Peter Loft: Jeg er ikke bitter

Han havde ikke set det komme. Nu stod han der i Finansministeriet, helt groggy, og uden et job. Peter Loft havde hverken medbragt nøgler, jakke eller taske. Han skulle jo bare lige over på den anden side af Knippelsbro til et kort møde med sin minister Thor Möger Pedersen.

De havde ofte før brugt Finansministeriet som mødested. Denne onsdag var det dog helt anderledes. 

Efter at have trådt sine sko i Skatteministeriet i mere end 30 år, så blev Peter Loft 21. marts 2012 fritstillet som departementschef.

Omvæltningen var stor.

Det har desuden voldt mig kvaler at lære, hvordan en computer virker. Jeg har altid haft en sekretær, så jeg har stort set aldrig betjent et wordprogram. Jeg var ikke total it-mongol, men det var tæt ved.

Peter Loft
Tidligere departementschef i Skatteministeriet

“Som departementschef havde jeg en kalender, der omkring et halvt år i fremtiden var udtænkt i mindste detalje, stort set uden min egen indblanding, og pludselig stod jeg der med en blank kalender. Det var skræmmende,” fortæller Peter Loft.

Radioavisen
Begrundelsen fra Thor Möger Pedersen var den såkaldte skattesag. Nogle måneder før havde daværende justitsminister Morten Bødskov (S) besluttet, at en undersøgelseskommission blandt andet skulle se på, om Peter Loft havde begået magtfordrejning ved ud over lovens grænser at blande sig i sagsbehandlingen af en skattesag, der involverede Helle Thorning-Schmidts mand Stephen Kinnock.

Alting har en ende, og det her var ikke den smukkeste, men jeg har ikke noget problem med, at det er endt. Og jeg vil også sige, at når man har været departementschef i 19 år, så har man også prøvet det.

Peter Loft
Tidligere departementschef i Skatteministeriet

Længe forinden fritstillingen rasede skattesagen da også i medierne.

Peter Loft husker blandt andet en lørdag morgen, hvor han var på vej til finanslovsforhandlinger. I bilen hørte han radioavis. Samtlige minutter inden vejret handlede om ham.

“I dårlige bøger læser man, at hovedpersonen kan se sig selv udefra. Sådan havde jeg det faktisk lidt. Det kunne ikke være mig, det der. Det måtte være en anden person, der bare hed det samme. Det er svært at beskrive, men det er en meget mærkelig fornemmelse.”

Selskabstømmerne
Peter Loft var departementschef i Skatteministeriet i 19 år. Han nåede at stå i spidsen for, hvad han selv har talt sammen til ni skattereformer. Blandt de helt store opgaver var desuden omstruktureringen af SKAT i 2005, hvor de kommunale og statslige skatteforvaltninger blev lagt sammen.

Et andet resultat, han husker tilbage på, er opgøret med selskabstømmerne, som huserede i slutningen af 80'erne og starten af 90’erne. Det drejede sig om selskaber med store kontantbeholdninger og skattebyrder, der omgik lovgivningen ved at overdrage selskaberne til købere, der tog kontanter ud af selskabet uden at betale skattegælden.

“Vi gik lidt rundt om os selv og spekulerede på, hvad vi kunne gøre ved det. Vi havde anlagt en skatteretlig vurdering og var kommet frem til, at vi ikke skatteretligt kunne omgøre de her dispositioner. Men så fandt vi på at anlægge erstatningssager med begrundelsen, at de her virksomheder måtte have vidst, at de påførte skattevæsenet et tab,” fortæller Peter Loft.

På den måde fik staten indkasseret mere end to milliarder kroner tilbage til statskassen.

Computerkvaler
Efter fritstillingen i 2012 stod Peter Loft i det, som han kalder en treenighed af ubehageligheder: Mediernes voldsomme og negative rampelys, en ubehagelig og fremmedartet kommissionsproces og markant usikkerhed om fremtiden.

Spørgsmålene stod i kø. Hvad skulle han lave, hvor slemt kunne det ende, hvordan søger man en stilling?

Han mindes ikke at have lavet en egentlig ansøgning siden starten af tyverne.

“Det har desuden voldt mig kvaler at lære, hvordan en computer virker. Jeg har altid haft en sekretær, så jeg har stort set aldrig betjent et wordprogram. Jeg var ikke total it-mongol, men det var tæt ved.”

Afgørelsen
November sidste år kom Skattesagskommissionen med sin beretning, og i maj i år fik offentligheden indblik i konklusionen på den efterfølgende advokatundersøgelse. Blandt hovedpointerne var, at der ikke er belæg for magtfordrejning. Til gengæld får Peter Loft blandt andet kritik for at være gået for tæt på SKAT Københavns behandling af Stephen Kinnocks skattesag og for at have misinformeret Folketingets Ombudsmand.

I maj i år skriver Politiken så, at Peter Loft bliver løst fra sin kontrakt. Hans stilling er blevet nedlagt, og der er ikke udsigt til, at han kan få en anden statslig chefstilling. Derimod får han tre års løn.

DJØF og Moderniseringsstyrelsen er ikke færdige med at behandle sagen, men Peter Loft bekræfter, at det nok bliver udfaldet.

Han har ellers flere gange udtalt, at han forventede at komme tilbage i det offentlige. Udfaldet undrer ham også en smule.

“Hvis nogen fra start havde vidst, hvad jeg nu er endt med at få kritik for, så var jeg jo ikke blevet hjemsendt. Ud fra den betragtning kan det godt undre lidt, at man nu slet ikke kan bruge mig et eller andet sted i det offentlige.”

Spillets regler
Peter Loft kalder selv kritikpunkterne fra Skattesagskommissionen for "fodfejl", og han mener generelt, at han har fået en noget hårdhændet behandling. Det gælder også mediernes omtale af hele sagen, særligt i startfasen. Peter Loft mindes ikke, at der var mange “hvis’er” i mediernes dækning. Det her var forvaltningsskandalen over dem alle, lød det fra kommentatorer, lektorer og professorer.

Han forstår godt, at Skatteministeriet i det lys måtte reagere, som de gjorde, ved at sende ham hjem. Og han svarer da også resolut på spørgsmålet, om han sidder tilbage med lidt bitre følelser:

“Nej, jeg har ingen bitterhed overhovedet. Sådan som forløbet har været, er jo spillets regler. Hvis man ikke kan tåle det, så skulle jeg have fundet et andet job fra starten.”

Travl kalender
Kalenderen er bestemt ikke tom længere. Altinget fanger ham netop over telefonen på vej mellem to møder.

Peter Loft holder i dag foredrag, arbejder som adjungeret professor på CBS og er rådgiver i virksomheden Public Affairs Group. Han har også skrevet en bog. Noget, han fandt enormt sjovt. 

Alligevel er han ikke ubetinget glad. Nok kan han sagtens få tiden til at gå, og han ser også klare fordele ved sin nye levevis, men den mere ustrukturerede hverdag kræver noget tilvænning.

“Når man har været ansat i statens tjeneste i mere end 30 år, så er man jo ikke kendetegnet ved den voldsomme risikovillighed, ligesom det ikke er sælger-genet, der træder mest frem. Så jeg mangler stadigvæk lidt den der struktur på tilværelsen.”

Og selv om han forventeligt får løn tre år frem i tiden, så spekulerer han allerede på, hvad fremtiden derefter byder på. Men at det i hvert fald ikke bliver et job som departementschef i Skatteministeriet, har han det i dag rigtig fint med. 

“Alting har en ende, og det her var ikke den smukkeste, men jeg har ikke noget problem med, at det er endt. Og jeg vil også sige, at når man har været departementschef i 19 år, så har man også prøvet det.”