Ny forskning: Lungekræft koster samfundet dyrt

KRÆFT: Lungekræft er den dyreste af alle kræftformer, viser ny rapport fra SDU. Samfundet kan spare stort ved bedre rygeforebyggelse, siger Kræftens Bekæmpelse.

Foto: Søren Bidstrup/Scanpix
Tyson W. LyallFrederik Tillitz

Lungekræft er den næsthyppigste kræftform i Danmark og klart den dyreste.

Det viser en ny forskningsrapport fra COHERE ved SDU.

Her har forskere opgjort de samfundsøkonomiske omkostninger ved forskellige kræftformer, og lungekræft udgør ifølge rapporten 15 procent af de samlede omkostninger.

(Se tabel nedenfor).  

Kræftens Bekæmpelse er glad for den nye undersøgelse, som ifølge afdelingschef Jes Søgaard flugter med den viden, organisationen besidder om området.

”Vi har nu økonomisk og ikke blot menneskelig dokumentation for, hvad kræftformerne koster. Lungekræft slår ikke blot flest danskere ihjel, men er også tungest som økonomisk byrde,” siger han.

Høj dødelighed koster
Lungekræftens økonomiske byrde skyldes primært de mange tilfælde, men også at kræftformen er relativt dyr per patient.

Da dødeligheden er høj, når lungekræftpatienter ofte igennem mange stadier af behandling. Omkostningerne i sundhedsvæsenet fylder mest i de samfundsøkonomiske beregninger, hvilket er medvirkende til, at lungekræften topper listen.

Den gennemsnitlige lungekræftspatient koster ifølge rapporten i gennemsnit næsten 400.000 kroner over en femårig periode.

For den gennemsnitlige brystkræftpatient ligger tallet eksempelvis blot på 271.000 kroner.

Forskernes udregninger indbefatter omkostninger i sundhedsvæsenet, tabt arbejdsfortjeneste og omkostninger for pårørende. Kræftpatienterne er så blevet sammenlignet med en kontrolgruppe, som ikke har kræft.

Rapporten vurderer på den baggrund, at den samlede samfundsøkonomiske omkostning ved lungekræft over en femårig periode lyder præcis på 1.775.541.245 kroner – svarende til 15 procent af de samlede omkostninger på området.

 

Spørgsmålet om rygning
Jes Søgaard påpeger, at lungekræft lige præcis er det sted, man ved allermest. 

”Rygeforebyggelse er uden sammenligning det område inden for forebyggelse, hvor der er mest effektivitet for pengene. Det kan man få bekræftet alle steder,” siger han.

Læs også: 'Rygningen skiller fløjene på Christiansborg'

Den eneste måde at få omkostningerne ned på området er ifølge Jes Søgaard derfor at være ”skrappere i forhold til rygningen”. Det betyder for Kræftens Bekæmpelse, at politikerne begynder at ”spille på hele klaveret”.

”Der skal mere oplysning, flere tilbud om rygestop til forskellige befolkningsgrupper, og så skal der tages fat på de strukturelle forhold, som ofte er upopulære hos politikerne. Det handler om adgangen til tobak og priserne på den. Mit bud er, at en pakke cigaretter burde koste det samme som i 1966. Det ville i så fald være 56 kroner i dagens priser.”

Rapporten fra COHERE og SDU er endnu ikke udkommet i sin fulde længde, men offentliggøres torsdag denne uge. Rapporten kan herefter findes her. 

Læs hele artiklen på Altinget: sundhed eller tegn gratis prøveabonnement her:

Dokumentation

Fakta fra og om rapporten

* I Danmark blev knap 19.000 mænd og 18.000 kvinder diagnosticeret med kræft i 2013.

* I 2013 var der 2.270 nye tilfælde af lungekræft hos kvinder, mens 1.744 døde af sygdommen. Tallene for mænd lød i samme periode på 2.198 nye tilfælde og 1.873 dødsfald.

* De samfundsøkonomiske omkostninger for lungekræft lyder over fem år på i alt 1.775.541.245 kroner (1,7 milliarder kroner).  

Forskerne har opgjort de samfundsøkonomiske omkostninger over en femårig periode fra året før diagnosen til tre år efter. De samfundsøkonomiske omkostninger inkluderer direkte sundhedsomkostninger, tabt arbejdsfortjeneste og produktivitetstab hos patientens eventuelle partner.

Omkring 83 procent af omkostningerne udgøres af sundhedsomkostninger for patienten. Cirka 13,5 procent er tabt arbejdsfortjeneste for patienten, og cirka tre procent er tabt arbejdsfortjeneste blandt partnere til kræftpatienter.

2013 er valgt som det sidste diagnoseår, så forskerne får mindst et kalenderårs opfølgning for alle patienter i analysen, idet de fleste af de anvendte registre går frem til og med 2014.

Kilde: Marie Kruse og Gisela Hostenkamp: ’De samfundsøkonomiske omkostninger ved kræft’. Forskningsrapport, september 2016.

Rapporten er udarbejdet af COHERE (Center for Sundhedsøkonomisk Forskning) ved Syddansk Universitet og er finansieret af medicinalvirksomheden Roche a/s.


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Jes Søgaard

Professor, Syddansk Uni.
cand.rer.soc. (Syddansk Uni. 1980)

0:000:00