Billig rengøring til private skal få flygtninge i job

TREPART: Akademikerne foreslår at genindføre hjemmeserviceordningen, som Nyrup brugte til at sætte skub i beskæftigelsen i 1990'erne. Forslaget vinder gehør på flere sider af trepartsbordet.

Hvid rengøring løber hurtigt op i en timepris på over 250 kroner, og det er mere, end de fleste danske familier vil betale. Men hvad nu, hvis staten betalte halvdelen?
Hvid rengøring løber hurtigt op i en timepris på over 250 kroner, og det er mere, end de fleste danske familier vil betale. Men hvad nu, hvis staten betalte halvdelen?Foto: Colourbox
Søren Elkrog FriisCecilie Gormsen

Flygtninge skal gøre rent, pudse vinduer og klippe hæk. Vel at mærke til en pris, der gør det attraktivt for private danskere at betale sig fra nogle af dagligdagens sure pligter.

Forslaget kommer fra Akademikerne, som dermed skyder et nyt kort ind i det spil, som starter med trepartsforhandlingerne på torsdag.

Hovedorganisationen har fundet et af Nyrup-regeringens hemmelige våben frem fra glemmekassen og foreslår en genindførelse af hjemmeserviceordningen som et af de tiltag, som kan åbne arbejdsmarkedet for flygtninge.

"Det handler både om at øge jobudbuddet og skabe mulighed for, at flygtninge kan opnå tilknytning til arbejdsmarkedet. Og så mener vi, at man kan slå to fluer med ét smæk ved også at lette noget af den byrde, som blandt andet vores meldemmer oplever i en presset hverdag," siger Akademikernes formand, Lars Qvistgaard.

Succes hinsidan

Hjemmeserviceordningen blev indført i 1994 for at mindske sort arbejde og skabe nye job i en periode med høj arbejdsløshed. I korte træk gik ordningen ud på, at staten betalte halvdelen af regningen for arbejde i hjemmet.

Mens ordningen er blevet gradvist udfaset i Danmark siden start 00'erne - for at blive endegyldigt aflivet for pensionister i 2013 - har den vundet stor udbredelse og succes på den anden side af Øresund. Her er der skabt cirka 17.000 job. 

I foråret 2015 foreslog Dansk Erhverv, at Danmark lod sig inspirere af Sverige og brugte hjemmeserviceordningen som løftestang til at få flygtninge i job.

Af hensyn til trepartsforhandlingerne har Dansk Erhverv dog ingen kommentarer til forslaget fra Akademikerne. Samme besked lyder fra Dansk Arbejdsgiverforening.

Til gengæld vinder forslaget støtte fra Lederne, som også er at finde ved trepartsbordet.

LO glæder sig over alle forslag
"Der vil i givet fald være tale om et uopdyrket område, hvor ufaglærte flygtninge kunne skabe værdi ved at yde hjælp til travle børnefamilier eller ældre borgere. Som det er i dag, er der ikke tradition for, at det bliver løst ved ekstern hjælp, så der ville være tale om ren jobskabelse," siger direktør Bodil Nordestgaard Ismiris.

Den nuværende grønne BoligJobordning gælder også for serviceydelser i hjemmet, men har ifølge Bodil Nordestgaard Ismiris spillet fallit på hjemmeserviceområdet, fordi skatterabatten er for lille.


Fra LO lyder en diplomatisk reaktion på forslaget.

”Jeg glæder mig over alle de spændende forslag, der kommer i øjeblikket - vi er jo også selv i gang i LO-fagbevægelsen. Lad os tage alle forslagene med ind til forhandlingerne. Så længe de holder sig inden for rammerne af Den Danske Model, er de interessante,” siger formand Lizette Risgaard.

Læs hele historien på Altinget: arbejdsmarked (kræver abonnement). Tegn gratis prøveabonnement her

Dokumentation

Det foreslår Akademikerne

Akademikerne har stillet 10 forslag til at skabe hurtigere og bedre integration på arbejdsmarkedet. Et af dem lyder:

En hjemmeserviceordning 2.0, som kan lette flygtninges adgang til arbejdsmarkedet

Akademikerne foreslår, at der etableres en ny hjemmeserviceordning, der har fokus på at løse serviceopgaver i hjemmene. Ordningen kan anvendes af alle på arbejdsmarkedet, men kan særligt bidrage til at lette adgangen til arbejdsmarkedet for flygtninge og asylansøgere med ingen eller kort uddannelse. En sådan ordning vil øge udbuddet af arbejdskraft, både fordi de dårligst uddannede flygtninges kompetencer vil kunne bringes i spil til serviceopgaverne – og fordi det vil gøre det muligt for personer med erhvervsrettede uddannelser på alle niveauer at øge deres arbejdsudbud, når deres arbejdskraft ikke i så høj grad er bundet af serviceopgaver i hjemmet.

Desuden vil en hjemmeserviceordning vil kunne skabe mere fleksibilitet og mindre stress i familierne. En hjemmeserviceordning vil således ud over at styrke flygtninges jobmuligheder også sikre en bedre arbejdsdeling i økonomien til gavn for produktivitet og vækst.


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Bodil Nordestgaard Ismiris

Adm. direktør, Lederne, næstformand i besyrelsen, PFA, i repræsentantskabet for ATP
cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 1999)

Lars Qvistgaard

Direktør, Præsteforeningen, fhv. formand, Akademikerne
cand.jur. (Københavns Uni. 1995), MPG (2015)

Lizette Risgaard

Fhv. formand, Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH)
kontorfunktionær (Handelsskole), lederuddannelse, MPA

0:000:00