Organisationer vrages til dansk indsats i Mellemøsten

UDBUD: Det er slut med støtte til Mellemfolkeligt Samvirke og DUF’s udviklingsarbejde med unge i Mellemøsten, efter at Udenrigsministeriet har haft opgaven i udbud. Katastrofalt, lyder kritikken.

Ophavsmand til Det Arabiske Initiativ og tidligere udenrigsminister, Per Stig Møller (K), mødtes i 2006 med 44 unge muslimske unge fra Mellemøsten og Nordafrika i forbindelse med et samarbejde med Krogerup Højskole, Mellemfolkeligt samvirke og Udenrigsministeriet.
Ophavsmand til Det Arabiske Initiativ og tidligere udenrigsminister, Per Stig Møller (K), mødtes i 2006 med 44 unge muslimske unge fra Mellemøsten og Nordafrika i forbindelse med et samarbejde med Krogerup Højskole, Mellemfolkeligt samvirke og Udenrigsministeriet.Foto: Ditte Valente/Scanpix
Kasper Frandsen

Efter mere end et årti med støtte fra den danske stat smækkes kassen i over for både Mellemfolkeligt Samvirke og Dansk Ungdoms Fællesråds indsatser i Mellemøsten og Nordafrika.

Det er resultatet, efter at Udenrigsministeriet for første gang har sendt den danske civilsamfundsstøtte til indsatser i Mellemøsten og Nordafrika i udbud.

Således er fordelingen af i alt 700 millioner kroner på plads, melder Udenrigsministeriet.

DUF fik i 2016 ca. 13 millioner kroner til at uddele til sine medlemsorganisationers arbejde med at engagere unge i Mellemøsten og Nordafrika.

Der måske er større behov end nogensinde for at styrke unge demokratiske kræfter i Mellemøsten, og derfor er det katastrofalt.

Kasper Sand Kjær
Formand for Dansk Ungdoms Fællesråd

Med de demokratiske tilbageskridt, der har været i kølvandet på Det Arabiske forår, er DUF's formand Kasper Sand Kjær særligt kritisk over for, at kassen er blevet smækket i.

”Der er måske større behov end nogensinde for at styrke unge demokratiske kræfter i Mellemøsten, og derfor er det katastrofalt, at danske samfundsengagerende unge ikke kan deltage i det arbejde,” siger Kasper Sand Kjær og fortsætter:

”Det harmonerer især dårligt med regeringens ønske om at have fokus på unge i den nye udviklingspolitiske strategi.”

Ifølge regeringen skal konkurrenceudsættelse af støtten til civilsamfundsorganisationer sikre, at midlerne bliver fordelt på en fair og gennemsigtig måde.

I en mail til Altinget karakteriserer Udenrigsministeriet DUF som "et selvskrevet stærkt mandat i forhold til unge", men forklarer videre, at andre danske ngo'er også havde både erfaring og kapacitet til at løse de opgaver, som er beskrevet i det nye program.

Målet med programmet er at styrke blandt andet ligestilling, jobmuligheder og frie medier i Mellemøsten og Nordafrika under Det Dansk-Arabiske Partnerskabsprogram.

Står foran skillevej
At Mellemfolkeligt Samvirke mister støtten, vil også få konsekvenser for samarbejdspartnere og unge i regionen, lyder det fra generalsekretær Tim Whyte:

Han ser også afslaget som et ”eksistentielt spørgsmål” i forhold til, hvad man egentligt vil med den danske indsats i Mellemøsten.

”Den oprindelige tanke bag Det Arabiske Initiativ var at skabe samarbejder, øget forståelse og fællesskaber mellem Mellemøsten og Danmark – især i forhold til at støtte unge, der gerne ville lave om på deres samfund. Men jeg er i tvivl, om det stadig er målet for Danida,” siger Tim Whyte.

Læs hele artiklen på Altinget: udvikling (kræver abonnement). Få gratis prøveabonnement her.

Dokumentation

Det Dansk-Arabiske Partnerskabsprogram, DAPP 

Udenrigsministeriet fremlagde 22. august sit første udkast til en ny strategi for Det Arabiske Initiativ i perioden 2017-2021. I alt er en milliard kroner over fem år afsat til indsatserne.

Der lægges op til fremover kun at have fire fokuslande: Jordan, Marokko, Egypten og Tunesien. Dermed udfases projekterne og samarbejderne i Syrien, Libyen og Yemen.

Fokus i det nye program bliver på 'god regeringsførelse' og 'økonomiske muligheder'.

Støtten til civilsamfundet har været sendt i udbud og er blevet fordelt som det ses nedenfor: 

God regeringsførelse

Menneskerettigheder (40 mio. kr. årligt/5 år): Konsortium bestående af Dignity, Institut for Menneskerettigheder, Euromed, EMHRF og Danmission

Ligestilling (25 mio. kr. årligt/5 år): KVINFO med underleverandører (Kvinderådet, Danner, LGBT, Sex og samfund)

Medier (25 mio. kr. årligt/5 år): IMS

Økonomiske muligheder

Arbejdsmarked (15 mio. kr. årligt/ 5 år): Konsortium bestående af Ulandssekretariatet og DI

Jobs til unge (35 mio. årligt kr./ 5 år): Oxfam/ Ibis

Entreprenørskab og adgang til finansiering (20 mio. kr. årligt/5 år): Det Afrikanske Udviklingsbank

Derudover kommer støtte til Dansk-Egyptisk Dialoginstitut, kommunikation og andre rådgivnings- og evalueringsfunktioner.

---

Det dansk-arabiske partnerskabsprogram afløser Det Arabiske Initiativ, der blev vedtaget i 2003 af den daværende VK-regering og har sidenhen dannet grundlag for dansk udenrigspolitik i MENA-regionen.

I 2013 udarbejdede man en ny strategisk ramme for DAI, der udløb i 2016 og indeholdte fire temaer: menneskerettigheder og god regeringsførelse, ligestilling, videnssamfund og økonomisk vækst og jobskabelse.


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Kasper Sand Kjær

Selvstændig rådgiver, fhv. MF (S), formand, Dansk Institut for Partier og Demokrati (DIPD)
bachelor i uddannelsesvidenskab (DPU, Aarhus Uni.)

Tim Whyte

Generalsekretær, Mellemfolkeligt Samvirke
BA i kolonihistorie (Wesleyan University, USA 1998), fagjournalist (Danmarks Journalisthøjskole 2005)









0:000:00