Venturekapitalister på vej ind i godhedsindustrien

”Vi skal skabe effekt, og vi skal måle på den.”

Den lille, vævre professor emeritus Claudio Gonzalez-Vega bobber op og ned af entusiasme på talerstolen som en hoptimist på Epo.

”Vi vil strukturel forandring,” siger han og knytter næven i beslutsom foretagsomhed.

Den costaricanske økonomiprofessor, som har en umiskendelig lighed med tegnefilmsfiguren Professor Balthazar, er formand for BBVA Microfinance Foundation, en selvstyrende filantropisk enhed under den spanske kæmpebank BBVA.

"Hvis bare 5-10 procent af fondenes formuer blev anvendt til venturefilantropi, ville det være utroligt spændende for Danmark.” 

Henrik Mahncke
Research Fellow, CBS

Man kunne tro, hans ord ville falde på stengrund her ved gallamiddagen, der minder om en sydeuropæisk udgave af Milliardærklubben.

I det pompøse Palacio del Marqués de Salamanca i centrum af Madrid balancerer tjenere i sorte og hvide uniformer omkring med bakker med drinks og raffinerede kanapéer, serranoskinker, rejer og kylling på spid og små skåle med blæksprutter i skum for at servicere gæster, som repræsenterer flere milliarder, end jeg kan tælle til.

”Hvis vi skal realisere verdensmålene, skal vi have aktiveret hovedparten af den investerbare kapital i verden – blandt andet den, der ligger i erhvervslivet og hos de institutionelle investorer.”

Morten Møller Holst
Stifter, DIVA Ventures L3C

Men på samme måde, som aftenens gæstetaler arbejder for 'at skabe en bedre fremtid for samfundets svageste og sprede velstand i bunden af pyramiden', er deltagerne ved den årlige konference i EVPA, European Venture Philanthropy Association, forenet i målet om at forandre verden til det bedre.

Og forandringerne skal ske i stor skala. Tag for eksempel amerikanske Rockefeller Foundation, som over de næste tre år poster mere end en halv milliard kroner ind i at elektrificere 1.000 indiske landsbyer.

Indsatsen skal være fokuseret. Effekten skal være høj. Resultaterne skal være målbare. Og det er markedet, der skal være filantropiens spillebane.

De sociale gazeller
Aftenens vært, Pierre Oostlander, har arbejdet en livstid i den finansielle sektor, blandt andet som finansdirektør. Men i 2004 skiftede han spor. Nu er han partner og direktør i de to venturefilantropiske selskaber SI2 i Belgien og Shaerpa i Holland – udover sin ulønnede post som formand for EVPA.

”Det skifte er det bedste, jeg har gjort i min karriere,” siger han og fortsætter:

”Tidligere beskæftigede jeg mig med penge i arbejdstiden og socialt arbejde i min fritid. Nu kan jeg kombinere de to ting.”

Igennem venturefilantropien bevæger erhvervslivet sig ind på de græsmarker, som sociale organisationer, miljøbevægelsen og bistandsorganisationerne hidtil har passet og plejet. Og de bringer finansielle instrumenter med sig.

På samme måde som venturekapitalister spotter lovende virksomheder og investerer i dem for at skabe gazeller med højt afkast, screener venturefilantroper markedet for firmaer, der løfter samfundsopgaver, sætter penge i dem og forøger deres sociale afkast.

”Det handler om at skabe et større socialt gennemslag,” siger Pieter Oostlander.

Pengetilførslen kan, foruden klassiske donationer, foregå som et lån og som en investering. Men mindst lige så vigtigt er, at der følger økonomisk rådgivning, juridisk vejledning og anden kapacitetsopbygning med.

"Venturefilantropi handler om at få større effekt af det gode, man gør," siger Pieter Oostlander, formand for EVPA.

De store forstår at skalere op
Ikke så sjældent er der store koncerner involveret. For de sidder på en ekspertise af høj værdi, forklarer Pieter Oostlander.

”De ved, hvordan man opskalerer,” siger han.

”Venturefilantropi handler om at få større effekt af det gode, man gør. Og hvis der er noget, store koncerner er gode til, så er det at arbejde i stor skala.”

Et eksempel er den hollandske kvinde, hvis handicappede bror var arbejdsløs, fortæller Pieter Oostlander. Hun startede en kurerservice med handicappede bude og fik langsomt opbygget en virksomhed med 10-15 ansatte.

”Men så overtog det hollandske postvæsen driften. Og nu er der 17 filialer af kurerfirmaet. Man har brug for en koncern af den type, hvis man vil opskalere,” siger han.

Divaen og verdensmålene
Det budskab er Morten Møller Holst helt enig i. Han er den ene af de to stiftere bag DIVA Ventures L3C – en filantropisk virksomhed, der fungerer som en NGO.

”Store virksomheder er ikke gode til at udvikle nye forretningsmodeller. Det er derfor, de konstant bliver udsat for konkurrence fra nye spillere. Derimod er de rigtig gode til at tage en god velafprøvet ide og skalere den op, til der ikke er en dråbe mere at presse ud af den,” siger Morten Møller Holst.

Og netop det er kernen i det koncept, DIVA bygger på. Det nystartede selskab skal hjælpe store virksomheder med at bruge eksisterende løsninger og teknologier på nye måder, i nye markeder – ikke mindst i ulande – med det formål at frembringe nye virksomheder, der skaber sociale forbedringer. Det skal foregå med udgangspunkt i FN's 17 nye verdensmål for bæredygtig udvikling.

”Verden er ikke blevet et bedre sted af, at verdensmålene er kommet, men vi har fået et fælles sprog til at tale om, hvordan vi kan nå vores miljømål og løfte milliarder af mennesker ud af fattigdom,” siger Morten Møller Holst og fortsætter:

”Hvis vi skal realisere dem, skal vi have aktiveret hovedparten af den investerbare kapital i verden – blandt andet den, der ligger i erhvervslivet og hos de institutionelle investorer.”

DIVA's rolle er nyskabende i den filantropiske sektor ved, at selskabet, udover at levere risikovillig kapital og rådgivning, også tager hånd om de praktiske problemer, der opstår, når et nyt forretningskoncept skal omdannes til en virksomhed i fremmede omgivelser – for eksempel i et afrikansk udviklingsland.

”For en ny, ung virksomhed er der rigeligt at gøre med at vækste. Hvis man oveni skal bruge kræfter på at overkomme hullerne i hele det økosystem, der omgiver virksomheden, hænger regnestykket ikke sammen. Og det er her, DIVA kommer ind. Vi hjælper så at sige med at fylde hullerne i osten og gøre det muligt for virksomheden at trives i de omgivelser,” siger Morten Møller Holst.

Til gengæld får DIVA en ejerandel i den nye virksomhed. Og når der med tiden – forhåbentlig – er opbygget en forretning, der giver overskud, vil det afkast, DIVA modtager, blive investeret i nye projekter.

Potentiale i SMV'erne
I modsætning til DIVA er Den Sociale Kapitalfond efterhånden en veletableret spiller på det danske marked. Men også her er der udvikling.

Da Lars Jannick Johansen i 2011 tog initiativ til at starte fonden, havde han sit investorblik stift rettet mod socialøkonomiske virksomheder. Hans tanke var, at fonden ad den vej skulle hjælpe udsatte borgere ind på arbejdsmarkedet.

Indsatsen har båret frugt. I dag rummer fondens portefølje seks virksomheder med i alt 207 ansatte, hvoraf 57 procent er tidligere udsatte ledige. Hertil kommer 250 nye arbejds- og uddannelsespladser, der er skabt i de første 31 virksomheder, som har været igennem fondens såkaldte acceleratorforløb.

Men potentialet er endnu større, mener Lars Jannick Johansen. Han peger på, at næsten fire ud af ti af de små og mellemstore virksomheder, der udgør rygraden i Danmarks erhvervsliv, har ansat mennesker med handicap og sårbare ledige.

”SMV'erne er oversete, og det betyder, at der er et ret stort skaleringspotentiale i dem. Samtidig er der et spændende vækstpotentiale – både i det perspektiv, der handler om, hvad Danmark skal leve af i fremtiden og i et socialt perspektiv, som hedder: 'Hvordan får vi mange flere mennesker til at trives på arbejdsmarkedet?'” siger Lars Jannick Johansen og fortsætter:

”Det er en dagsorden, der handler om, hvordan vi skaber vækst, som ikke bare kommer rige mennesker og virksomhedsejere til gode, men også når bredere ud til Udkantsdanmark og Udsathedsdanmark.”

Venturefilantroper fylder et hul
I det hele taget er venturefilantropien i voldsom udvikling for tiden. Det er i hvert fald oplevelsen i EPVA, som blev stiftet for 12 år siden. I dag har organisationen 215 medlemmer og havde sidste år en medlemsvækst på 20 procent - dobbelt så meget som tidligere år. De små tals lov, bevares, men alligevel er Pieter Oostlander optimistisk.

“Der er en stor stigning i interessen for venturefilantropi. Det er et ekstra værktøj, som for eksempel fonde og institutionelle investorer kan anvende,” siger han.

Pieter Oostlander peger på, at velfærden er under pres verden over, og at der er behov for at få flere penge i spil - ikke mindst på det sociale område.

“Regeringer trækker sig, skærer i støtten og subsidierne. Store firmaer går ikke for alvor ind i området, fordi det ikke er profitabelt. Så der åbner sig en kløft, hvor venturefilantropien passer meget fint ind,” siger Pieter Oostlander.

Forsker: Spændende muligheder
Også Henrik Manchke, research fellow på Center for Civilsamfundsstudier ved CBS, ser et udviklingspotentiale – især i ulande.

”Her er der gigantiske muligheder for at skabe markante forandringer, der er baseret på venturefilantropi,” siger han.

Herhjemme er der ikke helt den samme mangel på risikovillig kapital – så længe iværksætterne stiller med tilstrækkelig gode ideer, vurderer Henrik Mahncke.

”Men ikke desto mindre har vi iværksættere med unikke, veltænkte ideer med samfundspotentiale, som fonde godt kunne investere i,” siger han.

Henrik Mahncke mener, at en investering eller et lån til en virksomhed i nogle tilfælde kan være en bedre tilgang end en klassisk donation.

”For i det øjeblik bevillingen udløber, kan hele projektet falde sammen som et korthus. Det kan man undgå igennem et venturefilantropisk projekt, hvor en bæredygtig økonomi er tænkt ind fra starten,” siger han.

Henrik Mahncke pointerer dog, at fondene i så fald skal være parat til at påtage sig en noget højere risiko, end de er vant til.

”I fondsverdenen er der en tendens til, at alle projekter skal være en succes. Men når man investerer i start-ups og innovation, så går det jo galt i en del tilfælde,” siger han og fortsætter:

”Så der skal bestyrelserne lige sluge en kamel og vænne sig til et andet risikoniveau. Men hvis bare 5-10 procent af formuerne blev anvendt til venturefilantropi, ville det være utroligt spændende for Danmark.”