S om EU-kvotefordeling: Nej tak

FLYGTNINGE: Socialdemokraternes udlændinge- og integrationsordfører, Dan Jørgensen, vil ikke tage del i en europæisk kvotefordeling. "Den danske asylpolitik fastlægges i Danmark," lyder det.

"Den danske asylpolitik fastlægges i Danmark, ikke i Bruxelles," slår Socialdemokraternes udlændinge- og integrationsordfører, Dan Jørgensen, fast. 
"Den danske asylpolitik fastlægges i Danmark, ikke i Bruxelles," slår Socialdemokraternes udlændinge- og integrationsordfører, Dan Jørgensen, fast. Foto: Thomas Lekfeldt/Scanpix
Kasper Kaasgaard

Altinget spørger i en interviewserie Folketingets udlændinge- og integrationsordførere, hvad Danmark skal gøre i den aktuelle flygtningesituation.

Her er det Socialdemokraternes udlændingeordfører, Dan Jørgensen.

Hvad skal vi gøre ved den aktuelle flygtningesituation?

”Der findes ikke en enkelt snuptagsløsning, men vi skal finde mange af svarene i det europæiske samarbejde. Lad mig bare nævne tre ting.

Vi skal standse flygtningestrømmene ved at investere massivt i nærområderne – ikke bare i den humanitære nødhjælp, men også i genopbygning af kapaciteten i form af sundhed, skoler, veje med videre. Det handler om at gribe ind, før nabolandene også bryder sammen, og vi pludselig står med endnu større problemer.

Vi skal sikre Europas ydre grænser bedre og oprette store modtagecentre, hvor vi får registreret flygtningene og sendt dem, der ikke har et grundlag for asyl, retur med det samme.

Vi skal indgå hjemsendelsesaftaler med de afrikanske lande, som gør, at vi kan sende folk hurtigere tilbage til de lande, som er sikre.

I Danmark skal vi tage vores del af ansvaret og bidrage til de fælles europæiske løsninger. Men vi skal samtidig holde fast i, at det er i det danske folketing, og ikke Bruxelles, at vi fastlægger dansk asylpolitik.”

Bør vi øge grænsekontrollen?

”Ja, vi skal styrke den ydre grænsekontrol i Europa. For hvis ikke de ydre grænser fungerer, så ryger ideen med åbne indre grænser.”

Bør Danmark tage del i en europæisk kvotefordeling?

”Nej, den danske asylpolitik fastlægges i Danmark, ikke i Bruxelles.”

Hvad skal vi gøre med de mennesker, der er kommet til landet, men som gerne vil til Sverige?

”Vi skal leve op til vores myndighedsopgave i overensstemmelse med vores værdier i Danmark. Vi skal behandle dem ordentligt, sørge for at de bliver registreret og behandle deres ansøgninger i overensstemmelse med de aftaler, vi har indgået med de øvrige europæiske lande på området.”

Hvor mange flygtninge bør Danmark tage?

”Vi skal leve op til vores ansvar, men vi skal også kunne følge med. Vores svar skal findes i den balance.

Vi har bygget et stærkt velfærdssamfund op gennem generationer, som gør, at vi kan og skal hjælpe folk på flugt fra krig og nød. Men vi skal også værne om det, vi har bygget op, og vi er ikke forpligtet ud over, hvad vi kan følge med til.”

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Dan Jørgensen

Minister for udviklingssamarbejde og global klimapolitik, MF (S)
cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 2004)









0:000:00