Ulandsmillioner samler støv hos Støjberg

Over en milliard ulandskroner til verdens fattigste kan være på vej tilbage til udviklingsbistanden.

For med et faldende antal asylansøgere skal der bruges færre penge end afsat til nye flygtninge her i landet.

Ifølge Altingets beregninger vil det formentlig kunne sende i omegnen af minimum en milliard kroner tilbage til udviklingsbistanden i år, fordi man i slutningen af marts sænkede prognosen for 2017 til 5.000 nye asylansøgere.

Godt 2,8 milliarder kroner fra udviklingsbistanden ligger nemlig i Inger Støjbergs Udlændinge- og Integrationsministerium til at finansiere de 10.000 nye asylansøgere, som man ellers først forventede ville komme i 2017.

De midler kan medvirke til at redde børns liv i disse slemt underfinansierede humanitære kriser, hvor børnene kun hænger i med det yderste af neglene.

Jonas Keiding Lindholm
Generalsekretær i Red Barnet

Men det bør gå stærkt at få sendt penge retur. For lige nu er de store internationale humanitære budgetter til lande som Mali, Syrien og Sydsudan ”grotesk underfinansieret,” lyder det fra Red Barnet.

”De midler kan medvirke til at redde børns liv i disse slemt underfinansierede humanitære kriser, hvor børnene kun hænger i med det yderste af neglene. Hvis man allerede nu har overblikket, skal pengene da tilbage med det samme ,” siger generalsekretær Jonas Keiding Lindholm og fortsætter:

”Danmark har heldigvis gjort det tidligere med den milliard kroner, der kom tilbage sidste år. Og selvom vi allerede ligger i toppen på nødhjælpsområdet, vil de ekstra penge kunne gøre meget godt.”

Også seniorforsker fra DIIS og ekspert i udviklingsbistand, Lars Engberg-Pedersen, fremhæver, at jo hurtigere pengene kommer tilbage, jo bedre er det: "Hvis pengene holdes i venteposition, bliver pengene brugt mindre effektivt. Det tager tid at finde de rigtige projekter og indsatsområder," siger han.

Afventer ny model
Men før der kan blive tale om at sende penge tilbage, skal regeringen finde en ny model for, hvordan man vil håndtere de store udsving på flygtningeområdet, der har været de seneste år.

Og det er man i fuld gang med, forklarer udviklingsminister Ulla Tørnæs (V). 

"Regeringen vil hellere bruge bistanden i udviklingslandene end på flygtningemodtagelse i Danmark. Derfor glæder det mig naturligvis, at regeringens politik virker, og der er kommet færre flygtninge til Danmark, så udgifterne til flygtningemodtagelse dermed er mindre end forventet,” skriver hun i en kommentar til Altinget.

Udgifterne til flygtninge har været under kraftig bevågenhed. I 2016 forsvandt nemlig ca. 400 millioner kroner fra ulandsbistanden, fordi det i det endelige regnskab viste sig, at man havde afsat for mange penge - og at pengene i stedet havnede i Finansministeriets kasser.

Stor bevågenhed
Det gav kritik fra rød blok, men også fra Konservative, der krævede svar fra to V-ministre, og som bad om bedre budgetstyring, fordi der ikke blev afsat det beløb til udviklingsbistanden, som man ellers havde aftalt.  

”Vi er opmærksomme på ikke at havne i samme situation næste år, som vi gjorde i år,” skriver Konservatives gruppeformand Mette Abildgaard til Altinget.

Men på grund af den interne proces om en bedre budgetstyring vil partiet ikke kommentere sagen yderligere på nuværende tidspunkt:

”Vi skal i øvrigt også huske på, at skønnet trods alt kun er et skøn, indtil året er omme. Der kan jo stadig ske store udsving, for vi ved ikke, hvad fremtiden bringer,” lyder det fra gruppeformanden.

Samråd på vej
Udlændinge- og finansordfører Josephine Fock fra Alternativet håber, at pengene hurtigst muligt kommer tilbage:

”Pengene skal bruges på det, de er afsat til. De ekstra penge skal bruges til at sikre, at Danmark minimum giver 0,7 procent af BNI i tilsagn til udviklingsbistanden, som vi ikke gjorde sidste år,” lyder det.

30. maj 2017 er udviklingsminister Ulla Tørnæs (V) og finansminister Kristian Jensen (V) indkaldt i samråd af Socialdemokraterne og Radikale om flygtningeudgifterne.

Her vil Socialdemokraternes finansordfører, Benny Engelbrecht, kræve svar fra regeringen i sagen og principperne bag beregningerne, oplyser han.