”Flygtningesituationen er ikke en krise – det er en realitet”

BRUXELLES/VALLETTA: Generaldirektøren fra FN’s migrationsorganisation, IOM, er en ældre mand med smilende øjne og hvidt overskæg, der tager imod på organisationens kontor i Bruxelles midt i et hektisk visit i EU-hovedstaden. Hans rolige manerer og nedtonede stemmeføring afslører ikke, at han er på en mission i Bruxelles, der er, hvis ikke impossible, så i hvert fald temmelig svær at udføre.

William Lacy Swing vil have EU-landene til at droppe den modstand, der er mod at åbne grænserne for dem, der lige nu  - nogle endda ganske desperat - forsøger at finde vej ind i EU. Derfor besøger han EU-institutionerne for at forsøge at få ændret præmissen for debatten, som i vid udstrækning er kommet til at handle om, hvordan man bedst får folk til ikke at flygte i EU’s retning.

”Vi har prøvet at få afleveret den pointe, at dette ikke er en krise eller et problem. Det er en realitet, som skal håndteres ordentligt,” siger William Lacy Swing.

”Vi er midt i det, jeg vil kalde den perfekte storm. Vi har flere folk på vandring end nogensinde før. En større procentdel af dem er tvungne migranter på grund af konflikter spændende fra Vestafrika til Asien. Der er ekstrem fattigdom, socioøkonomiske spænd mellem det globale nord og det globale syd. Alle disse ting presser folk væk hjemmefra.”

Vi burde forvente, at folk var rationelle og ville tage derhen, hvor der var størst chance for, at de vandt asyllotteriet. Men i realiteten er det ikke sådan.

Robert Visser
Direktør, EU's asylkontor, EASO

”Samtidig er der en herskende anti-indvandrer-følelse i dele af Europa, og det er blevet et meget giftigt politisk emne. Den offentlige diskurs om migranter er blevet meget negativ, uden at det rent faktisk repræsenterer virkeligheden omkring indvandring, som historisk har været overvældende positiv, og som har ledt til udviklingen af lande som mit eget,” siger amerikaneren.

Politisk ubehageligt
Det ubelejlige budskab fra IOM er, at det bliver man nødt til at acceptere fra politisk hold, så man kan indrette sig bedst muligt efter det. For det bliver ikke anderledes.

”Der er ikke nogen realistiske forhandlinger eller politiske processer, som kan løse nogen af de konflikter, så det vil presse flere og flere mennesker på vandring i søgen efter sikkerhed og et bedre liv. Det er en realitet, som vi alle sammen må erkende. Og for at gøre det, må vi starte med at få ændret den offentlige mening, så det bliver klart, at migranter også har noget at bidrage med,” siger IOM-direktøren.

Lacys ord falder, efter EU-Kommissionen er kommet med en række forslag til, hvordan den voksende strøm af migranter til Europa skal håndteres.

En ny politik, som Danmark står udenfor på grund af retsforbeholdet, men som rammer lige ned i de emner, som også rydder forsiderne derhjemme lige nu.

Mest kontroversielt er forslag om, at det skal være muligt at fordele asylansøgere mellem landene, så det ikke bliver en række frontlinjestater, der kommer til at holde for alene.

Strid modvind
Den nye såkaldte Dagsorden for migration skal diskuteres ved et møde i Luxembourg i starten af næste uge, hvor det allerede nu er tydeligt, at der er overvældende modstand mod de nye toner.

Et væld af lande fra Tyskland og Frankrig over Spanien til Polen, Tjekkiet, Slovakiet og Ungarn har alle meldt hårdt og negativt ud på det, der ellers både af mange flygtningeorganisationer og af IOM bliver set som et skridt i den rigtige retning.

Det fjendtlige leje er på et niveau, så EU-Kommissionen har set sig nødsaget til at droppe at få EU-ministrene til at give deres foreløbige samtykke til et pilotprojekt, der i første omgang skulle fordele 40.000 folk med beskyttelsesbehov, der var ankommet til Italien og Grækenland.

Dermed må Kommissionen anerkende, at den har fejllæst det politiske leje i medlemsstaterne i så betydelig grad, at det nu giver bagslag, lyder vurderingen i Bruxelles.

“EU-Kommissionen skal altid løbe foran medlemsstaterne. De skal presse på. Men de skal sørge for ikke at komme for langt foran. Denne gang tror jeg, at de både er løbet for langt foran og i den forkerte retning,” siger en diplomat.

Kom ikke her
Ligesom i Danmark er en del af modstanden koncentreret om, hvorvidt de ting, Europa gør, har betydning for, om det vil tiltrække endnu flere.

Det er en frygt, som ikke bliver mindre, efter at IOM tirsdag kunne konstatere, at der allerede på nuværende tidspunkt er kommet over 100.000 migranter over Middelhavet alene i årets første måneder.

En lille stigning i sammenligning med sidste år, men en enormt presserende virkelighed for de lande, som i nogle tilfælde har skullet fiske op til 6.000 migranter op af havet på en enkelt weekend.

Ikke kun Middelhavet
I den maltesiske hovedstad Valletta ligger EU’s asylkontor, EASO, som fungerer som en edderkop i nettet mellem de enkelte EU-landes asylsystemer. Her samles de seneste data fra EU-landene plus observatører, der deltager i større eller mindre grad (Danmark er på grund af retsforbeholdet ikke officielt fuldt med i EASO, men har en særlig status, fordi man rent operationelt ønsker at deltage i næsten alt samarbejdet. ”De fleste andre medlemmer ved knap nok, at Danmark ikke er fuldt medlem,” siger EASO-direktør Robert Visser).

Det første, direktør Robert Visser konstaterer, er dog, at symbolet på krisen – de knapt sødygtige både på Middelhavet – ikke giver et retvisende billede af, hvem der kommer over grænserne til Europa.

Sidste år var det for eksempel omkring en tredjedel af dem, der søgte asyl i Europa, der kom over Middelhavet – anslået 220-240.000, her af 170.000 til Italien alene. Resten af de 660.000 kom enten fra EU’s lange grænse mod øst, eller de var allerede på europæisk jord efter at have rejst ind på lovlig vis, for eksempel på et turist- eller studievisum.

Ud igen
Hans anden hovedpointe er det, som også den danske debat nogle gange får galt i halsen. Nemlig forskellen på, hvor mange der søger asyl og faktisk får asyl.

”I januar 2015 havde vi omkring 70.000 asylansøgninger i EU. Heraf kom 33 procent fra det vestlige Balkan, og af dem vil 99 procent blive afvist, fordi de ikke har ret til international beskyttelse,” siger Robert Visser.

Modsat står det til for dem, der kommer til Europa fra Syrien eller Eritrea, hvor næsten alle EU-landene nu giver beskyttelsesstatus til langt de fleste.

Visser gør også klart, at det er så godt som umuligt at isolere årsagerne til, at flygtningene drager til særlige steder.

”Vi burde forvente, at folk var rationelle og ville tage derhen, hvor der var størst chance for, at de vandt asyllotteriet. Men i realiteten er det ikke sådan,” siger EASO-direktøren.

Svært at spå om
Han peger på, at der er modstridende faktorer i spil. Noget har at gøre med det, han kalder ”generøse socialsystemer”, som er det, som blandt andre Venstre forsøger at gøre mindre attraktivt med det asyludspil, partiet har fremlagt i valgkampen. Men rigtig meget andet handler om, hvor der i forvejen er mange fra ens hjemland, om tidligere koloniale bindinger og, helt kynisk, om de opererende smuglernetværk har et land på radaren eller ej.

Det gør det meget usandsynligt, at man kan skabe den ”straksopbremsning”, som pludselig er blevet et nyt ord i den danske asyldebat, ved at fjerne kontanthjælp, indfører optjeningskrav til ting som børnepenge og krav om danskkundskaber, hvis der skal gives permanent asyl, sådan som Venstre har foreslået.

Generelt anses det som umuligt at spå om, hvad der kan få strømmene til at ændre sig. EASO-direktøren peger på, at det kan ske lynhurtigt, og at det er umuligt at vide, hvordan det udvikler sig.

Håber på mere fælles politik
Derfor håber Robert Visser på, at EU-landene vil støtte Kommissionens forslag om at fordele ansvaret mere jævnt landene imellem, så det ikke kun bliver tilfældighedernes spil, der afgør, hvem der må holde for i det europæiske asylregnskab.

”Det er ikke holdbart at opdele Europa på den måde, når der ikke længere er nogle grænser. Det holder ikke i det lange løb,” siger Robert Visser.

Det ønske deler generaldirektøren for FN’s Internationale Organisation for Migration også. William Lacy Swing hilser Kommissionens planer om mere fælles ansvar velkomment og kaldet det ”et godt første skridt”.

Men mest af alt ønsker han, at europæerne vil åbne sig lidt mere for de udefrakommende, som søger mod dem.

“Vi prøver at fremme et scenarie, hvor man gør det rigtige. Som anerkender, at migranter vil fortsætte med at migrere. De vil fortsætte med at komme her. Og den måde, som vi vælger at modtage dem på, om vi tillader dem at deltage i vores økonomi og vores samfund i de kommende år, vil afgøre, hvor godt det kommer til at gå. Et hvert land træffer sine egne valg. Men vi vil gerne se flere lande være mere åbne over for migranter. For det er ikke et spørgsmål, som forsvinder,” siger han.

Får brug for dem senere
Ud over konflikterne i verdens brændpunkter peger han også på demografien i et aldrende Europa og kampen for arbejdskraft, som han mener gør det uundgåeligt for EU-landene at tage flere migranter ind.

”Det er en realitet. Men for at lykkes med det, har du brug for at informere din befolkning, skabe opmærksom omkring det, skabe systemer og kampagner, som kan hjælpe befolkningen med at forstå, hvorfor det er nødvendigt, og hvorfor de har brug for, at der kommer folk til landet, som måske ikke ligner dig, eller taler præcis som du, men som kan komme til at støtte de samme værdier, som du gør,” siger William Lacy Swing.

”Sådan ser det ud, hvis du spørger mig.”