 milliarder i statskassen.

Men, der skal langt flere penge til, hvis beskæftigelsesfradraget skal rykke noget, mener CEPOS.

I Venstres finanslovsforslag, under overskriften ”Behov for en JobReform”, noterer partiet, at der en rigtig god økonomi i at få folk fra overførselsindkomst til arbejde.

”Flytter vi 6.000 personer, så er gevinsten over 1 mia. kr,” skriver Venstre.

Ifølge CEPOS er beskæftigelsesfradraget dog en dyr metode at anvende for at opnå den slags effekter. Ifølge Mads Lundby Hansen vil det koste cirka fem milliarder kroner i øget jobfradrag alene at ”flytte” 2.000 personer fra overførsel til beskæftigelse. Og kun en mindre del af dem vil være kontanthjælpsmodtagere.

S: Rent bluff
I Venstres finanslovsforslag skriver partiet, at en kommende jobreform ”går på to ben”. 

Dels indføres et loft over de sociale ydelser for blandt andet kontanthjælpsmodtagere.

”For det andet skal hver en krone, som vi finder ved at modernisere kontanthjælpsloftet, bruges til at sænke skatten for de laveste arbejdsindkomster. Det kan f.eks. være ved at give et større jobfradrag, så lettelsen målrettes personer i arbejde,” står der i forslaget.

Socialdemokraternes finansordfører, Jesper Petersen, mener, at tallene fra Beskæftigelsesministeriet og CEPOS afslører, at Venstre forsøger at stikke vælgerne blår i øjnene, når de lancerer deres jobreform som et udspil, der går på ”to ben”, og både handler om at nedsætte ydelser og give en skattelettelse.

”Det er bluff at bilde danskerne ind, at man ved et snuptag og et kontanthjælpsloft kan frigøre en masse midler til at give skattelettelser til de lavtlønnede,” siger Jesper Petersen.

V afviser blankt
I Venstre har man kun hovedrysten til overs for Socialdemokraternes kritik og den løftede pegefinger fra CEPOS.

”Når vi siger, at vi vil give målrettede skattelettelser til dem, der tjener mindst, kan man jo ikke bruge beregninger om generelt at hæve beskæftigelsesfradraget for alle mennesker i der her land til noget,” siger arbejdsmarkedsordfører Hans Andersen.

Men netop det fradrag er jo det eneste eksempel, I giver i jeres finanslovsforslag?

”Men vi har ikke lagt os fast på, hvordan en målrettet skattelettelse til dem, der tjener mindst, skal se ud. Så de her beregninger siger ikke noget som helst om, hvordan vi ønsker at implementere en jobreform.”

Hvordan kunne man ellers gøre det?

”Det er vi ikke færdige med at arbejde med.”

Har i allerede nu lagt jer fast på, at I ikke vil give en generel lettelse af beskæftigelsesfradraget?

”Vi har ikke den præcise detaljerede udformning af vores jobreform på plads endnu.”

I CEPOS-udspillet er loftet sat lige over regeringens fattigdomsgrænse. Det skønner tænketanken frigør 1,4 milliarder kroner. Hvor langt rækker det i en beskæftigelsessammenhæng?

”Vi har jo ikke sagt, at der ikke kan findes penge til at lette skatten for de lavestlønnede andre steder end ved et kontanthjælpsloft. Vi har for eksempel et udgangspunkt, der hedder, at vi skal have et udgiftsstop i den offentlige sektor,” siger Hans Andersen.

DF: Provenu er mindre vigtigt
Hos Dansk Folkeparti støtter man Venstres ide om et loft over de sociale ydelser. Det skal sætte en stopper for det, finansordfører René Christensen kalder "enkeltsager", hvor en familie skal ud at tjene mange penge, for at det kan betale sig at gå på arbejde.

Han understreger dog, at partiet ikke har specielt stort fokus på, hvor mange penge et sådan loft kan give til skattelettelser.

”Vi har intet imod at lette skatten i bunden, men det er ikke det, som driver os i den her diskussion. Det, der driver os, er at flytte nogle familier fra forsørgelse til arbejde. Der kan vi se, at høje ydelser uden loft fastholder nogle familier på passiv forsørgelse,” siger René Christensen.

Dansk Folkeparti vil derfor gerne "starte en diskussion" om, hvilke andre ”værktøjer” der kan tages i brug for at få personer på overførselsindkomst i job. Det kunne for eksempel være uddannelse, opkvalificering og andre tiltag.

Nødvendigt at bruge penge fra offentligt forbrug
Hos CEPOS mener Mads Lundby Hansen, at Venstre har fat i den lange ende, når Hans Andersen peger på udgiftsstoppet som et sted at hente flere penge til at lette skatten for de lavestlønnede.

”Det er ikke et kontanthjælpsloft, der kan finansiere en ny skattereform. Det er i høj grad nulvækst i det offentlige forbrug. Det er der rigtig mange milliarder i,” siger Mads Lundby Hansen.

Samtidig fastholder han dog, at det ikke er beskæftigelsesfradraget, der har den største effekt, hvis ideen er, at færre skal være på offentlig forsørgelse. Det handler om at se på ydelses-niveauet, og derfor opfordrer han til, at også dagpengemodtagerne skal have færre penge mellem hænderne og dermed en større tilskyndelse til at tage et arbejde.

Begyndelsen på en lavtlønsspiral
Centrum-venstre-tænketanken Cevea er skarpe kritikere af ideen om at sænke de offentlige ydelser. Det vil være startskuddet til en lavtlønsspiral, mener tænketankens direktør, Kristian Weise.

Han påpeger, at når Danmark ikke har en lovfast mindsteløn, fungerer de offentlige ydelser som en bund, lønningerne kun sjældent bliver presset ned under.

”Et kontanthjælpsloft vil derfor ikke kun ramme de svageste børnefamilier med arbejdsløse forældre. Det vil være startskuddet til en lavtlønsspiral, der vil ramme de mange danskere i arbejde, der arbejder til de laveste lønninger,” skriver han i en klumme hos Altinget og fortsætter:

”Det kan betyde, at vi skal vænne os til at have arbejdende fattige i Danmark. Og til, at de mange, der i dag arbejder i lavtlønsjob – i supermarkeder, på restauranter og i rengøringsbranchen – får endnu lavere lønninger.”