V og DF overvejer krav til DR: Stop indkøb af udenlandske programmer

TV: Produktionsselskab foreslår krav om, at DR skal udvikle flere egne programformater, frem for at købe koncepter som f.eks. Den Store Bagedyst og X Factor i udlandet. V og DF kalder forslaget interessant.

<i>Den Store Bagedyst</i> er et tv-koncept købt i England. Oprindeligt <i>The Great British Bake Off</i>.
Den Store Bagedyst er et tv-koncept købt i England. Oprindeligt The Great British Bake Off.Foto: DR Presse
Peter Pagh-Schlegel

Hvad er mere dansk end at sidde med familien og se Den store bagedyst eller X Factor på DR’s borgerbetalte hovedkanal?

Det koster ganske rigtigt penge at udvikle idéer, men samtidig kan de også tjene penge på det. Noget af det, som DR er bedst til, er at udvikle.

Britt Bager (V)
Kultur- og medieordfører

Programmerne samler ganske rigtigt den danske befolkning, men koncepterne er købt og betalt og oprindeligt ærkebritiske.

Men nu bør Danmarks Radio fremover afholde sig fra at købe programmer og koncepter i udlandet for i stedet at udvikle sine egne underholdnings- og dokumentarprogrammer.

Det mener Lars Seidelin, der er direktør i produktionsselskabet Koncern TV.

”Vi skulle have lavet vores eget talentprogram, i stedet for at købe X Factor i udlandet. Fra politisk side burde man stille krav til public service-stationerne, så de fremover ikke må bruge penge på udenlandske koncepter,” sagde Lars Seidelin i forbindelse med en konference i Folketingets fællessal tirsdag, hvor branchefolk og politikere diskuterede, hvordan man for fremtiden sikrer og styrker dansk indhold i film og tv.

Ifølge Lars Seidelin vil netop det danske indhold blive styrket ved at stille krav til DR og TV 2 om egenudvikling.

"Vi bruger hvert år en helvedes bunke penge på at købe formater i udlandet. Hvorfor ikke bruge alle de mange millioner på at udvikle unikke koncepter, som vi kan sælge videre til resten af verden? Dermed styrker man både dansk indhold og den kreative fødekæde i landet,” siger han.

Lars Seidelin fremhæver som positivt eksempel reality-programmet Gift ved første blik, der kom fra det danske produktionsselskab Snowman. Programmet gik fra DR3 til hovedkanalen og er siden blevet solgt til over 25 lande verden over.

V: Et forfriskende forslag
Venstres kultur- og medieordfører, Britt Bager, kalder forslaget "forfriskende".

”Det ligger godt i tråd med den politik, vi fører i Venstre. DR skal have meget større fokus på kerneområderne, som er danskproduceret indhold," siger Britt Bager (V) og understreger, at public service-kanalerne ikke skal betale udenlandske producenter for et format, når de kan udvikle deres egne.

"Det koster ganske rigtigt penge at udvikle idéer, men samtidig kan de også tjene penge på det. Noget af det, som DR er bedst til, er at udvikle. De laver fremragende børnefjernsyn og dokumentaristiske formater," påpeger hun.

Britt Bager vil dog endnu ikke forholde sig til, om der skal stilles krav om det i public service-forpligtelserne.

”Om man skal formulere det som et forbud mod at købe koncepter, er for tidligt at sige, men jeg synes absolut, at det vil være en mulighed. Inden vi træffer en sådan beslutning, skal vi have en dialog med Danmarks Radio," forklarer hun.

Dansk Folkeparti vil også se videre på idéen.

”Jeg kan bestemt se logikken i forslaget. Det er ikke noget, vi har diskuteret i folketingsgruppen, men umiddelbart finder jeg det meget interessant,” siger Alex Ahrendtsen (DF).

Læs hele artiklen på Altinget:kultur (kræver abonnement), hvor DR's mediedirektør og Socialdemokratiet giver deres syn på sagen. Tegn et gratis prøveabonnement her.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Alex Ahrendtsen

MF (DF), medlem, Nationalbankens repræsentantskab
cand.mag. i dansk, litteratur, religion og oldgræsk (Odense Uni. 1996)

Britt Bager

Seniorrådgiver, Kraka Advisory, fhv. MF (K), fhv. politisk ordfører 2018-19 (V), fhv. statsrevisor 2018-21
master i journalistik (SDU 2011), cand.jur. (Aarhus Uni. 2012), cand.soc. (CBS 2013)

0:000:00