Kammeradvokaten har stadig et de facto-monopol

Staten overførte sidste år et rekordhøjt beløb til Kammeradvokatens bankkonto.

En opgørelse fra Moderniseringsstyrelsen for perioden 2009 til 2015 viser, at statens forbrug sidste år toppede med 385 millioner kroner.

Det er henholdsvis 26 og 59 millioner kroner mere end i 2014 og 2013.

Fra januar 2015 trådte den nye Kammeradvokataftale ellers i kraft. Den skulle gøre det billigere for staten at bruge Kammeradvokaten, og aftalen blev i flere medier udråbt som et brud med den monopolagtige status, som Kammeradvokaten havde haft med staten de foregående 78 år.

Formelt set har man brudt monopolet, men Kammeradvokataftalen er skruet sammen på en måde, der muliggør, at aftaleparterne kan opretholde et de facto-monopol.

Frederik Waage
Ekspert i Kammeradvokatordningen, Syddansk Universitet

Derfor skuffer rekordåret Venstre, der var med til at presse på for en ny aftale.

“Det er klart, at det ikke ser ud til, at retsudvalgets beretning og dermed den nye Kammeradvokataftale er slået igennem på den måde, som Folketinget havde ønsket det, så det vil jeg selvfølgelig drøfte med finansministeren,” siger Preben Bang Henriksen, retsordfører for Venstre og selv advokat.

Det er klart, at det ikke ser ud til, at retsudvalgets beretning og dermed den nye Kammeradvokataftale er slået igennem på den måde, som Folketinget havde ønsket det.

Preben Bang Henriksen
Retsordfører, Venstre

Nu blot "de facto" foran monopol
I 2013 var han med til at fremsætte et beslutningsforslag fra Venstre om at sende statens advokatarbejde i udbud. Beslutningsforslaget mundede i stedet ud i en beretning, hvor alle partier, undtagen Enhedslisten, understregede, at der skulle indgås en ny Kammeradvokataftale hurtigst muligt, og den tidligere finansminister Bjarne Corydon (S) gav håndslag med Venstre på at udarbejde aftalen.

I en orientering til retsudvalget i oktober 2014 pointerede Bjarne Corydon da også, at der med den nye ordning var tale om “en markant ændring af den adgang til at anvende andre advokater, der findes i dag.”

I juridisk forstand blev der på papiret åbnet op for, at ministerier i højere grad kunne anvende egne jurister til at føre retssager eller lade andre advokater repræsentere staten.

“Formelt set har man brudt monopolet, men Kammeradvokataftalen er skruet sammen på en måde, der muliggør, at aftaleparterne kan opretholde et de facto-monopol. Og udviklingen det seneste år tyder da også på, at monopolet i det væsentlige lever videre,” siger tidligere advokat Frederik Waage, der forsker i Kammeradvokatordningen ved Syddansk Universitet.

Andre advokater forbigås
For eksempel skal ministerier have tilladelse fra Finansministeriet, hvis de ønsker at anvende andre advokater i enkeltsager. Det er ifølge Moderniseringsstyrelsen sket otte gange i 2015 og skal ses i forhold til, at Kammeradvokaten sidste år ekspederede flere tusinde sager for staten.

Socialdemokraternes retsordfører Trine Bramsen mener, at der er behov for at få yderligere informationer.

“Jeg har ikke et fagligt grundlag for at vurdere, om antallet er mange eller få. Umiddelbart lyder det som få tilfælde – men det afhænger jo af sagernes størrelse og karakter. Men det er klart, at vi i forbindelse med evalueringen af aftalen vil spørge ind til dette,” siger hun.

Trine Bramsen mener generelt, at det kan være svært at sammenligne statens forbrug år for år uden at se på antallet af sager, men pointerer, at opgørelsen netop er indført for at kunne følge udviklingen og ikke mindst holde øje med udgifterne.

Enhedslistens retsordfører Pernille Skipper er ikke overrasket over udviklingen.

“Det var tydeligt, at systemet var presset i en lang periode, fordi der var rigtig meget kritik af Kammeradvokatordningen. Man måtte gøre noget. Men groft sagt endte man jo med en aftale, som gik ud på at sige, at nu har vi tænkt os at bryde monopolet, men vi har ikke nogen plan for, hvordan vi vil gøre det,” siger Pernille Skipper.

Vidtgående regler for varsling
Ifølge Frederik Waage er der ikke meget, der tyder på afgørende ændringer den kommende tid. Hvis et ministerium mere konsekvent ønsker at bruge egne jurister eller andre advokater inden for et sagsområde, skal Finansministeriet først oplyse Kammeradvokatens ledelse om det, og det skal ske med et varsel på minimum et år.

Moderniseringsstyrelsen fortæller, at der ikke i 2015 er sket en eneste varsling af en såkaldt "ændring af statens indkøbsstrategi". Det vil sige, at ingen ministerier har anmodet om ikke længere at bruge Kammeradvokaten på et specifikt retsområde. 

“De her varslingsregler er så vidtgående, at jeg har svært ved at forestille mig, at der sker større ændringer lige foreløbigt, med mindre Finansministeriet klart går ud og siger, at der nu skal være mere konkurrence,” siger Frederik Waage.

Moderniseringsstyrelsen oplyser dog, at man har sat gang i et analysearbejde, der blandt andet har til formål at afdække statens muligheder for at konkurrenceudsætte eller hjemtage større sagsområder.

"Arbejdet blev igangsat i 2015 og vil danne grundlag for en eventuel varsling af ændring af statens indkøbsstrategi inden udgangen af 2016," skriver styrelsen.

Mere for pengene?
I den politiske debat var der generelt mest fokus på at få en mere gennemsigtig og billigere prisstruktur.

Om staten reelt får rådgivning og bistand til retssager udført til en billigere pris er svært at få overblik over.

Helt overordnet mener Frederik Waage dog, at Kammeradvokaten kan være godt tilfreds.

“Den økonomisk stabile udvikling for Kammeradvokaten indikerer, at der er blevet fundet en forretningsmodel, der hænger sammen for kontoret,” siger han.

Kammeradvokaten har netop meldt ud, at man som noget nyt åbner et kontor i Aarhus til september.

Preben Bang Henriksen er skeptisk over for, hvor stor den økonomiske gevinst for staten er med den nye Kammeradvokataftale.

“Jeg kender ikke noget økonomisk system, hvor det, at nogen har monopol eller de facto-monopol på noget, gør tingene billigere eller for den sags skyld bedre. Og det er heller ikke tilfældet med den danske kammeradvokatordning,” siger Preben Bang Henriksen.

Ulige retsstilling
Enhedslisten tror heller ikke, at der på nuværende tidspunkt er udsigt til at spare penge med den nye Kammeradvokataftale.

For Enhedslisten var det et centralt ønske at få gjort op med, hvad partiet kalder en urimelig uligestilling mellem de ressourcer, som på den ene side staten og på den anden side borgerne råder over i retssager.

“Den ulighed er der overhovedet ikke ændret ved. Der er stadig ikke noget loft over, hvor meget advokatbistand staten kan bruge på en given sag, så der er ikke noget, der tyder på, at det skulle blive billigere med denne her aftale,” siger Pernille Skipper.

Det er ikke lykkedes at få en kommentar fra finansminister Claus Hjort Frederiksen (V)