Peter Loft: Nordsø-beskatningen er udtømt

SKAT: Det er ren ønsketænkning, hvis man tror, skatterne i Nordsøen kan skrues yderligere op, skriver den tidligere departementschef i Skatteministeriet Peter Loft i ny bog.

Udviklingen med nye og stigende skatter og afgifter er vendt. Skattekilderne er ganske enkelt ved at være udtømt, lyder vurderingen fra tidligere departementschef Peter Loft i ny bog.
Udviklingen med nye og stigende skatter og afgifter er vendt. Skattekilderne er ganske enkelt ved at være udtømt, lyder vurderingen fra tidligere departementschef Peter Loft i ny bog.Foto: Arte Booking
Morten ØyenCecilie Gormsen

Man skal ikke sætte sin lid til, at staten sagtens kan hente endnu flere skattekroner fra Nordsøen.

Fakta
Nordsøbeskatningen

Den danske del af Nordsøen indeholder forekomster af olie og gas, som ejes af det danske samfund. Staten har givet en række selskaber tilladelse til at efterforske og indvinde forekomsterne, mod at staten til gengæld får en andel af overskuddet.
I Nordsø-aftalen fra 2004 blev der lavet en kompensationsbestemmelse mellem staten og koncessionshaverne i Dansk Undergrunds Consortium (DUC). Herefter skal koncesssionshaverne have kompensation, hvis staten på et senere tidspunkt måtte ønske at forhøje kulbrintebeskatningen på ny. 
Selskaber, som har fået koncessioner efter 2004, følger samme skatteregler som selskaberne i DUC. De øvrige selskaber i Nordsøen fortsatte på de gamle skatteregler. Med aftalen fra 2013 – der kom i forlængelse af et serviceeftersyn af kulbrintebeskatningen og førte til oprettelsen af Togfonden – blev det besluttet, at alle aftaler fra før 2004 skulle overgå til samme beskatning som DUC-selskaberne.
DUC-selskaberne ”gik fri” af nye skattestigninger, men til gengæld blev det aftalt, at indtægterne fra Nordsøen ikke skulle omfattes af den selskabsskattelettelse, der ellers blev vedtaget med vækstpakken fra 2013.  

Ikke alene vil der ifølge de bedste skøn være svindende mængder olie at beskatte i fremtiden. "Kompensationsklausulen” i Nordsø-aftalen gør også, at det slet ikke kan betale sig at sætte skatten op.

Sådan lyder det i en ny bog af tidligere departementschef i Skatteministeriet Peter Loft. Han har en 32-årig embedsmandskarriere i Skatteministeriet at tale ud fra. Heraf var knap 19 år som departementschef.

Og Loft er ikke just optimistisk, når det kommer til at udvide de eksisterende skatter – kulbrintebeskatningen – i Nordsøen.

Så længe vi bliver ved med at pumpe olie op, så skal samfundet have en fair del af det provenu, der er. Og det mener vi ikke, at vi får i dag.

Frank Aaen (EL)
Skatteordfører

”Kulbrintebeskatningen nævnes fra tid til anden som en mulig kilde til øgede skatteindtægter. Bag disse overvejelser ligger formentlig en ideologisk begrundet ønsketænkning snarere end en egentlig økonomisk og skatteteknisk vurdering af provenupotentialet,” skriver Peter Loft.

Skattekilderne udtømmes
Ifølge ham er der med de seneste skattestramninger for selskaberne i Nordsøen fra 2013 – dem, som førte til oprettelsen af Togfonden – ikke udsigt til at der kan skrues mere på den skatteskrue. Og ser man generelt på energiafgifterne, er det samme historie.

Faktisk konstaterer Peter Loft, at udviklingen med nye og stigende afgifter er vendt. Skattekilderne er ganske enkelt ved at være udtømt.

Udlægningen af Nordsø-beskatningen deles dog ikke af Enhedslistens skatteordfører, Frank Aaen. Enhedslisten er med i den seneste aftale fra 2013 – men havde partiet magt som agt, så skulle aftalen åbnes på ny, og skatten for Nordsø-selskaberne sættes yderligere op.

”Peter Loft har ret i, at indtægterne fra Nordsøen vil falde i fremtiden. Også selvom vi skruer op for skatteprocenten. Men så længe vi bliver ved med at pumpe olie op, så skal samfundet have en fair del af det provenu, der er. Og det mener vi ikke, at vi får i dag,” siger Frank Aaen.

Han mener, den tidligere departementschef har det med at se skattesystemet med ”gamle briller”. Det er rigtigt, at der er udfordringer med nogle skattekilder, men ifølge Enhedslisten er der stadig en del nye, som ikke er blevet afprøvet, blandt andet ejendomsbeskatning, aktieafsætningsskat og finansskat.

”Jeg synes ikke, Peter Loft er særlig opfindsom. Der er mange ideer til nye skatteobjekter, hvis man vil,” siger Frank Aaen.

Peter Loft: ”Behøver det være så indviklet? Refleksioner over skat”, Gyldendal, er udkommet.

Læs hele historien på Altinget: energi og klima (kræver abonnement). Tegn gratis prøveabonnement her.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Frank Aaen

Økonomisk konsulent, Enhedslisten, medlem, Landsskatteretten
Cand.oecon. (Aalborg Uni. 1985)

Peter Loft

Advokat, fhv. departementschef, Skatteministeriet, fhv. folketingskandidat (LA)
cand.jur. (Københavns Uni. 1980)

0:000:00