Spørg om retsforbeholdet - Kan man forestille sig, at Europol-forordningen ikke bliver vedtaget?

Spørgsmål fra Ina

Således skriver en af de sider der oplyser om Europol:
“Den nye forordning betyder, at Europol-samarbejdet går fra at være mellemstatsligt til overstatsligt. Det betyder, at Danmark ikke kan være med i den nye forordning på grund af retsforbeholdet. I øjeblikket forhandler EU-landene og Europa-Parlament­et om Europa-Kommissionens forslag. Det forventes, at forordningen bliver vedtaget i foråret 2016.”

Det vil altså sige, at forordningen endnu ikke er vedtaget. Kan man forstille sig at den ikke bliver vedtaget? Og udover mere magt til EU, hvad er så begrundelsen for at ændre denne status?

Kære Ina
Det er svært at forestille sig, at den nye Europol-forordning ikke bliver vedtaget. Torsdag i denne uge blev der indgået en politisk aftale i Strasbourg mellem forhandlerne fra henholdsvis Europa-Parlamentet og Ministerrådet efter flere års tovtrækkerier.

Den politiske aftale skal godt nok blåstemples officielt blandt både EU’s ministre og EU-parlamentarikere, før den er færdigbehandlet. Det ville dog være særdeles bemærkelsesværdigt, hvis den ikke gled igennem, da der forhandles på baggrund af stramme mandater fra både de otte politiske grupper i Parlamentet og fra de 28 landes ministre.

Så med mindre nogen i forhandlingslokalet ikke har været gode nok til at sikre, at deres bagland var med på vognen, så burde den gå igennem.

Uden for døren 1. april 2017
Den præcise tidsplan for godkendelsen er endnu ikke kendt. Men der er et politisk pres, blandt andet på grund af det forhøjede fokus på bekæmpelse terrorisme lige nu i Europa, der gør, at mange gerne ser de nye regler for Europol komme igennem systemet så hurtigt som muligt.

Det betyder, at EU-lovgiverne hver for sig allerede i næste uge vil bekræfte den politiske aftale. Parlamentets retsudvalg lægger ud 1. december, og hvis der er go derfra, så gør EU’s justitsministre det samme ved et ministerrådsmøde 4. december. Derefter kommer der en periode, hvor lovteksten rent teknisk skal pudses færdig, og så kan de stemme endeligt om den i starten af næste år.

De nye regler er dog først sat til at træde i kraft 1. april 2017. Så det er der, Danmark for alvor bliver sendt uden for døren, med mindre der findes en politisk løsning på situationen.

Hvorfor nu?
I forhold til begrundelsen for at ændre status handler det om, at EU-landene i fællesskab har besluttet, at de gerne ville have et tættere samarbejde på EU’s retlige område. Det har de gjort med fuld enstemmighed i forbindelse med vedtagelse af den sidste EU-traktat, Lissabon-traktaten, som trådte i kraft i 2009.

Hvis du vil vide mere om forskellen mellem mellemstatsligt og overstatsligt arbejde, og hvorfor samarbejdet om Europol falder ind under de nye regler, kan du læse svaret på et spørgsmål om netop det her.

Venlig hilsen 

Rikke Albrechtsen
Altingets EU-redaktør

Du kan også skrive til brevkassen. Send dit spørgsmål til [email protected].
Du kan læse svar på tidligere spørgsmål her, her og her