Borgmestre behøver ikke bekymre sig om Christiansborg-partiernes ulykker

KOMMUNALVALG: Dårlige landspolitiske meningsmålinger går ikke ud over de siddende borgmestre, viser ny forskning. Partier uden borgmesterpost er til gengæld i fare for at blive ramt.

Herning-borgmester Lars Krarup (V) har for nyligt lagt afstand til Venstre på Christiansborg.
Herning-borgmester Lars Krarup (V) har for nyligt lagt afstand til Venstre på Christiansborg.Foto: Niels Ahlmann Olesen / Scanpix
Morten Øyen

Er partiformanden og partikollegaerne på Christiansborg i modvind i meningsmålingerne, så er det ikke mærkeligt, hvis partiets borgmestre frygter blæsten også vil ramme dem.

Ny forskning bør dog få nogle borgmestre til at drage et lettelsens suk forud for kommunalvalget i efteråret:

Opbakningen til et parti ved folketingsvalg påvirker ganske vist det samme partis kommunalpolitiske resultater – men den landspolitiske ”valgvind” går uden om borgmesterpartiet i de enkelte kommuner.

Det konkluderer valgforskere i en ny bog med analyser af kommunalvalget i 2013, som udkommer tirsdag.

”Borgmestre er i særklasse i vælten ude i kommunerne, og det er med til, at stort set alle vælgere i en kommune i et eller andet omfang kender borgmesteren og borgmesterpartiet. Derfor giver det også god mening, at det er deres lokale meritter, som afgør borgmesterpartiets skæbne,” siger Christian Elmelund-Præstekær, centerleder ved statskundskab på Syddansk Universitet.

Mange spejder mod Christiansborg
Anderledes ser det ud for de øvrige partier i kommunalbestyrelsen uden borgmesterkæde. Her bruger vælgerne landspolitisk performance som en slags genvej til at justere deres kommunalpolitiske partipræference.

Omkring en tredjedel af alle vælgerne orienterer sig alene efter landspolitikken, når der skal stemmes til kommunalvalget.

”Partier uden borgmeterposten er ofte slet ikke nær så synlige, så der giver det god mening, at vælgerne i stedet tager stilling til, hvordan partierne klarer sig mere generelt på landsplan,” siger Christian Elmelund-Kjær.

Forskerne når i deres analyse frem til, at den lokale “valgvind” rammer partierne forskelligt. Hvor Enhedslisten er mest udsat i forhold til de nationale meningsmålinger, er "borgmesterpartier" som Socialdemokratiet, Venstre og Konservative mindre udsat.

Bogen ”KV 13 – Analyser af kommunalvalget 2013” er redigeret af Jørgen Elklit, Christian Elmelund og Ulrik Kjær og udkommer tirsdag.

Læs hele artiklen på Altinget:Christiansborg (kræver abonnement). Tegn et gratis prøveabonnement hér.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00