For at få langt flere unge til at gå i gang med en erhvervsuddannelse lokker undervisningsminister Ellen Trane Nørby (V) nu med en ”gedigen økonomisk bonus” til elever, der har gennemført en uddannelse som for eksempel smed, elektriker, kontorassistent eller tømrer.

Det er et hidtil upåagtet element i regeringens omdiskuterede udspil til en SU-reform, der ellers er blevet stærkt kritiseret for at forringe de studerendes økonomiske vilkår.

Men netop på erhvervsuddannelsesområdet medfører udspillet rent faktisk en samlet økonomisk gevinst til nyuddannede de første tre år efter endt uddannelse, viser beregninger fra Finansministeriet.

Fuld gevinst
”SU-reformen indeholder jo et øget skattefradrag efter endt uddannelse, og det får erhvervsuddannelseseleverne den fulde gevinst af. Her ligger en skattebonus på 23.000 kroner. Eleverne får jo elevløn under en del af uddannelsen, så de får den fulde effekt af, at vi giver de nyuddannede et ekstra skattefradrag,” siger Ellen Trane Nørby (V) til Altinget.

De får den fulde effekt af, at vi giver de nyuddannede et ekstra skattefradrag.

Ellen Trane Nørby (V)
Undervisningsminister

Finansministeriets beregninger bygger på, at eleverne låner det, de behøver for at komme op på det gamle SU-niveau før en omlægning.

Eleverne på erhvervsuddannelserne modtager SU i 20 uger på grundforløbet og får herefter elevløn i praktik. Gennemsnitligt låner erhvervsskoleelever i dag 26.500 kroner. Med den planlagte forringelse i SU-stipendiet vil de fremover låne 3.400 kroner ekstra, lyder det i Finansministeriets beregninger.

Nettogevinst: 23.400 kroner
Med rentefrihed under studiet og job umiddelbart efter uddannelsen vil udspillets forslag om et ekstraordinært skattefradrag de første tre år dermed indebære en nettogevinst på 23.400 kroner for personer, der har gennemført en erhvervsuddannelse, lyder konklusionen i Finansministeriets beregninger.

Den økonomiske gevinst skal ifølge undervisningsministeren medvirke til at gøre det mere attraktivt at begynde på en erhvervsuddannelse for at sikre tilstrækkelig faglært arbejdskraft i de kommende år.

”Ud over at man ved at tage en erhvervsuddannelse kommer hurtigere ud på arbejdsmarkedet, så ligger der i vores plan altså også en gedigen økonomisk bonus for at vælge den vej. Og det betyder da også noget, hvor meget man kan tjene, når man er færdiguddannet tømrer – og hvor meget skattefar tager. Det har ikke været berørt før – men jeg synes, det er en ekstremt vigtig del af vores plan,” siger undervisningsministeren.

Liberal Alliances undervisningsordfører, Merete Riisager, bakker op om regeringens forslag til en ændring af SU'en.

”Det vil gøre erhvervsuddannelserne mere attraktive, og jeg er helt enig med ministeren i, at det her kan være en faktor, der kan trække flere elever over på en erhvervsuddannelse,” siger hun.

Elever siger nej til skattegevinst
Men udsigten til en skattebonus skaber ikke ligefrem begejstring hos formanden for Erhvervsskolernes Elevorganisation, Morten Egede. Han afviser pure et øget beskæftigelses- og jobfradrag, når det har den konsekvens, at det går ud over SU'en.

”Det vil ikke kunne tage hånd om de mennesker, der er så uheldige ikke at komme i arbejde, men på dagpenge. De vil så få en øget udgift ved at gå arbejdsløse. Det, mener vi, er dumt, fordi man ikke altid kan være skyld i, at man ikke kan komme i arbejde efter endt uddannelse,” siger Morten Egede.

Han påpeger også, at mange af dem, der starter på erhvervsuddannelserne, efter at de er fyldt 18 år, og har ret til SU, ”har været ude i for meget ballade til, at man skal fattiggøre dem endnu mere”.

”Det vil simpelthen øge frafaldet og gøre unge mennesker mere ulydige at sænke SU'en,” fastslår erhvervsskolernes elevformand.