“Ja” den 3. december kan lette kamp mod social dumping

RETSFORBEHOLD: Udenlandske konkursryttere får sværere ved at gemme sig i hjemlandet, hvis Danmark vedtager tilvalgsordning. Regeringen satser samtidig på flere bilaterale aftaler med østlande.

Det har i mange tilfælde været umuligt for danske fagforeninger at inddrive løn og bod, som danske domstole eller det fagretslige system har dømt udenlandske firmaer til at betale.
Det har i mange tilfælde været umuligt for danske fagforeninger at inddrive løn og bod, som danske domstole eller det fagretslige system har dømt udenlandske firmaer til at betale.Foto: Colourbox
Søren Elkrog Friis

Indtil nu har Danmarks fremtidige deltagelse i Europol-samarbejdet spillet hovedrollen. Men nu bringer Alternativet et nyt perspektiv ind i debatten om retsforbeholds-afstemningen.

Et ja til den tilvalgsordning til retsforbeholdet, som danskerne skal stemme om den 3. december, kan samtidig udgøre en markant opgradering i indsatsen mod social dumping, mener partiet.

“Et ja vil give nye kræfter i kampen mod social dumping - og det er tiltrængt,” siger Josephine Fock, der er beskæftigelsesordfører og forkvinde for partiets folketingsgruppe.

Firmaer skjuler sig i hjemlandet
Et stort problem i sager om social dumping er, at det er meget svært at inddrive betalingspåkrav på tværs af grænserne. Det gælder for eksempel bøder til udenlandske virksomheder eller krav fra fagforeninger, hvis overenskomster er blevet brudt.

For eksempel jagter 3F aktuelt retskrav på 16 millioner kroner fra udenlandske virksomheder, og fagforbundet skønner selv at have 30-40 millioner kroner til gode i bod og manglende løn.

Et ja vil give nye kræfter i kampen mod social dumping - og det er tiltrængt.

Josephine Fock
Beskæftigelsesordfører (Alt.)

I den tilvalgsordning til retsforbeholdet, som danskerne skal stemme om, indgår der en række forordninger, som kan gøre det lettere at inddrive betalingspåkrav på tværs af EU-landene.

“Når en dansk virksomhed, medarbejder eller fagforening har et betalingspåkrav til en udenlandsk virksomhed, vil disse forordninger lette processen både med hensyn til sagernes afgørelse, udbetalingskravene og selve tvangsfuldbyrdelsen heraf,” siger Josephine Fock.

I et fælles høringssvar til Udenrigsministeriet lyder der også ros til tilvalgsordningen fra Dansk Arbejdsgiverforening (DA), LO, FTF og Akademikerne, fordi forordningerne vil styrke gældsinddrivelse på tværs af grænserne.

Læs høringssvaret her

Hos DA understreger chefkonsulent Christiane Mißlbeck-Winberg, at danske arbejdsgivere, lønmodtagere og myndigheder har fælles interesse i, at Danmark tiltræder forordningerne.

“Det er desværre ikke helt usædvanligt, at udenlandske virksomheder finder på at gå konkurs og trækker sig tilbage til der lande, de kommer fra. Derfor er det ret vigtigt, at vi fortsat har mulighed for at inddrive gæld, og at det bliver nemmere og faktisk også billigere, hvilket især kommer de små og mellemstore virksomheder til gode,” siger hun.

DF: Opvejer ikke ulemper
Høringsparterne er også enige om, at parallelaftaler ikke er en reel mulighed. For det første, fordi Kommissionen i stigende grad stritter imod parallelaftaler. Og for det andet fordi Danmark afskærer sig fra indflydelse på lovgivningen, og dermed skal følge regler, som andre kan ændre uden at spørge os.

For eksempel har Danmark tidligere anmodet om en parallelaftale om den såkaldte konkursforordning, men det blev afvist af Kommissionen.

Nej-partierne mener dog ikke, at fordelene ved at tiltræde de pågældende forordninger opvejer ulempen ved et ja til tilvalgsordningen.

“Vi anerkender, at der kan være fordele blandt de udvalgte forordninger. Men vi forholder os til den samlede pakke, og der kan de enkelte fordele simpelt ikke retfærdiggøre, at man sælger Danmarks suverænitet fra,” siger Kenneth Kristensen Berth, der er EU-ordfører for Dansk Folkeparti.

Beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen (V) vil ikke på nuværende tidspunkt bekende kulør på, om tilvalgsordningen kan gøre det lettere at stille udenlandske firmaer til regnskab.

“Det er tydeligt, at arbejdsmarkedets parter mener, at der her ligger nogle gevinster ved et ja til retsforbeholdet. Men det er noget, vi vender tilbage til, for vi skal være meget sikre på, hvad vi fra regeringens side udsteder løfter om,” siger han.

Læs hele artiklen på Altinget: arbejdsmarked (kræver abonnement). Tegn gratis prøveabonnement her.  

Dokumentation

Disse forordninger kan gøre gældsinddrivelse lettere

Den 3. december skal danskerne tage stilling til, om det danske retsforbehold skal ændres til en tilvalgsordning, hvor Folketinget kan bestemme, hvilke dele af EU’s retssamarbejde Danmark skal deltage i.

Venstre har på forhånd indgået en politisk aftale med Socialdemokraterne, Radikale, Konservative og SF om en tilvalgsordning, hvor Danmark tilvælger 22 retsakter - eller forordninger - og står uden for 10 andre - plus den fælles flygtninge- og asylpolitik.

Ifølge Alternativet vil følgende forordninger gøre gældsinddrivelse på tværs af EU-grænser lettere:

  • Konkursforordningen
  • Betalingspåkravsforordningen
  • Forordningen om indførelse af et europæisk tvangsfuldbyrdelsesdokument for ubestridte krav
  • Rom-I forordningen om lovvalg inden for kontrakt
  • Bevisoptagelsesforordningen

Det gælder også i nogen grad forordningerne:

  • Småkravsforordningen
  • Mæglingsdirektivet

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Josephine Fock

Fhv. politisk leder, Alternativet
cand.jur. (Aarhus Uni. 1993)

Jørn Neergaard Larsen

Formand for Metroselskabet, fhv. beskæftigelsesminister (V), fhv. adm. direktør, Dansk Arbejdsgiverforening
cand.jur. (Københavns Uni. 1975)

Kenneth Kristensen Berth

Souschef og daglig leder af politisk afdeling, DF, byrådsmedlem (DF), Vallensbæk Kommune
cand.mag. i historie og samfundsfag (Københavns Uni. 2002)

0:000:00