15. december: Søren Søndergaard

Hvorfor gik du ind i politik?

Tre begivenheder i 1968 fik mig til at blive den, jeg er politisk: den vietnamesiske befrielseshærs oprør mod det sydvietnamesiske diktatur, arbejderoprøret i Paris og Foråret i Prag. Det var tre begivenheder, der fremkaldte henholdsvis en modstand mod imperialisme, en modstand mod kapitalisme og en modstand mod stalinisme og undertrykkelse i socialismens navn. Meget har ændret sig siden da, men det er de tre begivenheder, som grundlæggende skabte det verdensbillede, jeg har i dag.

Hvilken politiker har været en inspiration for dig?

Gert Petersen (SF) er en politiker, der har gjort indtryk på mig. Jeg var jo ikke enig med ham, men især efter jeg kom i Folketinget, blev jeg imponeret af ham, fordi han formåede at forankre en konkret opfattelse i nogle principielle ting og holde fast i de principielle ting.

Hvilken politisk modstander har du mest respekt for?

Jeg har meget respekt for Birthe Rønn Hornbech (V), fordi hun har fastholdt en liberal holdning i Venstre, selvom det måske har kostet hende. Jeg har respekt for de mennesker, der træffer et valg, som ikke lige hænger sammen med, at de får noget ud af det.  

Jeg har respekt for de mennesker, der træffer et valg, som ikke lige hænger sammen med, at de får noget ud af det.  

Søren Søndergaard
Medlem af Folketinget (EL)

Er du stadig i politik om fem år?

Medmindre jeg bliver utrolig skuffet over mig selv, så er jeg i politik, indtil jeg holder op med at trække vejret. Og da jeg ikke planlægger det inden for de næste fem år, så er jeg stadig i politik. Men politik for mig er bredere end folketingspolitik. Politik er for mig at gå ind og kæmpe for, at nogle ting skal forandre sig og blive bedre.

Hvad er den bedste politiske aftale, du har været med til at lave?

Enhedslisten. Det var jo folk, som i en vis udstrækning havde bekriget hinanden i årtier, som på et tidspunkt besluttede, at der var behov for at blande kortene på en ny måde. Det er uden tvivl den bedste aftale, jeg nogensinde har været involveret i.  

Hvad er din bedste juletradition?

At stå op julemorgen sammen med ungerne, da de stadig var unger, og spise resten af risalamanden, mens man sidder med dynen over sig og ser et eller andet i fjernsynet; tegnefilm eller genudsendelse af juleprædiken i Peterskirken i Rom.

Hvad gør du for at koble af?

At koble af er i virkeligheden det der med at have et rum, hvor man ikke hele tiden skal kigge på klokken, fordi der er et eller andet, der skal nås. At gå ude i haven en efterårsdag og klippe grene eller slå græs, og lige pludselig er hele dagen gået.

Hvad er den bedste bog, du har læst i år?

Alt det lys vi ikke ser af Anthony Doerr. Jeg fik den i fødselsdagsgave sidste år og har først fået den læst færdig i år. Det er en fuldstændig fremragende bog om nogle meget almindelige mennesker, der kommer ud for nogle meget ualmindelige situationer under Anden Verdenskrig. Det er en af de bedste bøger, jeg nogensinde har læst.    

Har du en yndlings tv-serie?

House of Cards er en fantastisk serie, man skal bare ikke tage den for bogstaveligt. Jeg havde det rigtig dårligt, da Frank Underwood myrder en – meget dårligt har jeg at sige om Lars Løkke (V), men at se ham nede på en togstation skubbe en person ud foran s-toget, det er lige dramatisk nok.

Har du et motto?

Jeg kan godt lide Gandhis svar, da han blev spurgt “What do you think about Western Civilization?”, hvortil han svarede “That I think would be a pretty good idea”. Det giver anledning til, at vi altid skal huske på, at den måde, vi opfatter verden på, ikke nødvendigvis er den måde, andre mennesker opfatter verden på.

Hvad er det mærkeligste eller bedste, der er sket for dig i 2016?

Min mor døde i 2016. Det er jeg selvfølgelig rigtig ked af. Sådan noget sker jo altid, før man ønsker det, og man tænker over nogle ting, man ville spørge om og ting, man ikke fik gjort. På den anden side er min datter blevet gravid, og det er jo en glædelig ting.

Hvad ser du mest frem til i 2017?

Jeg ser frem til mit barnebarns fødsel. Jeg ser også frem til mulighederne for – forhåbentlig – at gøre tingene bedre for nogle folk. Nogle af vores venner, som har siddet her i min sofa, står nu til tyve år i spjældet og nogle af dem er allerede anholdt i Tyrkiet. Jeg ser frem til, at vi kan yde en lille smule hjælp og solidaritet i en tid, som er ekstrem vanskelig for dem.