Farlige psykisk syge kan miste bolig ved indlæggelse

BOSTEDER: Psykisk syge patienter står til at kunne miste deres bolig i et botilbud, hvis de tager imod nyt tilbud om en af de 150 psykiatriske sengepladser, der skal løse problemet med vold og drab på kommunale bosteder. Kritisabelt, mener aktører.

Foto: Claus Bech/Scanpix
Lise-Lotte SkjoldanKasper Kaasgaard

Farlige psykisk syge patienter risikerer at skulle vælge mellem at beholde deres bolig eller at komme i et behandlingsforløb.

En politisk aftale opretter 150 nye pladser i psykiatrien til patienter på kommunale bosteder, der er til fare for personalet. Men takker patienterne ja til en plads, mister de deres plads på bostedet ved længere indlæggelse.

“De sender et signal om, at lige præcis den her gruppe af borgere ikke har de samme rettigheder som andre,” siger Stine Brix, socialordfører for Enhedslisten, og fortsætter:

“Det kan føre til, at der er nogen, der vil sige nej tak til at blive indlagt på de nye psykiatriske afdelinger, for hvad skulle motivationen være til at opgive sin egen bolig?”

EL står som det eneste parti i Folketinget uden for aftalen.

Borgeren skal kunne vende tilbage
I en samlet pressemeddelelse kalder en række foreninger på psykiatriområdet det for en alvorlig krænkelse af psykisk syges rettigheder - og denne krænkelse ville være helt uhørt for andre borgere.

En af organisationerne bag udmeldingen er pårørendeforeningen Bedre Psykiatri.

“Som udgangspunkt skal borgeren have retten til at vende tilbage til sin egen plads på sit bosted. Det er jo et hjem, de har, og ikke bare en plads. Det er et personligt sted,” siger landsformand for Bedre Psykiatri Birgit Elgaard.

Socialminister Mai Mercado (K) ser dog ikke på samme måde alvorlige konsekvenser af aftalen.

”Ingen vil blive udskrevet til gaden, så ingen bliver hjemløse. Vi taler om en gruppe af borgere, hvor der er brug for en massiv indsats for at hjælpe dem til et bedre liv. Det skal de nye pladser medvirke til, og det skal kommunen selvfølgelig lægge en plan for sammen med borgeren. Det er i alles interesse, at borgeren både kan se formålet med at lade sig visitere og er tryg ved, at der også bliver taget hånd om dem bagefter,” siger Mai Mercado i et skriftligt svar til Altinget.

Det fremgår dog samtidig af et svar fra ministeren til Folketinget, at der ligger økonomiske overvejelser til grund for beslutningen om, at psykisk syge skal tvinges ud af deres hjem, hvis de tager mod behandling. Det handler om at bruge ressourcerne rigtigt og undgå tomme pladser, mener Mai Mercado.

Individuel vurdering under pres
Enhedslistens Stine Brix frygter dog, at det kan gå ud over den faglige vurdering af behovet hos de enkelte patienter.

“Der er en hensigtserklæring om, at der skal være en konkret, individuel vurdering af patienterne, men den kommer stærkt under pres, hvis man finansierer sengepladserne ved den her øvelse. For så må der jo ligge et regnestykke bag ved om, hvor mange kommuner der skal stille det her krav til hvor mange borgere,” siger Stine Brix og fortsætter:

“Ellers hænger økonomien ikke sammen.”

Læs hele artiklen på Altinget:sundhed eller Altinget:arbejdsmarked (kræver abonnement). Tegn et gratis prøveabonnement her og her.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Birgit Elgaard

Fhv. formand, Bedre Psykiatri, formand, BUPL, initiativtager, Eternitfabrikken
pædagog (Aalborg Børnehave- og fritidspædagogseminarium 1989)

Mai Mercado

MF og gruppeformand (K), fhv. børne- og socialminister, fhv. formand, FOF
cand.scient.pol. (SDU 2008)

Stine Brix

Chef for politik og kommunikation, Dansk Socialrådgiverforening, fhv. MF og gruppeformand, Enhedslisten
Master i konfliktmægling (Københavns Uni. 2020)

0:000:00