Husker du: Det skete i Løkke-regeringens første år

I tre kapitler ser vi tilbage på Løkke-regeringens første år ved magten. Vi er nået til periodens midterste del, som var præget af EU-afstemningen om retsforbeholdet, sagen om landbrugspakken samt smykkeloven. Og så bød perioden derudover på et farvel til to S-profiler.

Læs 1. kapitel her

Løkke-regeringens første år - del 2: 1. oktober 2015 - 29. februar 2016

Den store udflytning
1. oktober: Efter længere tids spekulationer præsenterer regeringens sin plan for, hvilke statslige arbejdspladser der skal flyttes ud af København. Udlændingestyrelsen ryger til Næstved, Børnerådet til Billund, og i alt flyttes 3.900 statslige job ud i landet.

DF-exit i Bruxelles
13. oktober: Dansk Folkepartis EU-parlamentariker Rikke Karlsson forlader partiet i protest mod rod og gruppeformand Morten Messerschmidt, som selv kalder anklagerne for det glade vanvid.

Længe ventet dagpengeaftale
22. oktober: Bare tre dage efter Dagpengekommissionen kom med sine anbefalinger til et nyt dagpengesystem, lander regeringen en dagpengeaftale med Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti. Aftalen betyder, at ledige også fremover kan få dagpenge i to år, at der indføres tre karensdage og en mere fleksibel genoptjening af retten til dagpenge.

Ny LO-forkvinde
27. oktober: Lizette Risgaard vælges som ny formand for hovedorganisationen LO med et overbevisende flertal. Hun efterfølger Harald Børsting, og efter bare tre dage som formand fyrer hun en række folk i topledelsen.

Endnu en misset toppost
11. november: I midten af november står det klart, at tidligere statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) ikke bliver FN’s nye flygtningehøjkommissær. Regeringen indstillede Thorning til posten i starten af september, men FN’s generalsekretær, Ban Ki-moon, vælger i stedet den højtstående italienske FN-diplomat Filippo Grandi til posten.

Terror i Paris
13. november: Flere steder i den franske hovedstad Paris rammes af terror, og over 120 mennesker bliver dræbt og endnu flere såret. Det er anden gang i 2015, at den franske hovedstad rammes af terror, og det sender chokbølger ud i hele verden. "Omfanget af angrebene i Paris er ubegribeligt og fylder mig med dyb sorg. Det er en mørk dag i Europa," siger Lars Løkke Rasmussen om angrebene.

Flere betjente og kortere uddannelse
17. november: Efter længere tids forhandling lykkes det regeringen at få en ny flerårig politiaftale i hus med Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Konservative og Socialdemokraterne. Flere betjente, en ny politiskole i Jylland, en langtidsholdbar styrkelse af indsatsen mod terror og styrket kontrol i grænseområderne er bare noget af indholdet.

Et moderne loft
18. november: Venstre gik blandt andet til valg på, at der skulle indføres et nyt og moderne kontanthjælpsloft, dog uden at komme ind på, hvor loftet skulle ligge. Men 18. november kan beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen (V) præsentere loftet, som de blå støttepartier bakker op om.

Statens husholdningsbudget
19. november: Efter mange og lange forhandlinger lykkes det for finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) at nå til enighed med regeringens blå støttepartier om finansloven for 2016. Dansk Folkeparti får en værdighedsmilliard til de ældre i kommunerne, Liberal Alliance får en sænket registreringsafgift på biler, og Konservative får fastfrosset grundskylden. Til gengæld spares der blandt andet på udviklingsbistanden. 

Messerschmidt skal betale støtte tilbage
19. november: Som leder af Dansk Folkepartis gruppe i Europa-Parlamentet har Morten Messerschmidt fået besked af generalsekretæren for Europa-Parlamentet, Klaus Welle, om, at DF har misbrugt 120.700 støttekroner. Pengene er blevet brugt til til et sommertogt i 2013, hvor partiet turnerede rundt i Danmark på en skonnert.

Carl Holst tager orlov
25. november: Det er gået hurtigt for Carl Holst. 18. juni blev han for første gang valgt til Folketinget, senere blev han udnævnt til minister - en post, som han sad på i 93 dage, indtil han i september meddelte, at han trak sig som minister. I slutningen af november beslutter Holst sig for at tage en pause fra Folketinget, efter Statsforvaltningen har meddelt, at han fik ulovlig hjælp under valgkampen.

Det blev et nej
3. december: Vælgerne trodsede et stort folketingsflertal og sagde klart nej til at afskaffe retsforholdet ved folkeafstemningen. Det betyder, at retsforholdet består og ikke bliver erstattet af en såkaldt tilvalgsordning. 53,1 procent af vælgerne stemte nej, mens 46,9 procent stemte ja. Kun i nogle kredse omkring København, Nordsjælland, Odense, Aarhus og i Vestjylland var ja-stemmerne i overvægt, ellers var nej'erne i overtal. Stemmeprocenten blev på 72 procent - hvilket var langt højere, end eksperter havde vurderet.

Det blev et nej vol. 2
3. december: Samtidig med folkeafstemningen om retsforbeholdet skal borgerne i Holstebro og Struer også stemme om, om de to kommuner skal lægges sammen. Byrådene har stemt ja, men det er borgerne ikke enige i, og de leverer aftenens andet rungende nej.

Ny klimaaftale
12 december. En historisk aftale, der skal begrænse temperaturstigninger og redde kloden fra en klimakatastrofe, bliver vedtaget af 195 lande på klimatopmødet COP21 i Paris. Aftalen skal holde den globale temperaturstigning under to grader.

Rohde forlader Venstre
19. december: Medlem af Europaparlamentet og tidligere folketingsmedlem Jens Rohde meddeler i et debatindlæg i Politiken, at han melder sig ud af Venstre. Han er utilfreds med partiets flygtningepolitik og melder sig i stedet for ind i Radikale.

Boligydelses-retræte
15. december: Dansk Folkeparti mødes af et stormvejr af anklager og kritik, efter partiet som en del af finansloven stemte for en lov, der skærer i satsen for pensionisters boligydelse. Men konsekvenserne af lovforslaget var værre end først antaget, og derfor trækkes det tilbage. To dage senere vedtages finansloven i Folketingssalen uden besparelserne på pensionisters boligydelse. 

Regeringen i mindretal
21. december: Regeringen får på årets sidste møde i Folketingssalen – og endda på dagsordenens sidste punkt – et nederlag og kommer i mindretal. SF's beslutningsforslag om at annullere 1,4 milliarder kroner af besparelserne på udviklingsbistanden for 2015 stemmes igennem, fordi Konservative stemmer blankt. Det er dog ikke noget, regeringen vil følge, slår Kristian Jensen fast:

"Vi har tilkendegivet over for Folketinget, at vi ikke agter at følge det vedtagede beslutningsforslag.”

Corydon går til KcKinsey
22. december: Endnu en politisk profil siger farvel til dansk politik. Tidligere finansminister Bjarne Corydon (S) skifter til februar Folketinget ud med et topjob i den globale konsulentvirksomhed McKinsey, hvor han skal hjælpe regeringer verden over med at udvikle den offentlige sektor. 

Løkkes nytårstale
1. januar: Lars Løkke Rasmussen holder traditionen tro nytårstale på årets første dag. Flygtningestrømmene og terror prægede talen, men bød derudover ikke på de store politiske nyheder.

Løkkes nytårstale vol. 2
2. januar: Lars Løkke Rasmussen udsender en alternativ nytårstale på sin Facebook-profil. I talen opfordrer statsministeren danskerne til at holde en god debattone på de sociale medier samt til at blive bedre til at lytte til hinanden i den offentlige debat.

“Hold kæft, hvor er du grim, Lars” og “Ud med dig, prøv at tænk på Danmark, tyskersvin” er nogle af de kommentarer, statsministeren selv har modtaget på de sociale medier.

Regeringen indfører grænsekontrol
4. januar: Regeringen indfører midlertidig grænsekontrol ved den dansk-tyske grænse, efter svenskerne ved midnat har indført ID-kontrol ved sin grænse. Regeringen frygter, at kontrollen vil skabe en ophobning af flygtninge i København “til fare for den offentlige orden og sikkerhed”.

“Vi vil ikke igen se flygtninge og migranter på vores motorveje. Vi skal sikre ro og orden”, forklarede Lars Løkke Rasmussen om beslutningen.

Den midlertidige grænsekontrol er indtil videre blevet forlænget syv gange og fortsætter foreløbigt til 12. november 2016.

Nyt job til Thorning
13. januar: Helle Thorning-Schmidt lander jobbet som administrerende direktør i Save the Children International, der har kontor i London. Dermed siger Thorning farvel til Folketinget og posten som næstformand i præsidiet.

"We won't be taken refugees' jewelry"
14. januar: Nyheden om regeringens bebudede smykkelov har nået de internationale medier. Således understregede Venstres politiske ordfører, Jakob Ellemann-Jensen, gentagende gange “We won’t be taken refugees’ jewelry”, da han blev udspurgt om loven på CNN.

Flertal stemmer for Smykkeloven
26. januar: Et flertal bestående af blå blok og Socialdemokraterne stemmer for L87, bedre kendt som Smykkeloven, som giver politiet mulighed for at beslaglægge pengebeløb og genstande, som vurderes at have en værdi på over 10.000 kroner.

Loven blev for første gang taget i brug fem måneder senere, og det er hidtil eneste gang, at den har været i brug.

Landsretten stadfæster Camres racismedom
1. februar: Dansk Folkepartis Mogens Camre dømmes for overtrædelse af racismeparagraffen ved Østre Landsret og skal betale ti dagsbøder a 800 kroner. Dermed stadsfæster Landsretten dommen fra byretten i Glostrup.

Næse til udenrigsministeren
2. februar: Udenrigsminister Kristian Jensen modtager en næse fra Folketingets Udenrigsudvalg for at have ignoreret et folketingsflertal før jul. SF havde foreslået at annullere 1,4 milliarder kroner af besparelserne på udviklingsbistanden for 2015, og da Konservative undlod at stemme, kom regeringen i mindretal. 

Trepartsforhandlinger skydes i gang
11. februar: Regeringen tager hul på trepartsforhandlingerne med arbejdsmarkedets parter. Første punkt på dagsordenen er integration af flygtninge og familiesammenførte på det danske arbejdsmarked. Forhandlingerne munder i midten af marts måned blandt andet ud i 32 initiativer, der skal sikre, at integrationsindsatsen starter tidligere og i højere grad foregår ude på virksomhederne.

Centralt i trepartsaftalen står LO og DA’s fælles forslag om en ny toårig integrationsuddannelse, der åbner op for, at flygtningene kommer hurtigere ind på det danske arbejdsmarked, selvom deres kvalifikationer endnu ikke står mål med kravene på det danske arbejdsmarked.

Konservative bliver 100 år
21. februar: Det Konservative Folkeparti kan fejre 100 års jubilæum. Der er langt fra partiets stormagtsdage i 1980'erne, og partiets tidligere formand, Lars Barfoed, tør da heller ikke spå om partiets fremtid i dansk politik: "Til hvilket som helst tidspunkt i et samfund vil der være mange mennesker, der har konservative værdier og et ønske om at bevare det fundament, tidligere generationer har bygget op. Om det kommer til udtryk gennem Det Konservative Folkeparti, er ikke til at vide."

Kjer i krydsild
23. februar: Miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) skal forsvare regeringens landbrugspakke og beregningerne, der ligger til grund for den - først ved en eksperthøring og dernæst i et samråd. Konservative er efterfølgende ikke tilfredse med ministerens svar og meddeler, at de ikke har tillid til ministeren længere.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen reagerer på beskeden ved at indkalde de blå partier til krisemøde, og kaster dermed blokken ud i en større krise.

Har indkaldt lederne af de blå partier til møde i aften kl 21. Så må vi se om regeringen fortsat har flertal til at være regering... #dkpol

— Lars Løkke Rasmussen (@larsloekke) 23. februar 2016

Flertal stemmer for landbrugspakken
25. februar: Mens Lars Løkke Rasmussen afholder krisemøder med lederne af de blå partier, stemmer et flertal - heriblandt de Konservative - for landbrugspakken. Tredjebehandlingen bliver en langstrakt og livlig affære, da et flertal forud for behandlingen har udtrykt mistillid til Eva Kjer. De finder det derfor respektløst, at ministeren ikke vil gå af, men i stedet møder op i folketingssalen.

Regeringen får endnu en næse
26. februar: Et flertal i Folketingets Finansudvalg bestående af S, EL, ALT, R, SF og K giver regeringen en næse for at ignorere et flertal i Folketinget. Det er sagen om milliardbesparelser på udviklingsbistanden, der endnu en gang udløser en næse til regeringen.

Eva Kjer trækker sig
27. februar: De Konservative står fast trods adskillige krisemøder i Statsministeriet og på Marienborg: De har stadig ikke tillid til Eva Kjer Hansen og indkalder derfor til pressemøde lørdag formiddag. Eva Kjer Hansen kommer imidlertid partiet i forkøbet og meddeler klokken 09.52 i en pressemeddelelse, at hun trækker sig.

Ny miljø- og fødevareminister bliver Esben Lunde Larsen, mens Ulla Tørnæs hentes hjem fra Bruxelles og bliver ny uddannelses- og forskningsminister. 

Tredje og sidste kapitel i serien om Løkke-regeringens første år kommer søndag.