EU-systemets grå eminence

FIK DU LÆST: Der kommer en dansker til jobbet som generalsekretær for Rådet i EU. Det er en lidet kendt stilling med en meget stor mulighed for indflydelse i et system, som de færreste ved eksisterer.

BRUXELLES: ”Det er den grå eminence, der altid står bag gardinerne og hiver i snorene”.

Sådan beskriver adjunkt ved Maastricht Universitet Hylke Dijkstra den rolle i EU-systemet, som fra 1. juli tilfalder en dansker.

Der bliver den nuværende danske EU-ambassadør, Jeppe Tranholm-Mikkelsen, generalsekretær for Rådets sekretariat, der er rygmarven i det embedsværk, som støtter de 28 EU-landes arbejde i Unionen.

Når statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) og hendes EU-chefkolleger mødes i de mest lukkede cirkler, er han som eneste embedsmand med. Han er en af de nærmeste rådgivere for formanden for chefklubben, Det Europæiske Råd, Donald Tusk. Samtidig er han daglig leder af det 2800 mand store embedsapparat i Ministerrådet, der skal sørge for, at de mange forskellige konstellationer, som EU-landenes ministre og embedsmænd mødes i, kører optimalt.

Vigtig og usynlig
Sekretariatet er forholdsvist ukendt uden for EU-boblen, men har fået en voksende betydning.

”Det er blevet en af de vigtigste leverandører af politisk rådgivning til ministre, ambassadører og diplomater i Bruxelles,” siger adjunkt Hylke Dijkstra.

”Før så man det som EU-Kommissionens rolle at være den ærlige mægler for medlemslandene. Men i takt med, at Kommissionen i løbet af de sidste par årtier har taget en mere politisk rolle på sig og selv vil yde indflydelse på politikken, er medlemsstaterne begyndt at se mod rådssekretariatet som en mere upartisk spiller,” siger han.

Sekretariatet har traditionelt haft en meget praktisk rolle med at organisere Rådets arbejde og sikre, at alt kører som smurt. Sekretariatet booker møder, rundsender dokumenter, sørger for, at der bliver taget referat og arkiveret, samtidig med at dens juridiske tjeneste sikrer, at alt går efter EU-bogen.

Denne neutrale faciliatorfunktion findes stadig, og Hylke Dijkstra illustrerer den med et citat fra en embedsmand om, at han var ”ligeglad med, om medlemslandene vil male væggene i rummet sorte eller hvide, bare de gør det på den rigtige måde”.

Fast klippe i roterende EU-verden
Samtidig har rollen undergået et betydeligt skift undervejs, forklarer den tidligere danske topdiplomat, Poul Skytte Christoffersen, som arbejdede som højre hånd for den forhenværende danske generalsekretær i Rådet, Niels Ersbøll, fra 1980 til 1994.

I hans tid ændrede sekretariatet sig fra at være mest et sekretariat med ansvar for praktiske funktioner til også at have betydning som det faste element i rådsstrukturen, som skiftende EU-formandskaber kunne læne sig opad, når landene hver sjette måned byttede plads i formandsstolen.

Med Europa-Parlamentets stigende indflydelse har sekretariatet også fået en stadigt større rolle i at assistere EU-landene i at strikke kompromiser sammen med deres folkevalgte medlovgivere.

Et nyt system
Siden hans tid i Rådet har Poul Skytte Christoffersen fra stillinger i både Kommissionen og fra den danske centraladministrations forpost i Bruxelles set, hvordan det er blevet endnu vigtigere at have en stærk rygrad i Rådet, i takt med at det politiske system omkring det har udviklet sig.

Knopskydninger med den såkaldte Eurogruppe, der fra slutningen af 90'erne har samlet eurolandene, og en ny fast formand for EU’s Udenrigstjeneste og for stats- og regeringscheferne i Det Europæiske Råd efter Lissabon-traktatens ikrafttræden i 2009, der alle repræsenterer landene i forskellige konstellationer oven i de roterende formandskaber, har gjort det ekstra nødvendigt at have et sted, hvor trådene kan samles.

Ifølge Poul Skytte Christoffersen har det sammenrend af chefer med forskellige hatte på bare øget behovet for både generalsekretæren og hans stab.

”Måske er personen trådt lidt mere i baggrunden. Men processen og indflydelsen er den samme. Og det faktum, at man ikke har en enstrenget struktur, har gjort, at koordinationsrollen er blevet meget vigtig, fordi rådssekretariatet så at sige har et ben inde i alle butikkerne,” siger Poul Skytte Christoffersen.

Op til personen
Han peger på, at generalsekretærens egen indflydelse kommer helt an på, hvordan han spiller sine kort.

”Hans indflydelse og rolle afhænger meget af, at han kan etablere et fortroligt og tillidsfuldt forhold til de forskellige aktører, så de tror på, at han er der til at hjælpe og ikke udgør en form for konkurrent til dem. Det kræver, at man bidrager med noget, men at man samtidig er parat til at have en lidt ydmyg rolle i en vis forstand,” siger Poul Skytte Christoffersen.

Han gør dog klart, at man ikke skal tage fejl af rollens betydning, selv om den fungerer under radaren og ikke over mikrofonen, sådan som det gør for EU-landene og de respektive formænd.

”Den eneste mikrofon, du har, er formandens øre. Men det kan altså også være ganske afgørende, hvad du hvisker til ham, eller hvad du foreslår, at han skal fremlægge som kompromis,” siger Poul Skytte Christoffersen.

Stor udfordring
52-årige Jeppe Tranholm-Mikkelsen selv, der har over 20 år i baggagen fra Udenrigs- og Statsministeriet, er tilbageholdende med at komme med en færdig opskrift på, hvordan han får succesfuldt tag på sit nye job.

”Først og fremmest tror jeg, at jeg skal tænke mig rigtig godt om. Jeg skal gå rundt og snakke med de kunder, som den her butik har, om, hvad de sætter pris på, og hvad de synes, man kan gøre bedre, for på den måde at kunne se, hvad jeg først og fremmest skal satse på, når jeg overtager,” siger han.

Tydeligt er det dog, at han glæder sig, men at han går respektfuldt til opgaven.

”Det er en stor udfordring. Og jeg kan godt lide udfordringer,” siger den danske diplomat.

Forrige artikel Brandur udvikler selvkørende kørestole, mens han venter på at få førligheden tilbage Brandur udvikler selvkørende kørestole, mens han venter på at få førligheden tilbage Næste artikel Flertal: Ældre skal have lov at dø i fred Flertal: Ældre skal have lov at dø i fred