Historisk mange patienter på privathospital

REKORD: Aldrig før er så mange danskere blevet behandlet på privathospital på det offentliges regning som i 2015. Regionerne forventer, at tallet stiger de kommende år for derefter at falde igen.

Antallet af patienter, der på det offentliges regning bliver behandlet på privathospitaler slog rekord i 2015.
Antallet af patienter, der på det offentliges regning bliver behandlet på privathospitaler slog rekord i 2015.Foto: Colourbox
Ole Nikolaj Møbjerg ToftCecilie Gormsen

129.000 danskere blev i 2015 på det offentliges regning behandlet eller udredt for deres sygdom på et privathospital. Det er det højeste antal i sundhedsvæsnets historie og 26.000 flere patienter end året før. 

Næstformand i Danske Regioner, Jens Stenbæk (V), mener, at tallene skal ses som en positiv udvikling for patienterne.  

”Ventetiden på behandling er raslet ned de seneste år. Og samtidig vidner stigningen om, at vi i regionerne bliver stadig bedre til at få udredt patienterne inden for udredningsrettens 30 dage,” siger Jens Stenbæk. *

Det gør han med henvisning til, at de to seneste års stigning i antallet af offentlige patienter på privathospital i høj grad skyldes øget brug af privathospitaler til hele eller dele af udredningsforløb, hvor privathospitalerne i nullerne især udførte operationer. 

(Artiklen fortsætter under grafen)

 

Brugen varierer
Udredninger er generelt langt billigere end operationer. Blandt andet derfor er udgifterne til privathospitalerne stadig lavere end de hidtidige rekordår i nullerne. I 2008 blev 86.000 offentlige patienter behandlet på privathospital til en samlet pris på 1,4 milliarder kroner. I 2015 var udgiften kun 721 millioner, hele 129.000 offentlige patienter blev behandlet i privat regi. Den lavere pris skyldes dog ifølge regionerne og eksperter også, at privathospitalernes priser er blevet markant lavere siden nullerne.

 

(Artiklen fortsætter under grafen

Ifølge Jens Stenbæk skal privathospitalerne ikke glæde sig for længe. Antallet af patienter kan måske stige også i 2016 og i 2017. Men derefter forventer han, at stadig færre patienter vil blive behandlet på privathospital.

Sundhedsminister Sophie Løhde (V) ser ingen selvstændig værdi i, at det offentlige både kan udrede og behandle alle patienter.

”Jeg har hverken noget mål om, at flere eller færre bliver behandlet på de private hospitaler. For mig er det vigtigste, at patienterne sikres hurtig udredning og behandling, og at vi får mest mulig sundhed for pengene," skriver sundhedsminister Sophie Løhde i et skriftligt svar til Altinget om regionernes målsætning.

Læs hele artiklen på Altinget: sundhed (kræver abonnement). Tegn gratis prøveabonnement her

 

* RETTELSE:
Jens Stenbæk var citeret for at sige: ...vi i regionerne bliver stadig bedre til at få udredt patienterne uden for udredningsrettens 30 dage,” siger Jens Stenbæk. 
Ordene "uden for" er rettet til "inden for".  

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Jens Stenbæk

Formand, Andel, formand, Professionshøjskolen Absalon, formand, Danske Professionshøjskolers formandskollegie

Sophie Løhde

Indenrigs- og sundhedsminister, MF (V)
HA (kom.) (CBS 2007)

0:000:00