Ny måling på retsforbehold: Større føring til nej-siden

Første uge i december risikerer at byde på en slem skuffelse for det politiske flertal i Folketinget, som ønsker at erstatte retsforbeholdet med en tilvalgsordning.

Én uge før folkeafstemningen viser en ny meningsmåling foretaget af Norstat for Altinget, at 41 procent af danskerne vil stemme nej.

Kun 34 procent vil stemme ja til tilvalgsordningen, mens 25 procent endnu ikke har taget stilling.

Det er den største føring til nej-siden i hele 2015, så valgforsker Kasper Møller Hansen finder resultatet opsigtsvækkende.

"Det peger efterhånden på et relativt komfortabelt nej. Procenterne her er statistisk signifikant forskellige, så det tyder på, at nej-kampagnen har fået godt fat i vælgerne," siger professoren fra Københavns Universitet.

Denne gang repræsenterer ja-siden faktisk det velkendte, som vi gerne vil bevare, mens det er nej-siden, som vil have os ud på et ukendt terræn. 

Morten Løkkegaard
EU-ordfører, Venstre

Målinger giver uskarpt billede
Torsdag den 3. december skal danskerne tage stilling til, om det danske retsforbehold skal ændres til en tilvalgsordning, hvor et flertal i Folketinget fremover kan bestemme, hvilke dele af EU’s retssamarbejde Danmark skal deltage i.

Venstre, Socialdemokraterne, Radikale, Konservative og SF har indgået en aftale om en tilvalgsordning, hvor Danmark tilvælger 22 retsakter og står uden for 10 andre - plus den fælles flygtninge- og asylpolitik.

Sammen med Alternativet anbefaler de at stemme ja, mens Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Enhedslisten anbefaler et nej.

Den nye måling fra Norstat tyder på, at flere på det seneste har købt nej-partiernes argumenter. I slutningen af oktober viste en tilsvarende måling, at 37 ville stemme nej, 31 procent ville stemme ja, mens 33 procent svarede ved ikke.

Kasper Møller Hansen undrer sig dog over resultatet, fordi det afviger markant fra andre aktuelle målinger.

For eksempel viser den seneste Megafon-måling for TV2 og Politiken næsten dødt løb, mens DR's mere omfattende Epinion-måling viser et smalt flertal til ja-siden og en betydeligt større andel tvivlere.

"Meningsmålinger tyder samlet set stadig på et ja, men Norstat er markant ovre i den anden grøft. Det har nok meget at gøre med, hvor meget de skubber på for at få folk til at tage stilling," siger han.

Venstre vil nå tvivlerne
Venstres Morten Løkkegaard tør ikke sætte sin lid til hverken den ene eller anden måling. Det er nemlig først nu, at folk begynder at vise interesse for afstemningen, mener EU-ordføreren.

"I øjeblikket kan du trække den måling, du vil, i en automat. Det er jo i den sidste uge, det bliver afgjort. Derfor skal vi være knivskarpe, for jeg er ikke et øjeblik i tvivl om, at især tvivlerne er tilbøjelige til at sige ja, hvis vi når dem med vores argumenter," siger han.

Men hvis ja-partierne ikke formår at trænge igennem med budskabet, kan mange af de nuværende tvivlere ende på nej-fløjen, erkender Morten Løkkegaard.

"Denne gang repræsenterer ja-siden faktisk det velkendte, som vi gerne vil bevare, mens det er nej-siden, som vil have os ud på et ukendt terræn. Men det er der rigtig mange mennesker, som ikke kender denne sammenhæng. Hvis ikke vi løser den kommunikationsopgave, kan refleksen blive, at mange stemmer nej," siger han.

DF: Ja-partier er desperate
Det er noget vrøvl, lyder det fra Kenneth Kristensen Berth, der er EU-ordfører for Dansk Folkeparti.

"Hvis tingene var, som de plejer, skulle vi jo ikke stemme om noget. Men her overlader man en beføjelse til ja-partierne om afgivelse af suverænitet i al fremtid på hele rets-og asylområdet. Det er da absolut ikke, som tingene plejer at være," siger han.

Ifølge Kenneth Kristensen Berth bærer ja-partiernes kampagne præg af stigende desperation.

"Så det er dejligt, at danskerne tilsyneladende har blik for de større perspektiver og ikke er til falds for den her skræmmekampagne om Europol. Jeg er 100 procent sikker på, at vi finder en løsning i forhold til Europol, og så er det tilbageværende altså bare et spørgsmål om mere eller mindre EU," siger han.

På nej-siden hersker der dog lige så stor usikkerhed om det endelige resultat.

"Jeg føler absolut ikke, at vi sidder sikkert i sadlen. Så jeg vil appellere til alle, som er det mindste i tvivl om, hvorvidt det her er en god ide, om at sætte kryds ved nej," siger han.